Skip to content
Artwork for Tabloid

Tabloid

DR

Tabloid tager de største og mest kontroversielle historier i pressen under kritisk behandling. Hver uge undersøger Marie Louise Toksvig de gode historier og dem, der går galt, konfronterer de ansvarlige og tager lytterne med ind i det redaktionelle maskinrum.
Skriv til os på tabloid@dr.dk.

Play
  • 26 episodes
  • weekly
  • Avg 54 min
  • Danish
Counted on this page — what you have heard stays on this device, so it is not something the list can be paged by.
  • September 18 · 55 min

    Fregatten, Fort Europa og Børsens fornemmelse for rygter

    Hvorfor var TV2 så optaget af, hvad en dansk helikopter foretog sig over en russisk fregat i internationalt farvand, når forsvaret og Folketinget var enige om at fordømme russernes affyring af nødblus? Vi spørger TV2-vært Johan Engbo. Hvorfor bruger en dagbladsjournalist flere måneder på at rejse Europa tyndt for at skrive en tyk bog om migration? Vi får besøg af Anders Redder, der i foråret udgav bogen Fort Europa, til en samtale med denne uges medvært Thea Pedersen, der netop har udgivet bogen Tordenenheden, baseret på års reportagerejser i det krigshærgede Ukraine. Er det rygter eller journalistik, når Børsen udgiver en kommentar om DI-direktør Lars Sandahls fremtid? Vi spørger chefredaktør Nikolaj Sommer. Vært: Marie Louise Toksvig

  • September 11 · 55 min

    Provokerende AFD-analyse, for mange pressemøder? Og betalt klimajournalistik

    Berlingskes korrespondent Solveig Gram Jensen har dækket Alternative für Deutschlands historiske valgsejr i Sachsen-Anhalt og har fået hårde reaktioner fra læsere, der mener, at medierne ikke dækker partiet neutralt. Hvordan fortæller man om konsekvenserne ved valget af et parti, som næsten hver anden vælger i delstaten har stemt på, og som den tyske efterretningstjeneste klassificerer som højreekstremistisk? Og hvorfor sender medierne politikernes pressemøder direkte? Har politikerne fået lettere adgang til at tale direkte til danskerne med for få kritiske spørgsmål? Og er journalisterne blevet en del af showet? Energiselskabet Andel betaler otte klimajournalister for at producere journalistik om klimaet. Journalisterne siger, at Andel ikke bestemmer et komma. Men kan journalistik være uafhængig, når en virksomhed betaler for, at den bliver lavet? Ugens medvært er journalist Mette Vibe Utzon. Vært: Louise Reumert.

  • September 4 · 55 min

    Cheminova-katastrofen, breaking-sorg og Q i Faderhuset

    Var det den giftige historie eller tabet af 400 job, der var vigtigst, da nyheden om, at Cheminova lukker, ramte redaktionerne? Tabloid spørger reporter Charlotte Hansen fra TV MidtVest. Henrik Qvortrup leverede et scoop, da han fik Faderhusets mediesky medstifter Ruth Kristiansen til at stille op i sit mediemagasin Q & co på Podimo. Men hvad var aftalen? Og hvad fik han - og lytterne - ud af det spektakulære interview? Vi spørger Henrik Qvortrup. Er alle dødsfald tragedier i medierne? For forfatter og journalist Esben Kjær bliver dækningen af kendte og kongeliges død ofte til decideret følelsesporno for åben mikrofon. Han besøger Tabloid for at dissekere dækningen af den norske Kong Harald død. Denne uges medvært er journalist Morten Dyrhagen Christensen, mangeårig reporter på Sjællandske Medier. Vært: Marie Louise Toksvig

