BusinessManagementSociety & Culture

Kaffe & Ledelse

Mindcloud

Ledelse er et komplekst fænomen, og det er ikke altid let at definere, hvad det egentlig indebærer. Vi har alle oplevet forskellige typer af ledere, nogle af dem har været fantastiske, mens andre har været mindre heldige. Uanset hvad er det klart, at følelser spiller en stor rolle i ledelse, og at der ofte er meget mere på spil end det, der bliver sagt højt.

En måde at undersøge fænomenet ledelse og dets virkning på den enkelte leder er ved at tage en kop kaffe, have en samtale og fokusere på mennesket bag lederen. Dette er, hvad ledelsesrådgiver og stifter af Mindcloud Ayhan Gormez gør i sin podcast ”Kaffe og ledelse”.

Hvert afsnit fokuserer på et emne, hvor Ayhan sammen med en gæst, der er leder, udforsker forskellige synspunkter, erfaringer og meget mere. Emnet fungerer som en ramme, men det er mødet mellem mennesker og samtalen, der er det vigtige.

Play

Open in

24 episodes
weekly
Avg 56 min
Danish

Episodes 24

Newest Oldest Longest

All20 Unplayed20 In progress0 Played0

Counted on this page — what you have heard stays on this device, so it is not something the list can be paged by.

S5 · E4
Friday · 54 min
Ledelse & livet som stadsdirektør - At lede når reformer, kriser og forventninger rammer samtidig - med Martin Østergaard Christensen & Eik Møller
Gæster: Stadsdirektør for Århus igennem de sidste 5 år, Martin Østergaard Christensen. Stadsdirektør for Odense igennem de sidste 2 år, Eik Møller. Jeg kommer med en hypotese til dagens afsnit. De sværeste problemer i en kommune tilhører ingen og skal alligevel løses af nogen. Mental mistrivsel. Arbejdskraftmangel. Borgernes forventningspres kontra ressourcer, Ulighed mellem boligområder. Klimaomstilling. De problemstillinger, kommunerne bruger mest energi på, har det til fælles, at de ikke tilhører nogen. De ligger ikke i én forvaltning, kan ikke løses af ét budget alene og passer ikke ind i én mono faglig tænkning. De går på tværs af en organisation, der er bygget i søjler. Reformerne lander på samme måde. Sundhed, ældre, beskæftigelse, folkeskole - hver med sin egen tidsplan, alle med krav om, at noget skal hænge sammen på tværs. Og oven i det kommer teknologien. Kunstig intelligens, der bliver koblet til håbet om højere kvalitet og mindre administration, men hvor forventning og erfaring endnu ikke følges ad. Cybersikkerhed, der er rykket helt ind i topledelsens rum, fordi en teknisk beslutning hurtigt bliver et spørgsmål om drift, beredskab og politisk ansvar. Det er dét, dette afsnit handler om. Hvordan man leder på tværs af en organisation, hvor det meste i dag er organiseret vertikalt. Til det har jeg inviteret to, der sidder præcis dér, hvor trådene mødes i de 2 næststørste kommuner i Danmark.
S5 · E3
September 18 · 50 min
Ledelse & frisættelsens ubehag - med Faxe kommunes lederteam for beskæftigelse
Hvis vi vil frisætte medarbejderne, må vi først undersøge, hvad vi selv holder fast i som ledere. Den tanke er omdrejningspunktet i dette afsnit af Kaffe & Ledelse, optaget på den sidste dag af min Masterclass i Frisat Ledelse med ledere og konsulenter fra Faxe Kommunes beskæftigelsesindsats. Med omkring bordet er Mia Westergaard, Britt Røpke, Lene Dahl, Louise Hallberg Friis Sørensen, Henriette Durup Johansen, Trine Lykke og Troels van Dijk. Vi taler om at give slip på ansvaret for, at alting lykkes, og opdage, at kollegerne stadig har brug for noget af det, man forsøger at lægge fra sig. Om at finde sin egen stemme i ledergruppen, invitere andre ind i sit ledelsesrum og sige højt, når en opgave føles som noget, man står alene med. Undervejs deler deltagerne den feedback, de netop har givet hinanden. Det bliver konkret: En kort besked kan skabe mere usikkerhed, end afsenderen aner. Hjælpsomhed kan tage overhånd. Og mange års samarbejde betyder ikke nødvendigvis, at man viser, hvem man er. Kaffen er denne gang skiftet ud med Asti, og vi vender også tilbage til begyndelsens skepsis: Hvad var det egentlig, Troels havde meldt dem til? En samtale om frisættelse, tillid og det arbejde med sig selv og hinanden, der følger med at ville lede anderledes. Link til Masterclass: www.mindcloud-hub.com/masterclass - nyt hold til Jan 2027
S5 · E2
September 11 · 59 min
Ledelse & blikket på én - med Serdal Benli
Hvordan leder man en hel kommune, når blikket på én aldrig kun er fagligt? I dette afsnit af Kaffe & Ledelse møder jeg Gladsaxes borgmester, Serdal Benli, til en samtale om politisk ledelse, dømmekraft og det særlige ansvar, der følger med at være den første borgmester i Danmark med ikkevestlig baggrund. Vi taler om forventningerne, der følger med borgmesterkæden. Om at stå fast på sit politiske kompas og samtidig repræsentere en hel kommune. Om at skabe tillid i en organisation med 6.000 medarbejdere, samle syv partier og træffe beslutninger i en hverdag, hvor toget sjældent standser. Og så taler vi om det ekstra blik. Den opmærksomhed, der betyder, at en fejl risikerer at blive læst som mere end en fejl, og at selv en flaske vin kan afsløre de forestillinger, andre allerede har gjort sig. En samtale om ledelse, identitet og kunsten at være borgmester uden at blive reduceret til et symbol.
