Skip to content
Artwork for Smagen af øl

Smagen af øl

Danske Ølentusiaster

Carsten Berthelsen og Kasper Mundt-Nielsen sætter ord på smagen af de utallige øltyper vi er beriget med herhjemme. Podcasten er en del af Danske Ølentusiasters arbejde for udbredelsen af og kendskaben til god kvalitetsøl.

Play
  • 21 episodes
  • Avg 30 min
  • Danish
Counted on this page — what you have heard stays on this device, so it is not something the list can be paged by.
  • S1 · E29
    September 1 · 31 min

    Smagen af Kriek og Gueuze

    Kasper Mundt Nielsen og Carsten Berthelsen sidder på SKAAL ved Kultorvet i København og smager to spontangærede øl fra Belgien: Cantillons Kriek 100% Lambic Bio (6 %) og Girardin Gueueze 1882 (5 %). Carsten forklarer, hvordan lambic bliver gæret af den gær, der er i luften, når urten står i svalebakken under taget, og hvordan blenderne stikker et-, to- og treårig lambic sammen til gueuze. Vi taler om, hvorfor belgierne mener, at lambic kun kan laves i Pajottenland og Bruxelles, hvad der skal til for at kalde en øl oude, og hvorfor Cantillon står uden for HORAL. Vi kommer også forbi Mikkeller Baghaven på Refshaleøen, Tour de Gueuze, Cantillons tørhumlede jubilæumsøl Iris, flamske karbonader med oksekød marineret i lambic, stærke oste og Liefmans som vej ind for begyndere. Gueuzen er snærpende med meget tannin, og Carsten smager madeira og lagret sherry i den. Kriekken er rød, har mere kulsyre og en skarpere syre.

  • S1 · E28
    August 10 · 1 hr 11 min

    Smagen af Belgien – Ølrejsen til Bruxelles og Antwerpen

    Carsten Berthelsen fik sin første belgiske øl på Grand-Place i 1972. Han troede, at de 11 på etiketten var prisen. Det var alkoholprocenten, og så var han solgt. I dette afsnit går vi ikke tæt på én ølstil. Vi tager til Belgien. Anledningen er bogen Ølrejsen til Bruxelles og Antwerpen, som Kasper Mundt-Nielsen og Carsten Berthelsen udgav på Ølfestival i år, og som er nummer to i serien efter Ølrejsen til Prag. Vi optog afsnittet hos Thirion i Prinsessegade på Christianshavn, som er en belgisk charcuterie med pølse og ost i disken og fem hylder belgisk øl på væggen. T re af flaskerne åbner vi undervejs: en lys Chimay, en Seef Bier fra Antwerpen, og en Westmalle Tripel. Undervejs kommer vi omkring spontangæringen hos Cantillon, hvor bryggeren ikke tilsætter gær, men åbner loftslugerne og håber. Vi taler om hvorfor Grand-Place nok er en turistfælde, men stadig værd at besøge, og hvad der venter i sidegaderne. Om Seef Bier, havnearbejdernes øl, som en marketingdirektør fandt i en støvet bog på Antwerpens stadsbibliotek og genskabte. Om Oud Arsenaal, hvor bedstefarens cykel hænger i loftet, hvor teatergæster i kjole og hvidt står ved siden af stadeholdere fra torvet, og hvor der er en sparekasse ved toiletterne. Om hvorfor munkene på Westmalle ikke må øge overskuddet på bekostning af kvaliteten. Og om hvorfor dansk smørrebrød fortjener et bedre øl, end vi normalt sætter til det. Bogen tager dig igennem Bruxelles og Antwerpen til fods, med byvandringer, bryggeriværtshuse, brune caféer, nye ølbarer og de spisesteder, hvor øllet er en del af maden. Der er udflugter til Westmalle, til Mechelen og ud i Pajottenland til lambicbryggerierne, og en kalender over de belgiske ølfestivaler. Ølrejsen til Bruxelles og Antwerpen og Ølrejsen til Prag kan købes på ølrejsen.dk Højt skum.