  • August 28 · 54 min

    Det vi ser på - og det vi ikke må se

    Hvad betyder det, at Landsretten i sidste uge afgjorde, at dokumentarprogrammet Plejehjemmene bag Facaden fra 2020 ikke længere må vises? Tabloid spørger Charlotte Ahm, hvis farmor Else Marie Larsen blev filmet med skjult kamera på sit plejehjem. Hvordan skal en tv-vært se ud? Og hvem bestemmer det? Vi har besøg af stylist i DR Trine Høyer. Og hvordan fik Information sanger Isam Bachiri til at skrive en kronik om niqab og feminisme inden debatten om hans synspunkter eksploderede? Debatredaktør Gry Inger Reiter besøger Tabloid. Ugens medvært er P3s Liva Manghezi, der både er morgenvært i radioen, podcastvært og nyhedsformidler for DR på Instagram. Vært: Marie Louise Toksvig

  • August 21 · 54 min

    Knivdrab til debat? Cepos som regneekspert? Og en lang, forgæves tv-rejse?

    Dagbladet Roskilde lukkede kommentarsporet til omtalen af grundlovsforhøret af en 16-årig, sigtet for knivdrab. Men hvad ville avisen egentlig have ud af at kaste et lukket grundlovsforhør ud til debat? Tabloid spørger chefredaktør Katrine Wied. "Nu har vi fået Cepos til at regne på de skattestigninger..." sagde DRs politiske analytiker i radioen - men hvorfor bestiller DR analyser hos Cepos? Vi spørger Rasmus Dam Nielsen, redaktionschef med ansvar for DRs politiske redaktion. Hvorfor skal seerne med på en lang rejse til Irak, når TV2s reporter alligevel ikke finder de svar, hun søger? Vi taler med TV2s journalist Sanne Lau Pedersen om de nye dokumentarprogrammer 'Du må ikke blive for dansk'. Ugens medvært er journalist Jesper Hyhne, tidligere redaktør på bla. DanWatch og Fagbladet 3F. Vært: Marie Louise Toksvig

  • August 14 · 54 min

    Ulve-raseri, en tur til Ungarn og et selvmord, der sælger aviser

    Kan man lave journalistik om ulve uden at hælde benzin på en allerede hidsig og polariseret debat? Tabloid taler med redaktionschef Line Julsgaard fra Nordjyske om udfordringen. Hvordan fandt Ekstra Bladet den 22-årige ungarske mand, der hentede en 15-årig pige i Hedensted? Ekstra Bladets reporter Kristian Kornø besøger Tabloid for at fortælle om historien. Dagbladet Ringkøbing Skjern har fået mange nye kunder med en historie om en skoleleder, der mistede livet til selvmord efter en lang stress-sygemelding. Vi taler med chefredaktør Gudrun Pedersen om de etiske og redaktionelle overvejelser bag artikelserien 'Under Pres'. Denne uges medvært er Line Gertsen, der efter mere end 20 år som undersøgende journalist og vært i DR nu arbejder på Zetland. Vært: Marie Louise Toksvig.

  • August 7 · 54 min

    Migrantkrisen, anonyme kilder, Sofies valg og larven fra helvede

    Berlingskes korrespondent var på pletten, da 60.000 migranter oversvømmede den spanske eksklave Ceuta. Hvordan bevarer Gunnar Willum overblikket og holder hovedet koldt, når nyhederne udvikler sig time for time. USA-kommentator Sofie Ruds nye job for USA's regering blev dækket intenst i medierne. Jyllands-Posten fandt, som en af de få, en kilde, der ved noget om jobbet. Det taler vi med JPs Thomas Vibjerg om. Larven fra helvede blev en af sommerens helt store historier. Men hvem fandt på udtrykket? DR Fyns Henrik Mikaelsen gik på jagt efter ophavsmanden. Og så spørger vi BTs chefredaktør Simon Richardt, hvorfor en højreorienteret værdikriger fra X får lov til at være anonym kilde i et interview om dansk ulandsbistand i BTs podcast Borgerlig Tabloid. Vært: Bille Sterll. Medvært: Torben Sangild, freelance radio- og podcastvært, foredragsholder, forfatter med mere. Producer: Frederikke Ernst.