S5 · E1
September 4 · 36 min
Kaffe & Ledelse - Velkommen til sæson 5
Sæson 5 begynder her Fire sæsoner er afsluttet. Cirkusbygningen blev en finale. Samtalerne blev til bogen Ledelse mellem linjerne. Og nu begynder næste kapitel. I dette introafsnit samler Ayhan Gormez trådene og sætter retningen for sæson 5. Forandring er blevet et grundvilkår i organisationer, men hvad sker der, når tempoet stiger, kravene vokser, og kapaciteten ikke følger med? Måske handler modstand mod forandring ikke altid om manglende vilje. Måske mangler der ganske enkelt plads. Afsnittet bevæger sig ind i det spændingsfelt, som den nye sæson skal undersøge: mellem krav og kapacitet, mellem det vi siger højt, og det der foregår under overfladen. Undervejs løftes også sløret for nogle af efterårets kommende samtaler, før afsnittet slutter med en oplæsning fra Ledelse mellem linjerne om frisættelse, magt og det, der opstår, når de formelle strukturer træder tilbage. Velkommen til sæson 5 af Kaffe & Ledelse. Link til min bog: www.mindcloud-hub.com/bookteaser
S4 · E49
Oct 10, 2025 · 15 min
Ledelse & Sæson 4 - Tvivl, taknemmelighed og nye begyndelser
I dette sidste afsnit af Kaffe & Ledelse sæson 4 samler Ayhan Gormez trådene efter et år med store temaer og stærke samtaler – fra ledelse uden sikkerhedsnet til tro, tvivl og teater. Han deler sine refleksioner efter sæsonfinalen i Cirkusbygningen, fortæller om de unge ledertalenter, der har gjort indtryk, og løfter sløret for, hvad der måske venter i sæson 5. Et personligt og eftertænksomt afsnit om at give slip, finde ro – og få øje på nye veje i ledelse og i livet.
S4 · E48
Oct 3, 2025 · 1 hr 28 min
Sæsonfinale - Tro, Tvivl & Teater - del 2
🎙️ Tro, Tvivl og Teater – Del 2 i Cirkusbygningen Kan humor, krop og teater åbne nye veje for ledelse – og hvordan balancerer vi mellem tvivl og retning i en uforudsigelig verden? I anden akt satte Omar Marzouk scenen med satire om klima, integration og humorens rolle i ledelse – en påmindelse om, at grin kan være livets balsam og et redskab til at tackle konflikter. Debatten blev ført videre af Lisbeth Knudsen, Andrrew Ethen Elliot Mogensen, Hassan Preisler og Marie Storkholm, der diskuterede magtens former – fra kroppen, kunsten og institutionerne til sundhedsvæsenets hverdag. Publikum pegede på, at ledelse mister tillid, når ledere ikke tør tage ansvar, eller når systemet betyder mere end mennesket. Senere trådte tre unge ledere – Leyla Eken, Nermina Klitgaard og Søren B. Sneftrup – frem på scenen med stærke personlige fortællinger om masker, tvivl, styrke og drømmen om et mere menneskeligt lederskab. Til sidst samlede en afsluttende debat med Per Helge, Gülcan Güven Grud, Troels Gottlieb og Mads Langer trådene: Fra musikalske rytmer som metafor for ledelse til chancelighed, autenticitet og spørgsmålet om, hvorfor vi egentlig søger lederrollen. En aften, hvor tvivlen blev vist frem som en styrke – og teatermasken blev brugt til at afsløre mennesket bag lederrollen. Dette er del 2 af 2.
S4 · E47
Sep 26, 2025 · 1 hr 15 min
Sæsonfinale - Tro, Tvivl & Teater - del 1
🎙️ Tro, Tvivl og Teater – Sæsonfinale i Cirkusbygningen Hvordan ser fremtidens ledelse ud, når vi sætter mennesket før modellen – og tør invitere både tro og tvivl ind i lederrollen? I denne sæsonfinale fra Cirkusbygningen tager vi dig med ind i en aften, hvor unge ledere; Anna Magda Andersen, Camilla Jane Standhart & Mehmet Han Anik, deler deres personlige fortællinger om at tro på sig selv, balancen mellem karriere og familieliv og frygten for ikke at blive taget seriøst. Vi hører Mads Langer skabe en meditativ stemning med musik, og Henning Jensen udfolder, hvordan energi og kvantefysik kan bruges som metaforer for organisationer og ledelse. I debatten møder du bl.a. Alex Vanopslagh, Christian Have, Morten Kirkskov og Ann-Christina Andreasen, der udfordrer gamle ledelsesidealer og diskuterer: Skal vi give slip på magten – eller på kontrollen? Skal vi skabe regler – eller kulturer? Og til sidst træder tvivlen frem som en styrke: et vilkår, vi ikke skal skjule, men bruge som drivkraft for mere autentisk og bæredygtig ledelse. Tre unge ledere, Tenna Møller Næsager, Eluise Malling & Niclas Hansen satte ord på deres oplevelser i et iscenesat ”tvivlsmøde”. Dette er del 1 af 2.
