Skip to content
Artwork for Matador reMix

Matador reMix

Niels Wilde; Kristian-Alberto Lykke Cobos

Matador reMix tager fat på den folkekære serie Matador fra et filosofisk perspektiv. Her går vi i dybden med personerne, stederne, etikken og meget mere. Lyt med når filosofferne Niels & Alberto tager livtag med serien. Matador er fyldt med dybe filosofiske pointer og livsvisdom, og sammen vil vi blive klogere på, hvorfor serien er så fantastisk. Første sæson af podcasten gennemgår vores forberedelser til kurset 'Bag om Matador' på Brandbjerg Højskole (2021). I de efterfølgende sæsoner går podcasten i dybden med klassisk dansk film og seriekunst.

Lyd: Sune With
Musik af ZakharValaha & JuliusH

Play
  • 24 episodes
  • fortnightly
  • Avg 51 min
  • Danish
Counted on this page — what you have heard stays on this device, so it is not something the list can be paged by.
  • S4 · E2
    September 28 · 48 min

    Dirch Passer 100 år - del 2

    Her i anden del af vores fødselsdagsafsnit runder vi først Støv på Hjernen af, før vi kaster os over Sommer i Tyrol. Vi taler lidt om historien bag filmen, om den gode Hr. Sigismund, der er så ulasteligt klædt, musikken og tiden som historien udspiller sig i, der vækker minder om Stefan Zweigs erindringer om det gamle Europa, ikke mindst barn- og ungdomsårene i det Østrig-ungarske rige. Og så er det jo en film med en meget klar morale. Værter: Kristian-Alberto Lykke Cobos og Niels Wilde

  • S4 · E1
    September 14 · 49 min

    Dirch Passer 100 år - del 1

    Vi skyder den nye sæson om Dirch Passer igang med et helt særligt fødselsdagsafsnit, for Dirch ville være fyldt 100 år netop i år såfremt han stadig havde levet. Vi starter derfor med at tale om vores eget personlige forhold til ham, hans gennembrud i Fifferrevyen i 1949 og så kommer vi selvfølgelig lige omkring Tømmerflåden, før vi dykker ned i de to film, vi har valgt til lejligheden - Støv på hjernen (som Alberto ikke fik set før optagelsen, fordi han havde misforstået aftalen og endte i stedet med at se Det støver stadig, så den tog vi også lige med) og Sommer i Tyrol. Vi endte med at tale for længe, som det så ofte sker, så vi valgte at dele afsnittet op i to dele. Dette er første del. God fornøjelse Værter: Kristian-Alberto Lykke Cobos og Niels Wilde.

  • September 1 · 30 min

    Olsenbanden - opsamling

    Dette er afsnittet, hvor vi runder sæsonen af og samler op på de 13 originale Olsenbandenfilm. Hvad kan vi konkludere? Hvad er det overhovedet for en størrelse vi har med at gøre og hvorfor er det ikke blot underholdende, men også filosofisk interessant at beskæftige sig med? Værter: Kristian-Alberto Lykke Cobos og Niels Wilde

  • August 19 · 45 min

    13. Afsnit - Olsenbanden over alle bjerge

    Så nåede vi den sidste film i den klassiske Olsenbandenkanon. Turen går til Paris, hvor de møder Susanne eller retter "Sysanne", for på fransk udtales u jo som y, hvilket skaber problemer. Men før de kommer så langt, skal Yvonne hjælpe med at skaffe den røde kuffert på hotellet mellem liderlige bukke og bodyguards, som er meget strikse med deres overenskomstmæssige krav og det kan Egon udnytte. Hvordan skal det gå med deres sidste kup og sølvbrylluppet og alting? Egon ender på 6. afdeling og Yvonne får endelig en pels efter alle disse år. Vi har set Olsenbanden over alle bjerge (1981). Værter: Niels Wilde og Kristian-Alberto Lykke Cobos.

  • S3 · E12
    August 12 · 42 min

    12. Afsnit - Olsenbandens flugt over plankeværket

    I denne episode er Egon, Benny og Kjeld oppe imod forsikringsselskabet Høje Nord og endnu engang går jagten efter den røde kuffert, som de forsøger at stjæle fra bagmændene Hallandsen og Bang-Johansen. Yvonne og Kjeld har snart sølvbryllup, så de trænger så skrækkeligt i det lille hjem. Meget er som det plejer at være og dog er alt helt anderledes. Fængslet har fået ny inspektør, der vil have Egon forflyttet til 6. afdeling. Han har derfor besluttet sig for aldrig mere at skulle i fængsel, men hvordan fanden vil han undgå det, som Benny bemærker? Ved at undgå kriminalitet? Nej, ved at lave et sidste skudsikkert kup, der ikke kan gå galt. Ahhh! Nu kender vi Egon igen. Værter: Niels Wilde og Kristian-Alberto Lykke Cobos.