  • July 31 · 54 min

    Tabloid på sommertur: Rejsen til Amerika

    I sommerens sidste udgave af Tabloids jordomrejse med DRs korrespondenter sender vi Trine Maria Ilsøe afsted mod jobbet som USA-korrespondent. Hvad ved en garvet kriminalreporter som Ilsøe om amerikansk politik? Hvilke historier vil hun helst sende hjem? Og har tidligere USA-korrespondent Matias Seidelin kollegiale råd til, hvordan man finder de rigtige kilder og gode historier i det store, splittede land med præsident Trump i Det Hvide Hus? Vært: Marie Louise Toksvig.

  • July 24 · 54 min

    Tabloid på sommertur: Kristians katolske kontinent

    Denne sommer rejser Tabloid jorden rundt for at tale med DRs korrespondenter om deres arbejde ude i verden. Nu skal vi på kryds og tværs af Latinamerika, hvor Kristian Almblad på 15. år finder og fortæller historier om mennesker på det store, katolske kontinent. Er det alt sammen kriminalitet, kup og korruption? Hvorfor sniger kirken sig ind i langt de fleste historier? Og hvorfor er det vigtigt for korrespondenten af og til at komme ud af kontinentet? Vært: Marie Louise Toksvig.

  • July 17 · 56 min

    Tabloid på sommertur: Nannas vej til Jerusalem

    Næste stop på Tabloids sommertur jorden rundt er i Jerusalem, hvor DRs mellemøstkorrespondent Nanna Muus Steffensen morgen, middag og aften skal være parat til at fortælle om nye kriser og konflikter i den hårdt prøvede region. Hvor var hun selv, da Hamas angreb Israel 7. oktober 2023? Hvordan holder man den neutrale balance i journalistikken ude i verden, når debatten hjemme i Danmark er overophedet og uforsonlig? Og hvad skulle hun egentlig i først Tyrkiet og siden Afghanistan som ung freelancejournalist? Vært: Marie Louise Toksvig.

  • July 10 · 55 min

    Tabloid på sommertur: Philip på kinesisk

    I løbet af sommeren tager Tabloid verden rundt i selskab med DRs korrespondenter. Denne gang til Shanghai for at tale med Philip Roin, der dækker Kina og resten af Asien. Hvor meget kan en journalist i virkeligheden fortælle fra et land med censur, kontrol og overvågning? Hvad betyder det, at Roin selv taler kinesisk, og at hans kinesiske fotograf-kollega taler dansk? Og hvorfor er filippinske præster, kinesiske punk-rave-festivaller og forskellen på nedlukning i Danmark og Shanghai vigtige historier for et dansk publikum? Vært: Marie Louise Toksvig

  • July 3 · 54 min

    Tabloid på sommertur: Søren alene i Afrika

    I sommerferien søger Tabloid verden rundt i selskab med DRs korrespondenter. Journalist Søren Bendixen, der efter syv år i Afrika er på vej hjem til Danmark, ser tilbage på de historier, han har fortalt os. Hvordan fortæller man ene mand om et gigantisk kontinent? Har det hele været nød og klima-katastrofer - eller masser af håb, drømme og vækst-eventyr? Hvorfor er det bedre at sidde i Sydafrika end i København, hvis historien foregår i Senegal eller Somalia? Og er det tilstrækkeligt, at Afrikas 54 nationer kun fylder knap 4 procent af al udlandsdækning? Vært: Marie Louise Toksvig

  • June 26 · 55 min

    MUS med Bjarne Corydon

    Efter knap et år som generaldirektør i DR har Tabloid indkaldt Bjarne Corydon til medarbejderudviklingssamtale inden sommerferien. Med spørgsmål fra lytterne om DRs dækning og et kig tilbage på det seneste års udmeldinger spørger vi DRs øverste chef om status på journalistikken, ambitionerne og kampen om opmærksomheden. Hvorfor blev et dokumentarprogram om russisk oprustning gjort til breaking news? Hvorfor skal DR forære indhold til de største, amerikanske konkurrenter? Og hvordan går det egentlig på generaldirektør-kontoret? Vært: Marie Louise Toksvig

  • June 19 · 54 min

    Hvor tæt skal vi på? Og hvorfor?