S4 · E46
Aug 29, 2025 · 25 min
Ledelse & Tro, Tvivl og Teater – hvorfor vi må gentænke ledelse - med Ayhan Gormez
Ledelse er ikke et regnestykke. Det er et menneskeligt drama. I denne sæsonfinale tager jeg dig med ind i et af de mest markante skift i vores tid: færre unge vil lede. Undersøgelser viser, at antallet af ledere under 35 år er faldet markant de seneste ti år, og at mange unge forlader lederrollen tidligt. Samtidig ser vi en smallere fødekæde af unge talenter – især i den offentlige sektor. For mig er det ikke bare en statistik, men et vigtigt spejl på, hvordan vi forstår og udøver ledelse i dag. Hvis ledelse opleves som kontrol, regneark og værktøjer, er det måske ikke så mærkeligt, at færre unge finder det meningsfuldt. Men hvis vi tør se ledelse som et menneskeligt drama, hvor følelser er drivkraften bag motivation, modstand og forandring – så åbner vi for en helt anden samtale. Med denne sæsonfinale ønsker jeg at udforske netop det spændingsfelt: Hvad sker der, når færre unge vil lede? Hvilke følelser ligger under overfladen i vores ledelseskultur? Og hvordan kan vi skabe en form for ledelse, der igen opleves som meningsfuld – også for den næste generation? Billet til sæsonfinalen: https://billetto.dk/e/tro-tvivl-teater-saesonfinale-kaffe-ledelse-billetter-1230579 Kilder: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/14288648/talentfulde-unge-fravaelger-en-lederkarriere-i-det-offentlige?lang=da https://www.cphbusiness.dk/viden-og-inspiration/ny-forskning-derfor-vaelger-og-fravaelger-unge-ledervejen Goffman, E. (1959). The Presentation of Self in Everyday Life. Garden City, NY: Doubleday.
S4 · E45
Aug 22, 2025 · 53 min
Ledelse & erindringen om den dårlige chef - med Tune Hein
Min gæst Tune Hein, fornyeligt stoppet hos Novo Nordisk, hvor Tune har arbejdet med upscaling og organisation. Er forfatter, foredragsholder og har mere end 20 års ledelseserfaring og i dag arbejder som konsulent/ledelsesrådigiver. Ville du sætte dig ind i et fly, hvis Airbus havde afskaffet ledelse? Ville du lægge dig på operationsbordet, hvis ingen havde ansvar for, hvad der skulle ske på stuen? Det lyder karikeret – og det er det også for eksemplets skyld. Men spørgsmålet rummer noget vigtigt: Hvad sker der, når ledelse forsvinder? Når rammen flyder, og ingen længere sætter retning? Vi befinder os i en tid, hvor fascinationen af ledelsesløse organisationer fylder mere og mere. Vi dropper titlerne. Vi ønsker flad struktur. Og vi ønsker at give folk frihed. Såsom at komme på arbejde når de har lyst Og holde ferie når de har lyst. Det lyder tillidsfuldt, nænsomt, frisættende. Men måske forveksler vi fravær af struktur med frihed? Vi taler om ansvar og medbestemmelse som idealer – og med god grund. Men det er sjældent, de opstår i tomrum. De opstår i rammer. I retning. I tydelighed. Og det er netop her, ledelse har sin berettigelse mener jeg. Ikke som kontrol. Ikke som dominans. Men som en nærværende praksis. Men ledelse er heller ikke staccato eller skal tænkes binært. Det er ikke enten frisættelse eller fastlåsning. Det er vel en levende bevægelse i spændingsfeltet mellem frihed og ansvar, mellem individuel faglighed og fælles retning. Men det bringer dog et andet spørgsmål op: Hvis vi ved, at god ledelse er nuanceret – hvorfor bliver den så sjældent udlevet sådan? Måske fordi mange af os – ledere som medarbejdere – bærer på erfaringen med dårlig ledelse. Vi har stået i magtspil. Følt os kontrolleret, overladt til os selv eller talt ned til. De oplevelser sætter sig. Ikke kun i os, men i den kollektive forestilling om, hvad ledelse er – og hvad den bør undgå at være. Så når nogen taler varmt om at afskaffe ledelse, er det måske ikke, fordi vi ikke ønsker ledelse. Måske ønsker vi bare noget andet, end det vi har oplevet. Måske handler modstanden mod ledelse ikke om et ønske om anarki – men om et håb om ikke at blive svigtet igen. Men i forsøget på at tage afstand risikerer vi at skubbe for langt. Pendler vi mellem poler – i stedet for at stå i midten og tage ansvar? Det er mine spørgsmål ind i dagens afsnit.