  • S1 · E27
    April 7 · 22 min

    Smagen af Rochefort 10

    "Det er ultimativt noget af det bedste, man overhovedet kan opdrive på denne jord. Livsnydelse." Sådan siger Carsten Berthelsen om sin absolutte favorit – Rochefort 10. I dette afsnit sætter Kasper Mundt-Nielsen og Carsten Berthelsen sig ned med en Rochefort 10 og dykker ned i én af verdens mest anerkendte trappistøl. Med sine 11,3% og en smagsoplevelse, der kun vokser for hvert slurk, er den ikke en øl, man åbner i forbifarten – det er en øl, man sætter sig ned og oplever. Smagen af Øl er Danske Ølentusiasters podcast med vært Kasper Mundt-Nielsen og fast medvært Carsten Berthelsen – forfatter, øldommer og fordragsholder.

  • S1 · E26
    February 2 · 21 min

    Smagen af Tripel

    Hvad sker der, når en belgisk klostermunk i 1934 beslutter sig for at brygge en lys stærk øl og forandrer ølverdenen for altid? Det er historien om triplen – og om den øl, Carsten Berthelsen kalder "et lammende mesterværk". I dette afsnit skænker Kasper Mundt-Nielsen en Westmalle Tripel og inviterer ølekspert og forfatter Carsten Berthelsen til at dykke ned i den belgiske tripelstil. Vi får historien om Broder Thomas, der i 1930'erne skabte modsvaret til en verden fuld af pilsnerøl – en lys, stærk klosterøl med en balance mellem sødme og bitterhed, som stadig er regerer 90 år senere. Vi taler om, hvorfor triplen er blondens store storebror, hvorfor den er så svær at brygge rigtigt, og hvad den gør for din påsketaffel med hvide asparges, fjordrejer og marinerede sild. Og vi slutter af med et spørgsmål: Er dette egentlig ølverdenens mest tilgængelige stærke øl – trods de 9,5%? Smagen af Øl er Danske Ølentusiasters podcast med vært Kasper Mundt-Nielsen og fast medvært Carsten Berthelsen – forfatter, øldommer og fordragsholder. Vil du også have ølnyheder i din mailbakke, så kan du tilmelde dig Smagen af Øl nyhedsbrevet her: https://danske-olentusiaster.kit.com/302fa60aa7

  • February 2 · 18 min

    Smagen af Dubbel – Den belgiske klassiker | Westmalle Dubbel

    Hvad er en Dubbel egentlig? Hvorfor er den mørk, rig og alligevel forbløffende let at drikke? Og hvorfor vender så mange ølelskere – igen og igen – tilbage til netop Westmalle Dubbel? I dette afsnit af Smagen af Øl dykker vi ned i den belgiske Dubbel og smager på en af de mest ikoniske repræsentanter for stilen: Westmalle Dubbel (7%). De to værter, Carsten Berthelsen og Kasper Mundt-Nielsen taler blandt andet om: – Hvad “Dubbel” betyder – og hvorfor der er “dobbelt op” – Overgæring, belgisk gær og den frugtige aroma – Karamel, maltbolsjer og sukkerbrunede kartofler i næsen – Balancen mellem sødme og bitterhed – Dubbel som madøl – og som meditationsøl – Trappistklostrenes rolle i ølkulturen – Hvor Dubbel står i dag – tradition eller fornyelse? Westmalle Dubbel bliver ofte kaldt selve referencepunktet for stilen. Ifølge Carsten er den “den tydeligste Dubbel i verden”. En episode om belgisk ølkultur, klostertradition, balance og dybde – og om hvorfor Dubbel stadig er relevant i en tid med hazy IPA’er og pastry-eksperimenter.