    Er straffesagen mod den norske kronprinsesse-søn Marius Borg Høiby en kriminalhistorie eller en kongehus-historie? Vi spørger Se og Hørs kriminalreporter Patrick E. Nielsen, hvorfor sagen i Oslo var vigtig at dække, og hvad vi kan lære af den. Først nægtede SFs rådmand Lotte Kofoed at dele detaljer om den grænseoverskridende adfærd, der kostede en politisk rådgiver jobbet. Hvorfor gjorde hun det så alligevel få timer senere? Tabloid spørger Go' Aften Lives reporter Nicklas Bøhm, der fulgte Lotte Kofoed på Folkemødet. Hvad betyder det, når DR dropper en podcast, fordi den ikke lever op til 'journalistiske standarder'? Lytterne og Seernes redaktør i DR Charlotte Harder besøger Tabloid for at tale om begrebet, der fik en episode af kulturpodcasten Anmelderne pillet af. Ugens medvært er journalist Claes Theilgaard, der netop er skiftet fra BT til Berlingske samfundsredaktion. Vært: Marie Louise Toksvig.

  • June 12 · 54 min

    Debatten fra Allinge, dokumentar fra Ans og kilder i Iran

    Gider politikerne os ikke? Få timer før DRs Debatten skyder Folkemødet i gang med partileder-debat taler vi med redaktør Mathias Bjerrum om måneders planlægning og afbud fra regeringspartiernes ledere. Vil S selv lave journalistik? spørger vi værdiordfører Frederik Vad, der varsler, at partiet fremover selv vil bringe historier frem i stedet for kun at reagere på journalisternes. Tabloid spørger hvorfor. Hvorfor er en 30 år gammel konflikt om natur og den kunstige Tange Sø ved Ans først blevet en landsdækkende historie, da TV2 Dokumentar kom forbi? Vi spørger chefredaktør Andreas Søndergaard, Viborg Stifts Folkeblad, der selv medvirker i dokumentaren Det Store Søslag. Hvordan dækker man iranske forhold fra København? Tabloid har besøg af udlandsreporter Nanna Østerby, TV2, for at spørge, hvordan hun finder, tjekker og beskytter sine kilder i Iran. Ugens medvært er journalist Lotte Thor Høgsberg. Vært: Marie Louise Toksvig.

  • June 5 · 54 min

    Snik-snak i ventetiden, robot-debat og TV2-region på tur

    Hvorfor sender P1 Morgen fire timers radio om noget, ingen ved noget om før senere på dagen? Og hvorfor bruger Radio IIII kræfter på at gætte sig frem til en ministerliste? Tabloid har inviteret recaktionschef for P1 Morgen Michael Alsen og chefredaktør Marie Rask Glerup, Radio IIII, på besøg for at tale om livedækning af regeringsdannelsen. Hvad er der galt med AI-assisterede debatindlæg, siden Altinget fremover vil afvise dem? Vi spørger redaktionschef for Altingets debat Kristian Andersen hvorfor - og hvordan han vil afsløre robot-teksterne. Hvorfor sendte TV MidtVest hele tre reportere Italien rundt i tre uger for at dække cykelløb? Vi spørger chefredaktør Marc Killigren Akselsen. Ugens medvært er journalist Lis M. Frederiksen, der arbejdede i DR i over 20 år, blandt andet som chef for TV Avisen frem til 1998. Vært:Marie Louise Toksvig

  • May 29 · 55 min

    Lars Løkke Live, hvordan overlever journalistikken AI, og sort/hvide foto fra Ingemannsland