S4 · E44
Aug 15, 2025 · 59 min
Ledelse & kultur i kontrast til institutionelt ansvar - med Morten Kirkskov
Min gæst er Morten Kirkskov, skuespilchef i det kgl. Teater, skuespiller, instruktør og forfatter. Ledelse af kultur er ikke en særlig art af ledelse – det er en udvidelse mener jeg. Den handler ikke kun om at gennemføre, men om at forløse. Ikke bare projekter, men mennesker. Ikke bare planer, men mening. I det krydsfelt, hvor kunstnerisk frihed møder institutionelt ansvar, forskydes selve logikken for, hvad ledelse er og kan være. Her må man skabe rum for det, vi ikke vidste, vi havde brug for. Man kan ikke lede ud fra forudsigelighed alene – eller nøjes med KPI’er og tidsplaner. Det handler i højere grad om at lytte, mærke, vente. At have mod til at tøve, og evne til at holde rummet åbent, indtil det rigtige viser sig. Det er en ledelsesform, der kræver noget andet end kontrol – det kræver nærvær. Og det mærkes tydeligt: Ledelse er altid en personlig snak mener min gæst. Ikke en rolle, man tager på – men en samtale, man har med sig selv og sine omgivelser. Det handler ikke om at spørge hvem skal jeg være? – men om ærligt at undersøge hvem er jeg? Det kræver vedholdenhed og ærlighed. Og ikke mindst: at man ikke lader som om. I stedet for klassiske hierarkier og magtpositioner, opstår der et behov for en rolig struktur – en slags indre stilladsering, der kan rumme det eksperimenterende og det uberegnelige. En struktur, der ikke kvæler, men holder. Erfaringerne opstår ikke som svar på en manual, men gennem det levede. Som min gæst nævnte i vores indledende samtale: learning by burning. Der er ingen garanti – kun mod. Ofte viser det sig, at de gode beslutninger tager sig selv. Ikke fordi man trækker sig væk, men fordi man tør blive i processen længe nok til, at det rette kan folde sig ud. Det kræver rytmesans – ikke bare for tid, men for timing. Ikke bare i forhold til publikum, men i forhold til verden. Ledelse i denne form er også en form for kuratering: af mennesker, af ord, af fortællinger, af samfund. Det etiske rum er ikke bare et spørgsmål om ansvar – det er et spørgsmål om relevans. Hvad tør vi stille frem i lyset? Hvad vælger vi at bruge vores stemme til? Ofte viser det sig, at de gode beslutninger tager sig selv. Ikke fordi man trækker sig væk, men fordi man tør blive i processen længe nok til, at det rette kan folde sig ud. Det kræver rytmesans – ikke bare for tid, men for timing. Ikke bare i forhold til publikum, men i forhold til verden. Denne ledelse må leve med dobbeltheden. Den veksler konstant mellem at lede og lade sig lede. Mellem at have retning og give plads. Og midt i det hele må man kunne stå – ikke som ekspert, men som menneske. Som én, der ikke har regnet det hele ud, men som tør stå i det uvisse og alligevel tage ansvar. Det en samtale værdig. Og i den går vi tættere på disse erfaringer. Ikke som teori, men som levet praksis. Og måske – som en påmindelse om, at sand ledelse ikke handler om at finde de rigtige svar, men om at stille sig til rådighed for det rigtige spørgsmål.
S4 · E43
Aug 8, 2025 · 59 min
Ledelse & når fagligheden forlader velfærden - med Elisa Rimpler, Dorthe Boe Danbjørg & Gordon Ørskov Madsen
Mine gæster er: Elisa Rimpler, Formand for BUPL – Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund. Fagpolitisk leder, forhandler og organisator. Arbejder på at gøre det mere attraktivt at blive pædagog. Havde valget mellem copenhell og dette afsnit – og dejligt at Elisa valgte dette afsnit. Gordon Ørskov Madsen, Formand for Danmarks Lærerforening. Har været knyttet til folkeskolen i snart 30 år, hvor Gordon ser folkeskolen som den væsentlige samfundsbærende institution. Brændende AGF-fan. Dorthe Boe Danbjørg, politisk leder af Dansk Sygeplejeråd. Dorthe beskriver, hvordan hun med en fyldt kalender er blevet bedre til at prioritere. Hun oplever samtidig en ny erkendelse af behovet for tid uden planer – et skift for hende, der ellers har et stærkt planlægger-gen. Systemet presser fagligheden ud – tør vi se det i øjnene? Vi taler ofte om, at velfærdssamfundet hviler på stærke fagligheder som pædagoger, lærere, sygeplejersker, SOSU-assistenter og socialrådgivere og jeg kunne nævne flere. Professioner, som hver især løfter nogle af de mest komplekse, menneskenære opgaver i vores samfund. Jeg oplever, at vi stadig behandler disse professioner som adskilte siloer, selvom deres opgaver i praksis krydser hinanden hele tiden. I barnets liv, i familiens møde med systemet, i skolen, på bostedet, i sundhedsplejen og på sygehuset. Vi taler om behovet for socialfaglige kompetencer, men hvordan ser vi egentlig på opgavernes kompleksitet – og på de systemer, der skal få det hele til at hænge sammen? Vi står i en situation, hvor flere af de mest samfundsbærende professioner i stigende grad vender ryggen til deres fag. Ikke fordi de mangler kompetencer. Ikke fordi de ikke brænder for deres opgaver. Men fordi de ikke længere oplever, at deres faglighed får plads i hverdagen. Når jeg ser på tallene, bliver det tydeligt, at noget fundamentalt er galt: Taget fra en undersøgelse fra BUPL 2024, overvejer næsten hver anden pædagog at forlade faget, samtidig med at vi allerede mangler omkring 4.000 pædagoger (BUPL, 2024). En statistik fra Arbejdsbevægelsens erhvervsråd (2024) siger, at hver fjerde nyuddannede lærer har forladt folkeskolen inden for de første fem år efter ansættelse (AE-rådet, 2024). Ifølge en rundspørge i 2023 fra Dansk Socialrådgiverforening overvejer næsten halvdelen af socialrådgiverne på børne- og familieområdet at forlade området. (DS, 2023). Fra november 2021 til 2022 forlod 4.600 sygeplejersker det offentlige sygehusvæsen – svarende til 13,3% af arbejdsstyrken (DSR, 2023). Samtidig vurderer Danske Professionshøjskoler, at vi i 2030 vil mangle over 35.000 lærere, pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere (DPH, 2023). Der er noget, der ikke hænger sammen. Det handler ikke kun om løn og arbejdsvilkår – det handler også om mening, faglig stolthed og mulighed for at gøre det arbejde, man er uddannet til. Og det handler om samarbejde. Hvis vi skal lykkes med opgaverne, er vi nødt til at tænke langt mere tværfagligt – både i struktur og i kultur. Derfor inviterer jeg til en samtale. Ikke for at pege fingre, men for at stille de svære spørgsmål.