  • S1 · E24
    Nov 24, 2025 · 12 min

    Smagen af Ice Cream Sour fra Omnipollo

    I dette afsnit af Smagen af Øl udfordrer vi smagsløgene – og Carsten Berthelsen – med en ice cream sour fra svenske Omnipollo. Bryggeriet er kendt for at skubbe til alle forestillinger om, hvad øl kan være, og denne øl er ingen undtagelse: friske hindbær, mælkesyre, cremet syrlighed og en farve som blodappelsin. Vi taler om forskellen på sour og tart, om balancen mellem dessert og øl, og om hvorvidt eksperimenterne er vejen frem eller blot en af mange spor i øllets udvikling. Der bliver også plads til belgiske framboise, gamle pilsnerdilemmaer, gueuze-produktion og en snak om, hvor grænsen går for et moderne bryggeri. Afsnittet er optaget på SKAAL på Kultorvet – og Carsten slipper måske lidt billigere, end Kasper havde planlagt. Til gengæld lover Kasper at finde noget endnu vildere til næste gang.

  • S1 · E22
    Nov 6, 2025 · 39 min

    Lagermanden – om pilsnerens genrejsning og øllets forsvundne brøl

    Der var engang, hvor øl havde en stemme i medierne – og hvor pilsneren var symbol på håndværk og stolthed. I dag, mener Christian Andersen, er øllet blevet tavst. Sammen med Carsten Berthelsen og Kasper Mundt-Nielsen diskuterer han, hvorfor lagerøllet igen vinder terræn, hvad der gik galt for hazy-bølgen, og hvordan dansk ølkultur kan finde sin stemme på ny. Optaget på Peders i København. Medvirkende: Christian Andersen, Carsten Berthelsen, Kasper Mundt-Nielsen Produceret af Danske Ølentusiaster.

  • S1 · E21
    Oct 13, 2025 · 31 min

    Schwarzbier – den sorte, oversete pilsnertype

    I dette afsnit af Smagen af Øl dykker vi ned i en af de mere oversete, men uimodståeligt charmerende ølstile: Schwarzbier – den tyske “sorte pilsner”, der forener mørke nuancer med lethed og finesse. Sammen med ølekspert Carsten Berthelsen smager jeg, Kasper Mundt-Nielsen, os gennem tre versioner af den mørke lagerøl: den klassiske Köstritzer Schwarzbier fra Thüringen, den tjekkiske Budvar Tmavé, og den røgede Aecht Schlenkerla Erle fra Bamberg. Undervejs dykker vi ned i historien, Goethe-citater, DDR-nostalgi og den centraleuropæiske ølkultur, hvor Schwarzbier stadig har sin stolte plads. 📚 Læs mere om vores ølrejser og køb bogen Ølrejsen til Prag på www.oelrejsen.dk Øl i afsnittet: Köstritzer Schwarzbier – Thüringen, Tyskland Budvar Tmavé – České Budějovice, Tjekkiet Aecht Schlenkerla Erle – Bamberg, Tyskland Emner vi kommer omkring: Hvad gør en Schwarzbier til en “sort pilsner” DDR-tiden, eksportøl og Østtysklands bryggeriarv Forskellen på tysk Schwarzbier og tjekkisk Dunkel Røgøl fra Bamberg – og hvorfor det stadig deler vandene Links og anbefalinger: 🌍 www.oelrejsen.dk – Læs mere om Ølrejsen til Prag 🍺 Danske Ølentusiaster – Bliv klogere på Danske Ølentusiaster 📍 SKAAL på Kultorvet

  • S1 · E20
    Sep 1, 2025 · 19 min

    Beerbloggers.DK brygger øl for et godt formål

    Kasper har mødt Niklas Dietz fra Beerbloggers.DK over et godt glas øl. Her bliver der talt om, hvad Beerbloggers.DK er for en størrelse, og hvorfor de nu er begyndt at brygge øl. Vi smager på Collabator, der er deres første øl, brygget i samarbejde med Fanø Bryghus. Nu er øl nr. 2 undervejs – den bliver lanceret på Beers Behind Bars i Horsens til oktober. Fælles for begge øl er, at hver gang du køber en af dem, går 5 kroner til et godt formål. Læs mere om ølbloggerne på www.beerbloggers.dk

  • S1 · E19
    Jun 24, 2025 · 24 min

    Smagen af Bock

    Carsten og Kasper knapper to danske Bock op, og taler om stilartens historie, de forskellige typer af bock, og så også lidt om mad.

