Skip to content
Artwork for Sagen Genåbnet

Sagen Genåbnet

Jesper og Sanne, Podads

Jesper Vestergaard Larsen og Sanne Fahnøe, der er tidligere værter på Manden fra Korsør, undersøger uopklarede drabssager og genåbner kriminalsager. Nye DNA-teknikker betyder i disse år, at flere gamle sager er blevet opklaret, og vi vil gerne bidrage til, at endnu flere bliver det. Vi kigger også på sager, der er blevet opklaret med nye DNA-teknikker og sager fra udlandet, hvor de nye fremskridt har ført til gennembrud i kolde sager.

Følg os, og send os tip og forslag til sager på vores Instagram-profil. Du kan søge efter os ved at skrive genaabnet_podcast på Instagram. Vi er også kommet på Facebook - find os på Sagen Genåbnet.

Værter og tilrettelæggere: Jesper Vestergaard Larsen og Sanne Fahnøe
Klip og produktion: Sanne Fahnøe
Lyddesign: Pixabay
Podcasten er udgivet i samarbejde med Podads

Play
  • 62 episodes
  • a few times a week
  • Avg 35 min
  • Danish
Counted on this page — what you have heard stays on this device, so it is not something the list can be paged by.
  • #232
    Yesterday · 35 min

    Den danske tigerkonge: Drømmen blev til et mareridt

    Den 18. august 2007 indvier Kulturminister Brian Mikkelsen en ny attraktion for børnefamilier på Sydsjælland. På en mark lidt uden for Næstved åbner en helt ny zoologisk have, og her kan man som det eneste sted i Danmark opleve en hvid tiger. Bag Næstved Zoo står en ildsjæl ved navn Peter Bo Rasmussen, og han er i fuld gang med at udleve sin største drøm - drømmen om sin helt egen zoologiske have. Men i løbet af de næste fire år bliver drømmen forvandlet til et mareridt. Det cirkelformede tigerb

  • #231
    Monday · 36 min

    7. Kærlighed og vold: Mødte voldelig kæreste i særligt bofællesskab

    I 2001 flytter 19-årige Mette ind i et særligt bofællesskab i udkanten af Aarhus. Der møder hun en mand, som hun bliver meget forelsket i. Han overdænger hende med komplimenter og efter ganske kort tid, vælger han at forlade sin forlovede og sine to små børn for at være sammen med hende. Mette føler, hun har mødt manden i sit liv, men forholdet udvikler sig hurtigt til et mareridt.

  • #230
    November 6 · 22 min

    Opklaret efter 52 år: Drab knyttes til seriemorderen Ted Bundy

    17-årige Meliassa Ann Smith forsvinder i 1974, og ni dage senere bliver hendes lig fundet i et skovområde i Utah. Mistanken falder senere på den berygtede seriemorder Ted Bundy, som har mindst 30 drab på samvittigheden. Nu er der dukket nye beviser op, som knytter Ted Bundy til drabet.

  • #229
    November 4 · 36 min

    8. Manden på den sorte cykel: Nu sker der noget

    Skal manden på den sorte cykel og andre, der chikanerer kvinder i det offentlige rum, blive ved med at kunne udføre deres handlinger? Vi taler både med en ekspert i stalking og en retsordfører fra Socialdemokratiet, og så er der nyt fra Folketinget om sagen.

  • #228
    November 2 · 34 min

    Manden fra Korsør: Stedfar fandt vigtig overvågning

    Det var stedfaderen og beboeren på Kirkerupvej, der først opdagede afgørende overvågning og gjorde politiet opmærksom på den flere gange, før politiet kom ud og gennemså den. Vi taler med Christina Ehrenskjöld, som har talt med både bonusfaderen og beboeren på Kirkerupvej i bogen 27 timer - pigen der overlevede. Og vi besvarer lytterhenvendelser.

  • #227
    October 30 · 53 min

    2. Kvinden med de tre kærester

    Da Andi møder Sara, er det kærlighed ved første blik, men efter syv år ramler hans liv fuldstændigt, da han finder ud af, hun ikke bare har haft én kæreste ved siden af, men to. Nu står han frem med navn og fortæller hele historien.

  • #226
    October 30 · 58 min

    1. Kvinden med de tre kærester

    En kvinde i Ribe har haft tre kærester på en gang gennem flere år, og en kold aften kulminerer det hele. Hun bliver afsløret. Vi har journalist Harald Toksværd i studiet, der er manden bag R8adios podcast Hanrej i Ribe, og han fortæller historien bag podcasten og om det vilde forløb.

  • #225
    October 29 · 22 min

    Liget ved Skovtårnet: Derfor fik Rahmat 13 års fængsel

    Rahmat Saeidzadeh Khanghah er blevet idømt 13 års fængsel for at slå en 52-årig mand ihjel og instruere to mænd i at skaffe liget af vejen, som blev fundet ved Skovtårnet i Rønnede. Hans forklaring i retten gik på, det var et uheld, men Retten fandt hele hans forklaring utroværdig, vi gennemgår forklaringen og dommen.

  • #224
    October 26 · 29 min

    6. Kærlighed og vold: 'Hun skriger, så naboerne skal tro, jeg slår hende'

    Da den kendte DJ Philip Lundsgaard har været sammen med sin kæreste i noget tid, opstår der en dramatisk episode, som han optager på bånd. En episode, som han fortæller kunne have ødelagt hans liv. Dette er anden del af historien om et forhold, der løber helt af sporet.