S4 · E42
Aug 1, 2025 · 54 min
Ledelse & sektorskifte - Er sektorskifte er en nøgle til forandring? - med Anne Waagstein & Steen Vinderslev
Min ene gæst er Anne Bach Waagstein, Kommunikations- og bæredygtighedsdirektør i Forenet Kredit. Formand for Djøf Privat. Anne er værdidrevet, ambitiøs og stærkt optaget af forandringsledelse og arbejdsmiljø samt kultur. Min anden gæst er Steen Vinderslev, Kommunaldirektør i Middelfart Kommune, Har været leder i 33 år. Formand for Djøf Offentlig. Steen er handlingsorienteret og efter eget udsagn, utålmodig. Optaget af at vi skal være en attraktiv arbejdsplads. Diversitet er en af de mest omdiskuterede – og til tider udskældte – dagsordener i vores tid. Det, som nogle få år siden blev set som nødvendige skridt mod mere lige og inkluderende arbejdspladser, er nu for mange organisationer blevet en kommunikationsøvelse. Diversitet handler i dag ikke kun om køn og etnicitet. Det handler også om alder, neurodivergens, baggrund og ikke mindst: Sektorskifte. Hvad sker der, når vi åbner op for lederroller for mennesker, der har bevæget sig mellem sektorer – fra offentlig til privat, fra akademia til erhverv, fra NGO’er til startups? Og hvad sker der med ledelseskulturen, når flere typer af erfaringer og livsbaner får plads? Midt i det her billede står fagforeningerne – og nogle af dem har i stigende grad rettet blikket mod ledelse. Mangler der noget i den kontekst og kunne det blive forædlet til det bedre? Ledelse er væsentlig. For ledelse former trivsel. Ledelse skaber arbejdsmiljø. Og ledelse er en afgørende arena, hvis vi vil tage diversitet alvorligt. Her hviler legitimiteten for forandring. I dette afsnit stiller jeg spørgsmål ved, hvordan vi som samfund og organisationer tør tænke nyt om, hvem der kan – og bør – være ledere. F.eks om praksiserfaring altid er det sikre valg i rekruttering? Og hvad skal der til, for at diversitet ikke bare bliver en ambition i en PowerPoint, men en reel styrke i praksis. Det synes jeg er en kop kaffe værdig ☕️
S4 · E41
Jul 25, 2025 · 59 min
Ledelse & teater - når rollen bliver virkelighed - med Leyla Eken, Søren B. Sneftrup & Nermina Klitgaard
Mine gæster er: Leyla Eken, Senior manager AJ Vaccines. Leyla motiveres af samarbejde og skabe resultater sammen med andre. Leyla synes ikke altid det er let at være leder – især som kvinde, relativt ung og med en anden etnisk baggrund, der har gjort det nødvendigt at bevise sit værd mere end én gang. Søren Sneftrup, Arbejdsmarkedschef i Randers Kommune. Søren handler, justerer og bygger undervejs i hans ledelse med en retfærdighedssøgende nysgerrighed. Er optaget af mennesker i alt hvad han gør imens han finder vej i uvisheden. Nermina Klitgaard, leder af ydelsescentret Aarhus Kommune. Nermina værdsætter ordentlighed og mennesker omkring hende beskriver hende som empatisk og tillidsvækkende, som altid møder mennesker i øjenhøjde. Ledelse er en rolle, man træder ind i – og som man kun sjældent helt træder ud af igen. På mange måder minder det om teaterets væsen: maskerne, manuskriptet, scenen og publikum. Den klassiske teatermaske – med både smil og sorg – bliver et symbol på det, mange ledere bærer i sig. Den ydre ro og sikkerhed. Den indre tvivl og kompleksitet. Ledere forventes at kunne skifte mellem disse udtryk. At være situationsbestemte. At kunne læse rummet, stemningen og opgaven. At vide hvornår man skal være nærværende og inkluderende – og hvornår man skal udøve sin positionsmagt med klarhed og konsekvens. Det kaldes fleksibilitet. Men det kan også opleves som et spænd, der slider. For hvornår er det egentlig én selv, der taler – og hvornår er det rollen? Loyaliteten over for organisationen spiller en særlig rolle. Mange ledere føler sig forpligtede til at være loyale mod firmaets linjer – også når de privat eller professionelt er i tvivl. Og når ledelse samtidig kræver drift, KPI’er og kontrol, kan det være svært at få plads til det menneskelige – det, der ikke umiddelbart kan måles, men som er afgørende for at skabe bæredygtige relationer. Nogle mestre rollen til perfektion. De taler flydende konsulentsprog, forhandler med girafmetodik og kender deres personlighedsprofil bedre end deres egne værdier. De er dygtige – og indimellem tvivlende. For under masken kan det være svært at mærke, hvor grænsen går mellem ægte ledelse og subtil manipulation. Hvornår bruger man indflydelse for at lede – og hvornår for at bevare kontrol?