    Regeringsforhandlingernes absolutte hovedperson er Moderaternes Lars Løkke Rasmussen. Hvordan greb TV2s politiske redaktør Hans Redder det så an, da han fik Løkke live i 25 minutter? AI kan opfinde kilder, der ikke findes og skrive citater, ingen har sagt. I denne uge gik det galt på Berlingske. Alligevel mener avisens chefredaktør Pierre Collignon, at journalistikken bliver bedre med AI. AI er også i gang med at underminere det landskab, medierne forsøger at tjene deres penge i. Når AI styrer din Google-søgning, betyder det nul klik hos medierne. Vi taler med AI-ekspert, forfatter og podcastvært Christiane Vejlø om, hvordan journalistikken overlever Googles AI. Og så bladrer vi i en fotobog med 152 fotografier fra det gamle Østeuropa og spørger fotografen bag, Carsten Ingemann, hvad vi skal med pressefotoet i en tid, hvor vi alle har en mobiltelefon i lommen. Vært: Bille Sterll Medvært: Flemming Platz, selvstændig krisekommunikatør Producer: Ninette Birck

  • May 22 · 54 min

    Provokation på tv? Politivold mod pressen?

    Er det mest for at provokere, at Deadline inviterer en debuterende digter i studiet for at tale om politik i poesien? Efter en uges diskussion af især en t-shirt spørger Tabloid Deadline-chef Jonathan Kargaard, om massiv kritik er en succes eller et problem for programmet. Kan journalister forlange særbehandling, når politiet vil rydde en demonstration? Ansvarshavende redaktør fra Arbejderen, Marc Bjerregaard Sanganee, der selv blev ramt af en knippel, da han dækkede en demonstration mod Mærsk, besøger Tabloid. Denne uges medvært er freelancejournalist Camilia Soltani Østergaard, der i sin nye dokumentar-serie om partnervold tager udgangspunkt i sin egen families historie. Er medierne selv medvirkende til at skabe polarisering i samfundet? Terrorforsker Tore Hamming uddeler både ros og ris, når Tabloid spørger ham. Vært: Marie Louise Toksvig

  • May 8 · 54 min

    Forhandlings-tomgang, forskningsforvirring og Flæsk

    Efter at medierne markerede Danmarks-rekord i regeringsforhandlinger, ser Tabloid nærmere på, hvad journalisterne egentlig dækker. Denne uges medvært, tidligere politisk reporter på TV2 Peter Lautrup-Larsen har nemlig rig erfaring i at skulle rapportere foran lukkede døre. Hvad skal journalister stille op, hvis forskningsresultater, der skulle gøre journalistikken stærkere, peger i forskellige retninger? Tabloid spørger chefredaktør på Videnskab.dk Vibeke Hjortlund. Og så har vi besøg af journalist Klara Trebbien Rasmussen, der gik undercover i en svinestald. Hendes bog 'Flæsk' bragede ind i valgkampen og er blandt andet nomineret til Jyllands-Postens litteraturpris. Men er det journalistik eller aktivisme? Og hvad med de kolleger i stalden, hun løj for? spørger Tabloid. Vært: Marie Louise Toksvig

  • May 1 · 55 min

    Hvor ved du det fra?

    Hvad er det for et 'opgør med holdningsjunglen', filosof Jacob Birkler slår til lyd for i sin nye bog 'Hvor ved du det fra?' Tabloid får besøg af Jacob Birkler, der blandt andet skriver om sine møder med medierne i sin tid som formand for Etisk Råd, og spørger eksperten, hvad der er galt med alle holdningerne. Ugens medvært er journalist Jakob Elkjær, pressechef på Aalborg Universitet, der efter sin tid som pressechef i FH skrev romanen 'Magt' om druk- og krænkerkultur i toppen af fagbevægelsen. Er den slags journalistik, forklædt sladder eller kunst, spørger Tabloid efter en uges debat om romanen 'Døgnet' fra en tidligere Radio24syv-vært. Glemmer Politikens muntre Kærlighedsbrevkasse at formidle vigtig viden? Direktør for Danner, Mette Marie Yde, ville gerne have set lidt fakta i et svar til en brevskriver. Tabloid har besøg af brevkasseredaktør Felix Katzenelson for at tale om, hvordan man blander lidt viden i formidling af følelser og holdninger. Vært: Marie Louise Toksvig

Showing 1–20 of 26 episodes