Benzin på gulvet - hvad det amerikanske midtvejsvalg kommer til at betyde for markederne
Børsen i Seoul måtte stoppe handlen i sidste uge, da de sydkoreanske chipaktier styrtdykkede. Det er få uger før amerikanerne går til midtvejsvalg, og investorerne spørger sig selv, om AI-boomet er ved at slå revner. I det nye afsnit af Makropuls taler journalist Steffen Dam og økonom Lars Christensen om et dyrt aktiemarked, hvor både inflationen og renterne stiger i USA. Hvor længe kan indtjeningen i AI-selskaberne bære kurserne? Og hvorfor kan gælden i datacentrene blive det svage punkt? Lars har brugt modellerne fra fodbold-VM på midtvejsvalget den 3. november. Hvad siger de om Repræsentanternes Hus og Senatet? Hvad kan et demokratisk flertal stille op over for Donald Trump? Og hvad sker der, hvis han ikke vil acceptere resultatet? Det siges, at aktierne stiger efter et midtvejsvalg, men holder det? Lars har set på, hvornår dyre aktiemarkeder knækker, med data tilbage til 1950'erne. Hvorfor minder verden lige nu om både 1970'erne og it-boblen? Og hvad betyder det for Novo Nordisk, Vestas og de andre danske selskaber, der er afhængige af USA? Makropuls – produceret i samarbejde med Howden Danmark, Danmarks største uvildige rådgivningshus, der hjælper virksomheder med forsikring, pension, forebyggelse, skaderådgivning og overvågning af realkreditlån for private. Læs mere på howdendanmark.dk Podcast Brevkasse: podcast@howdendanmark.dk Ny episode hver 14. dag.