S4 · E39
Jul 18, 2025 · 1 hr 2 min
Ledelse & tvivl - når scenen skrider - med Eluise Malling, Tenna Møller Næsager & Niclas Hansen
I dette afsnit skal vi tale om tvivlen – det er del 2 i forberedelserne til sæsonafslutningen i Cirkusbygningen. Hvad sker der med tvivlen når scenen skrider? Mine 3 gæster er: Eluise Malling - pt. Karrierepause og tidligere leder af stabsteam i en digitaliseringsafdeling. For Eluise er det særlig interessant at undersøge emotionel intelligens og medledelse. Niclas Hansen, Sekretariatsleder i Røntgen og Scanning, Sygehus Lillebælt, er optaget af hvordan vi får den gode ledelse frem, såsom interaktionen mellem mennesker. Niclas reflektere allerbedst når han træner. Tenna Møller Næsager, COO i Wally & Whiz, Trives i forandring og har svært ved, og øver sig på stilstand. Tennas fokus er den operationelle ledelse og har 2 køleskabe, et til mad og et til drikkevarer. Der er øjeblikke, hvor gulvet under én skrider. Ikke med dramatik, men med en stille forskydning, der får én til at tvivle på, om man overhovedet står det rigtige sted. Tvivlen er ikke støj – den er ofte det klareste signal. Den opstår, når vi begynder at mærke, at det vi gør, ikke længere hænger sammen med det, vi tror på. For nogle bliver det begyndelsen på et opgør. Et ærligt opgør med en ledelsesrolle, der engang virkede rigtig, men som i mødet med virkeligheden viste sig at kræve for meget – eller give for lidt. Når man som leder vælger at træde væk, er det sjældent af mangel på ambition. Tværtimod. Det er ofte, fordi man har slået sig på noget grundlæggende. Fordi man ikke længere kunne genkende sig selv i den måde, ledelse skulle udøves på. Fordi systemet spiste idealerne, og man nægtede at lade det blive en vane. Det kræver mod at vælge ledelse til. Men det kræver mindst lige så meget mod at vælge den fra. Ikke som et nederlag, men som en erkendelse: “Jeg kan ikke være en del af det her – ikke på de præmisser.” Det er en beslutning, der sjældent bliver hyldet, men som rummer en stærk integritet. På den store klinge er det måske tid til at tage denne tvivl alvorligt. Ikke som noget, der skal fikses, men som noget, vi skal lytte til. Måske er det her, nye former for ledelse begynder at tage form – i erkendelsen af det, vi ikke vil gentage.
S4 · E39
Jul 11, 2025 · 1 hr 2 min
Ledelse & tro - en nødvendig illusion eller ledelsens brændstof? - med Camilla Jane Standhart, Mehmet Han Anik & Anna Magda Andersen
Mine 3 gæster er: Camilla Jane Standhart - Funktionsleder på JAC i Gentofte Kommune, uddannet antropolog. Camilla gik ikke målrettet ind i ledelse. Interessen begyndte at spire, da hendes chef i et tidligere job talte til hendes evner om følgeskab. Mehmet Han Anik, Teamleder for center for borgerservice og myndighed, Københavns Kommune, Mehmet har mange tanker om ledelse. For ham handler det om rumlighed og nærværende ledelse samt at stille krav til sine medarbejdere, men de skal også stille krav til ham. Anna Magda Andersen, studerende på Roskilde Universitet, har været formand for pædagoguddannelsen i Absalon. Noget Anna markerer ift. ledelse er ledelse af frivillige. Har erfaret at unge frivillige er svære at få til at steppe op eller dukke op. Dette er første afsnit i en serie på tre, hvor vi forbereder ni unges personlige fortællinger om tro, tvivl og teater som brændstof til sæsonfinalens afsluttende debat og refleksion. Tre unge i hver kategori – ni stemmer i alt – deler deres perspektiver, erfaringer og håb i mødet med ledelse, ansvar og ambition. Samtalerne er ikke blot forberedelser; de er pejlemærker. Her kondensere vi sammen budskabet og søger den form, der både rummer autenticitet og gennemslagskraft – med øje for, hvordan kommende unge ledere kan tage ordet videre. Undervejs trækker vi tråde til deres egne historier, præferencer og ledelsesdrømme: Hvad tror de på? Hvad tvivler de på? Hvad håber de at kunne bidrage med? Dette afsnit handler om troen. Afsnittet tvivl og afsnittet teater udkommer de næste 2 afsnit. Tro er ikke forbeholdt kirkerum eller hellige skrifter. Tro er den indre stemme, der får os til at handle, også når vi er i tvivl. Den viser sig som en drift mod noget større – en idé, en vision, en fornemmelse af mening. Når unge stiller sig frem og siger: “Jeg vil være leder”, er det ikke bare ambition. Det er en gestus – et vilkår, et kald, måske et håb om at kunne gøre noget anderledes. Noget bedre. Men hvor meget kan troen bære, når realiteterne støjer? Når man mærker tvivlen, trætheden eller følelsen af at stå alene i et system, der ikke altid belønner idealismen? Vi ser det i tallene: Flere unge fravælger ledelse. Måske fordi de ser det, der foregår bag kulisserne. De ser, hvordan styring kan kvæle skøn, og hvordan formål nogle gange drukner i politik og præstationskrav. Samtidig længes de efter noget andet: frihed, fleksibilitet, faglig dybde – og et arbejdsliv med mening. Måske er det her, troen skal genopfindes. Ikke som facade eller floskel, men som en levende kraft, der både rummer ambition og sårbarhed. En tro, hvor det er tilladt at tvivle – og alligevel blive stående. For hvad vil det egentlig sige at tro på ledelse i dag? Og hvad sker der, når den tro ikke længere giver resonans?
