
30 Musikerskab med Jonas Hellesøe
Velkommen til en samtale med Jonas Hellesøe Jonas er organist og orgel-influencer. Han er ansat som organist ved Risskov Kirke i Aarhus, men har spillet solokoncerter i de fleste danske domkirker, spillet med danske symfoniorkestre og medvirket i Go'morgen Danmark, og så har han spillet i La Sagrada Familia i Barcelona samt i Koncerthuset i Ankara i Tyrkiet og spiller i sommeren 2027 koncert i Sct. Paul's Cathedral i London. Vi taler om at være ung organist og iværksætter og igangsætter i et fag med mange traditioner. Om covid tiden, som ud over store frustrationer også bød på muligheder. Om at skabe sig en international karriere som koncertorganist og samtidig føle et ansvar for at skolebørn lærer orglet at kende. Om at tage det ansvar på sig og opdage hvad det vil sige at formidle for børn og udvikle et håndværk i det. Vi taler også om de ret forskellige roller som fastansat organist, international koncertorganist og formidlende koncertorganist. Og så taler vi ikke så lidt om orgelpiber! Du kan læse mere om Jonas her: https://www.facebook.com/jonashellesoe/ Vært og samtalepartner er Christina Holm Dahl


