  • S1 · E18
    May 6, 2025 · 31 min

    Ølrejsen til Prag

    Carsten og Kasper fortæller om Ølrejsen til Prag, den nye rejsebog, de har skrevet sammen. I dag optager vi på 90'eren på Gammel Kongevej, og udover to tjekkiske øl, bliver der også smagt på husets specialitet – en slow beer.

  • S1 · E17
    Apr 16, 2025 · 28 min

    Smagen af Weissbier

    Carsten og Kasper er taget på Vinstue 90 på Gammel Kongevej på Frederiksberg for at smage på Weissbier. Snakken falder på alt fra gær og hvede til renhedspåbud og en langsomt skænket Carlsberg. Oplev Kasper og Carsten live på Ølfestival den 16. og 17. maj 2025, når de præsenterer deres nye bog Ølrejsen til Prag: https://ølfestival.dk/program/ Tak fordi i lytter med. Mere om Danske Ølentusiaster på www.ale.dk

  • S1 · E17
    Feb 14, 2025 · 15 min

    Baltic Porter Day Special

    Den tredje lørdag i januar er Baltic Porter Day og det fejrede Kasper ved at besøge Amager Bryghus' taproom på Islandsbrygge. Her mødte han Anita Kurowska Larsen, der har haft en stor hånd med i at få dagen til Danmark. Lyt med, for at blive klogere på hvad Baltic Porter Day er, og hør hvad du kan se frem til i 2026. I glasset har vi Spybrews Baltyk, som Anita og hendes mand Anders er medbyggere af. Er I nysgerrige på porter generelt, så læs Ølentusiasten nr. 142, der er dedikeret til ølstilen eller lyt afsnit 3 af Smagen af Øl: Smagen af stout porter.

  • S1 · E15
    Nov 1, 2024 · 31 min

    Smagen af #BarleyWember

    I denne del to, af Smagen af Øls kig på den skønne barley wine, smager Carsten og Kasper på barley wine af ældre dato. Der er Det Lille Bryggeri – Barley Wine 2009 og Amager Bryghus – Galanthus Nivalis i glassene, når der bliver talt om den rette servering, opbevaring og fadlagring af barley wine.

  • S1 · E12
    Sep 12, 2024 · 35 min

    Nickolai Hannibal Vest fra Ølsnedkeren om at være ung i ølbranchen

    Kasper har sat Nickolai Hannibal Vest, der er brygmester på Ølsnedkeren, i stævne på ølbaren med samme navn i Griffenfeldsgade på Nørrebro. Lyt med i denne special, hvor han fortæller om at gå fra at være ung og uprøvet i ølbranchen til at etablere sig som et kendt ansigt.

  • S1 · E13
    Aug 15, 2024 · 14 min

    Smagen af pastry stout

    Kaspers forbavselse er stor da Carsten henter en flaske kulsort pastry stout fra kælderen. Vi smager på Apparition fra amerikanske Jackie O's og taler om tilsætninger i øllet.

  • S1 · E12
    Jul 4, 2024 · 26 min

    Smagen af Barley Wine del 1

    En råkold eftermiddag i april mødtes Kasper og Carsten over et par flasker barley wine: den klassiske Tom Hardy's og en kraftig sag fra Mikkeller – Big Worster. Lyt med og bliv klogere på forskellen mellem de klassiske og moderne varianter samt forskellen på de engelske og de amerikanske barleywines.

  • S1 · E11
    May 28, 2024 · 20 min

    ÅBEN ekspanderer og øger deres indflydelse

    Kasper har mødt ÅBEN-stifter Philip Hulgaard på Ølfestival 2024 og har talt om bryggeriets ekspansionsplaner samt stifterens nylige indtrædelse i Bryggeriforeningens øverste ledelsesorgan.

  • S1 · E10
    May 3, 2024 · 35 min

    Bajeren kommer

    I anledningen af den nye udgivelse af bogen Bajeren kommer, dykker Kasper og Carsten ned i den traditionelle bajer. Det bliver til en snak om alt fra kolde kældre til renhedspåbud, mens vi smager på König Ludwig Dunkel, Krenkerups Classic og Jelling Bryghus' Sote.

Showing 1–20 of 21 episodes