S4 · E38
Jul 4, 2025 · 1 hr 5 min
Ledelse & magt – mellem forførelse og forankring - med Hassan Preisler
Min gæst er Hassan Preisler, Radiovært, forfatter, dramatiker – uddannet skuespiller. Far til tre. Analyserende, mistænksom og fjendsk, men også tolerant, kærlig og hengiven. Hassan har i sin tid i de kreative fag haft en stor erfaring med uærlig, manipulerende, grænseoverskridende og forvirrende ledelsesformer. Vi står midt i en ledelsesmæssig tektonisk forskydning. Magten har ikke forladt rummet – men den har skiftet form. Den er ikke længere kun forankret i titler, fakta eller strukturer. Den ligger i evnen til at påvirke følelser, skabe stemninger – og kontrollere fortællingen. Jeg mener, at i dag former kommunikationen magten mere, end magten former kommunikationen. Og det tvinger mig til at stille spørgsmålet: Hvad sker der med vores ledelse, vores demokrati – når følelserne overtager styringen? Det er ikke bare en sproglig catch fraise. Det er en bekymrende udvikling. Det er et skifte i magtstrategi. Hvor teknokratiet hviler på analyser og gennemarbejdet viden, rider emokratiet på bølger af mavefornemmelser, stemninger og følelser. Og i denne bevægelse bliver ledelse til noget andet end planlægning og ansvar. Det bliver iscenesættelse. Forførelse. Det mener jeg og vil være mit approach ind i dagens samtale om magt ☕️🎙️ Er vi gået fra fakta til følelser Det er ikke længere nok at have noget på hjerte – du skal føles som en, der har det. Fakta formidler ikke, medmindre de kan mærkes. Fornuft virker kun, hvis den rører os. Det er her, den emotionelle taktik træder ind. Ikke som bevidst manipulation, men som ubevidst refleks. En leder, der står i modvind, vælger stemning frem for struktur: "Jeg har en stærk fornemmelse af, at vi går en fantastisk tid i møde!" Det lyder rart. Men det betyder intet. Og det efterlader medarbejderen i et limbo: en varm mavefornemmelse – og en kold, uklar fremtid. Når storytelling, humor og håb bruges til at dække over fraværet af konkrete svar, bevæger vi os væk fra ansvarlig ledelse og ind i en form for følelsesledet skuespil. Det skaber engagement på kort sigt – men tomhed på lang.
S4 · E37
Jun 27, 2025 · 1 hr 4 min
Ledelse & resonans II - Når lederskab bliver en relation i bevægelse - med Thure Lindhardt & Andreas Vetö
Mine 2 gæster er: Andreas Veto, Bestyrelsesleder af Alle Kan Synge, dirigent, kulturiværksætter. Tidl. Direktør for Danmarks Underholdningsorkester. En rød tråd i Andreas’ arbejde er kreativitet og konceptudvikling, trives i at omsætte ideer til konkrete løsninger. Er drevet af energi, forandring og resonans. Thure Lindhardt, Medstifter og bestyrelsesmedlem af dannelsesfestivalen RESONANS, Instruktør og Skuespiller. Thure har foldet sit talent ud på både det store lærred, tv-skærmen og scenen. Blot for at nævne nogle få: Flammen og Citronen, Engle & Dæmoner, Hammarskjöld & Blå mænd. I en verden præget af acceleration og kontrol, hvor KPI’er og strategier dominerer samtalen om ledelse, peger den tyske sociolog Hartmut Rosa på noget andet. Noget mere menneskeligt. Mere poetisk. Han kalder det resonans – en levende, gensidig forbindelse mellem mennesket og verden. Det er ikke bare kommunikation. Det er ikke blot feedback. Det er noget, der bevæger os. Og som vi selv bevæger. Overført til ledelse betyder det, at vi må turde træde ind i relationer, hvor vi ikke har fuld kontrol over resultatet – men hvor vi til gengæld kan blive forandret sammen med dem, vi leder. Hvornår har du sidst mærket, at dit lederskab blev mødt – ikke bare fulgt, men svarer igen? Ikke i form af en målopfyldelse eller en bekræftende kommentar til din strategi. Men i form af noget dybere: en fornemmelse af forbindelse. Af mening. Af gensidighed. Den slags møde, hvor du selv bevæger dig, fordi noget i relationen bevæger dig. Overført til ledelse er det næsten en radikal tanke. For vi er trænet i at mestre. I at strukturere, eksekvere og analysere. Men hvor efterlader det levende? Det mellemmenneskelige? Det uforudsigelige? Spørgsmålet er ikke længere kun, hvordan vi leder mere effektivt, men hvad det egentlig er, vi leder efter.
S4 · E36
Jun 20, 2025 · 59 min
Ledelse & unge - En samtale om selvledelse, individuel frihed og fælles ansvar - med Mads Langer
Min gæst er Mads Langer, musiker og sangskriver. Mads er vokset op i en tid, hvor kunsten er blevet digital. Hvor hits måles i streams, og nærvær foregår gennem skærme. Alligevel insisterer han på nærhed. På at være til stede. På autenticitet. Frihed uden ansvar er ikke frihed – det er vel bare fravær – mener jeg. Mads Langer er ikke politiker. Han er heller ikke direktør for et tech-startup. Men han er leder – af sig selv, sit hold og sin kreative vision. Han står i front, ikke kun på scenen, men også i et arbejdsliv, hvor frihed og fleksibilitet ikke er buzzwords, men eksistentielle betingelser for at kunne skabe noget meningsfuldt. Når Mads træder op på scenen, er det med hele sig selv. Der er ingen steder at gemme sig. Det kræver mod. Det kræver disciplin. Og det kræver en dyb fornemmelse for balance – mellem spontanitet og struktur, inspiration og leverance, frihed og ansvar. I vores tid snakker vi meget om unge og selvledelse. Om frihed til at vælge. Om ønsket om fleksibilitet. Men måske skal vi også spørge: Hvad kræver det at bære den frihed? Med samtalen i dette afsnit vil jeg introducere en ny slags lederskab – nemlig den med sig selv. Et, der ikke handler om at styre andre, men om at kende sig selv. Om at mærke, hvornår man skal sige ja – og hvornår man har brug for at sige nej. Det er måske her, samtalen skal hen: Ikke kun om, hvordan vi leder unge – men hvordan unge leder sig selv.