  • #223
    October 23 · 21 min

    7. Manden på den sorte cykel: Stefanie møder ham efter anholdelsen

    En sen aften er Stefanie på vej hjem fra aftenvagt. På Østerbro antaster en mand hende, og selvom hun afviser ham, så udvikler det sig dramatisk. Hun møder ham 31. august 2026 - han er blevet anholdt og sigtet 6. august. Nu har Stefanie svært ved at forstå, han tilsyneladende fortsætter sin adfærd.

  • #222
    October 22 · 43 min

    Manden fra Korsør: Nye oplysninger om kidnapningen

    Hvad skete der minut for minut, da en 13-årig pige bliver kidnappet i Kirkerup i april 2023? Det bliver der nu kastet endnu mere lys over, da Rigspolitiet har sendt en redegørelse til justitsministeren. Og selvom vi har dækket sagen siden 2016, så er der igen kommet nye oplysninger frem, som vi gennemgår i dette afsnit.

  • #221
    October 19 · 28 min

    5. Kærlighed og vold: Philips forhold endte i kontrol og jalousi

    I 2020 møder den kendte DJ Philip Lundsgaard en ti år yngre kvinde og bliver hovedkulds forelsket. Han tror, det skal være dem for evigt. Men de røde flag begynder at vise sig, og kærligheden udvikler sig til kontrol og en konstant frygt for at miste hende. En frygt der gør, at Philip mister sig selv. Nu har han skrevet bogen; ‘Når kærlighed bliver til kontrol.' Men hvordan kunne det gå så galt?

  • #220
    October 16 · 40 min

    Skulle kureres for homoseksualitet: Sune kom i kristen omvendelsesterapi

    'Gud kan helbrede dig.' Sådan lyder sætningen fra en indremissionsk efterskoleforstander, da Sune Gylling Æbelø som ung kristen i 1993 er taget til et kristent stævne i Grenå. Sune begynder i kristen omvendelseterapi for at ‘blive rask.’ For han vil gøre alt for at bekæmpe sin homofili, som prædikanten kalder det. Nu vil regeringen gøre det ulovligt at bruge den form for terapi på unge under 18 år.

  • #219
    October 14 · 24 min

    Liget ved Skovtårnet: 'Sådan skød jeg min forretningspartner'

    En 59-årig mand har forklaret, hvordan det gik til, da han skød sin forretningspartner, der efterfølgende blev brændt i en skov nær det berømte skovtårn ved Rønnede. Ifølge den 59-årige skete drabet ved et uheld, men anklagemyndigheden har en anden opfattelse.

  • #218
    October 12 · 26 min

    Liget ved Skovtårnet: Det gjorde de efter drabet

    To mænd er dømt for usømmelig omgang med lig, fordi de har kørt et lig af en 52-årig virksomhedsejer ud til Skovtårnet i Rønnede og forsøgt at brænde det. Sagen om selve drabet, som foregik i september 2025, skal snart for retten, hvor en anden mand er tiltalt for at have slået ham ihjel. Nevøen til den drøbte undrer sig over straffen på tre måneder for usømmelig omgang med lig.

  • #217
    October 8 · 27 min

    Dømt for dødsvold: Det skete der i retten

    Jesper har været i retten, hvor der nu er faldet dom over den 31-årige mand, der begik dødsvold mod en svensk betjent. Vi bringer retsreportagen og går både den dømte og vidners forklaringer igennem samt begrundelsen for de 12 måneders fængsel, der blev udmålt.

  • #215
    October 7 · 25 min

    4. Kærlighed og vold: 'Især ét flashback vender tilbage'

    Da Julie har været i et forhold til en pusher i to år, går det op for hende, at hun må ud af det. Men det bliver ikke let, og det eskalerer i en meget voldsom episode, der den dag i dag giver hende flashback.

  • #216
    October 5 · 28 min

    Vidne til dødsvold ved storskærm: Sådan opstod slagsmålet

    Et helt centralt vidne til storskærmsarrangementet på Islands Brygge under VM i sommer, hvor en svensk betjent afgik ved døden, står nu frem i Sagen Genåbnet. Vidnet har både filmet, hvad der skete og afgivet forklaring til politiet. Han mener, der er tegnet et forkert billede af politikere og i medierne af, hvad der ledte op til det forfærdelige dødsfald, og han mener, sandheden skal frem.

  • #214
    October 2 · 25 min

    6. Manden på den sorte cykel: 'Så kyler han min cykel i astfalten'

    En aften i juli 2023 cykler Katrine hjem gennem Nørrebro. En mand spørger, om de skal sætte sig på en bænk og ryge en cigaret. Katrine tænker, det virker harmløst, og hun sætter sig ned med manden, der bliver mere og mere nærgående. Til sidst afviser Katrine ham, og han går amok, så to mænd må komme hende til undsætning.

  • #213
    September 30 · 20 min

    Dobbeltdrab uopklaret i 21 år: Nu er mistænkt anholdt

    I juni 2005 bliver to personer fundet dræbt på en gård nær den svenske by Brattås. Ofrene er et ældre ægtepar; Tor Öberg og Gerd Wiklund. To dage forinden er de blevet dræbt på bestialsk vis med en økse. Gerningsvåbnet er væk, og det samme er en række af parrets ejendele. I næsten 21 år er sagen uopklaret. Men ved hjælp af genetisk slægtsforskning kunne svensk politi for nylig koble en mand i midten af fyrrerne til sagen.

Showing 1–20 of 62 episodes