S4 · E35
Jun 13, 2025 · 57 min
Ledelse & kroppen - Lederskab begynder i kroppen, ikke i kalenderen - med Andrrew Ethen Elliot Mogensen
Velkommen til min gæst Andrrew Ethen Elliot Mogensen, Er 3-generation af Body SDS-grundlæggere og arbejder også internationalt, hvor han behandler, træner og coacher verdenseliten indenfor sport, erhvervsliv og kongehuse mm. Langvarigt pres, konstante beslutninger, møder uden pauser og en kalender der ligner en Tetris-skærm med præstationsangst. Vi taler om kroppen som lederen bærer… Kroppen betaler regningen før hovedet opdager det. For moderne ledere er det ikke nok at “klare den”. De skal holde til det. Fysisk trivsel er ikke en luksus, det er vedligeholdelse. Det handler om at løsne op for spændinger i muskler og led, aktivere kroppens cirkulation og give nervesystemet mulighed for at skifte fra overlevelse til balance. Nogengange er det nødvendigt at resete kroppen, der er vant til at være i konstant alarmberedskab. Når kroppen får ro til at trække vejret, følger hjernen med. Når spændinger slipper, genfindes nærværet. Og når kroppen fungerer som en ressource – ikke bare som en transportmekanisme for hovedet – bliver ledelse pludselig noget andet: mere fokuseret, mere balanceret, og langt mere bæredygtig. Men det ved vi da godt. I teorien elsker vi tanken om det hele menneske: lederen, der er i balance, nærværende, autentisk og i kontakt med både sine styrker og sine grænser. I praksis er det ofte den modsatte model, der dominerer: hovedet foran kroppen, tempo foran tilstand, præstation foran proces. Mennesket bliver filtreret gennem KPI’er og kalenderstyring, og tilbage står en funktion – ikke et individ. Kroppen, følelserne og det fysiske nærvær bliver reduceret til noget, der først kaldes ind, når systemet fejler. Først når stressen rammer, eller sygdom tvinger pausen igennem, begynder man at tale om "trivsel". Indtil da? Tavshed.
S4 · E34
Jun 6, 2025 · 1 hr 3 min
Ledelse & Baumols omkostningssyge - har vi en offentlig omkostningssyge der risikerer at kvæle velfærden? - med Karsten Bo Larsen
Min gæst er Karsten Bo Larsen, Forskningschef fra CEPOS, med en cand. polit. og master i offentlig ledelse og med masser års erfaring i økonomi og controlling, bidrager Karsten i dag til analyser af den offentlige sektor. Danmark har allerede et højt skattetryk, som sætter klare grænser for, hvor meget skatten kan øges, uden at det går ud over incitamenterne til arbejde, innovation og iværksætteri. Samtidig vokser borgernes forventninger til offentlige ydelser konstant, hvilket skaber en paradoksal økonomisk klemme: Stigende skatter er ikke en holdbar løsning, da de risikerer at kvæle både arbejdslyst og økonomisk dynamik. Problemet forstærkes af borgernes voksende forventninger til offentlige ydelser, der ikke modsvares af en tilsvarende produktivitetsudvikling inden for sektorer som sundhed og omsorg. Denne udvikling truer med at føre velfærdsstaten ind i en økonomisk klemme, hvor skattegrænsen nås, og hvor stigende skatter ikke længere er en holdbar løsning, da det ville kvæle incitamentet til arbejde, iværksætteri og innovation. Det kaldes Baumols omkostningssyge og ifølge CEPOS udgør en afgørende trussel mod velfærdsstatens bæredygtighed – især i Danmark. I Susanne Ekmans bog "Giftig gæld" beskrives en lignende dynamik, hvor individer påtager sig gæld – økonomisk såvel som eksistentielt – for at indfri idealiserede forestillinger om succes og frihed. På samme måde kan man sige, at Baumols omkostningssyge skaber en form for kollektiv "giftig gæld" for samfundet, hvor vi binder os til en stadig stigende økonomisk byrde for at opretholde et idealiseret niveau af offentlig service og velfærd. Ligesom den enkelte i Ekmans analyse risikerer at blive fanget i en uholdbar økonomisk og eksistentiel gældsspiral, risikerer samfundet gennem Baumol-effekten at blive fanget i en kollektiv velfærdsgæld, som på længere sigt er uholdbar. Kunne man kritisere Baumols omkostningssyge som alen er funderet på statistiske og økonomiske beregninger, der ofte overser de mere humane perspektiver i offentlig ledelse. Indførelsen af datadrevet ledelse, der i stigende grad præger den offentlige sektor, kan på den ene side bidrage til en mere effektiv brug af ressourcer, men på den anden side også risikere at negligere vigtige eller, i værste tilfælde, overse menneskelige faktorer som arbejdsmiljø, motivation og relationer mellem medarbejdere og borgere. Det stærke fokus på kvantitative mål og produktivitetsberegninger kan således resultere i et misforhold mellem økonomisk rationalitet og menneskelige værdier.

Showing 1–20 of 24 episodes