  • S3 · E11
    March 5 · 1 hr 29 min

    11. Afsnit - Olsenbanden overgiver sig aldrig

    Egon har fulgt et kursus i fængslet i management og virksomhedsledelse og har nu indset, at de ulovlige forbrydelser ikke betaler sig, så derfor må de holde sig til de lovlige. Men hvad er en "lovlig forbrydelse?" Hvad er det for en modstander banden kæmper imod i denne film? Vi får hele bagmandskataloget - Hallandsen, Holm Hansen og Bang-Johansen. Og hvad med Magasin? Hvad symboliserer Magasin egentlig? Og så er vi begge enige om, at det her på mange måder er den perfekte Olsenbanden-film. Det er den med tanken, den med Bruxelles, den med legomaskinen i starten, men det er som om, der mangler lige præcis dén scene eller den signatur, der også gør den helt speciel. Eller hvad? Vi har set Olsenbanden overgiver sig aldrig (1979). Værter og tilrettelæggelse: Niels Wilde og Kristian-Alberto Lykke Cobos.

  • January 15 · 49 min

    10. Afsnit - Olsenbanden går i krig

    I denne episode kaster vi os over Olsenbanden går i krig 1978, hvor det er selve Danmarks fremtid, der står på spil. Kjeld er på slankekur og Yvonne har fået arbejde. Endelig forstår hun hvad Egon har snakket om i så mange år, for arbejde kan ikke betale sig. Inde i rigsregistraturen skal de finde en yderst værdifuld mikrofilm. Er det en pornofilm? Nej det er generalplanen for Danmark, den såkaldte operation Daisyland. Det er et kapløb mod tiden, både i forhold til ydre kræfter, der truer Danmarks selvstændighed og en meget konkret tid manifesteret ved rådhusurets viser, der truer med at vippe Egon ned fra rådhustårnet. Værter: Kristian-Alberto Lykke Cobos og Niels Wilde. Redigering: Sune With

  • Dec 21, 2025 · 39 min

    Fjerde søndag i advent: Alene hjemme

    Vi har åbnet den 4. og sidste låge i dette års adventskalender. Bag lågen gemmer sig en indbrudstyv. Han har ganske vist maske på, men det har de skurke vi skal møde i denne julefilm faktisk ikke. De har til gengæld et andet kendetegn, et vandmærke kunne man næsten kalde det. Værter: Kristian-Alberto Lykke Cobos og Niels Wilde. Redigering: Niels Wilde

  • Dec 7, 2025 · 1 hr 5 min

    Anden søndag i advent: Klaus

    Så fik vi åbnet den anden låge i vores adventskalender. Denne gang skal vi langt nordpå.

  • S3 · E9
    Sep 27, 2025 · 47 min

    9. Afsnit - Olsenbanden deruda'

    Olsenbanden deruda' byder både forfald og fornyelse i bandens univers. Et centralt tema er Egons begyndende senilitet. Denne mulig brist bryder med hans ellers urokkelige status som den geniale planlægger. Yvonne, Benny og Kjeld minder ham gentagne gange om glemsomheden, og da han mislykkes i at huske pengeskabets "zonetal," bryder det velkendte mønster for filmens traditionelle indledende kup. Dermed stilles spørgsmål ved, om Egon stadig kan bære rollen som leder og geni. Filmen flytter samtidig bandens forbrydelser fra de små kup til en større politisk arena. Denne gang handler kuppet om EF’s smørpukle og europæisk politik. Hallandsen træder frem i egen høje person, og med introduktionen af den rivaliserende tyvebande ledet af Mester Hansen skabes et spil, hvor Olsenbanden både udfordres internt og eksternt. Vi har set Olsenbanden deruda' (1977). Nordisk Film A/S. Værter: Kristian-Alberto Lykke Cobos og Niels Wilde.

  • S3 · E8
    Sep 8, 2025 · 1 hr 9 min

    8. Afsnit - Olsenbanden ser rødt

    Vi rykker ind på slottet Borreholm hos lensbaron Ulrik Christian Frederik Løvenvold - én af Danmarks store sønner (og store svindlere åbenbart). Hvad sker der, når den hvide greve viser sig? Er det et udtryk for at følge med tiden, når man murer folk inde i kælderen, borgerlige eller ej? Og så skal vi tale om én af de mest legendariske scener i den danske filmskat overhovedet, kuppet i Det kongelige teater - en kortfilm i filmen, et lille mesterstykke til lyden af Fabricius-Bjerres lettere omskrevet version af Kuhlaus ouverture til Elverhøj. Vi har set Olsenbanden ser Rødt (1976). Nordisk Film A/S. Værter: Kristian-Alberto Lykke Cobos og Niels Wilde.

  • S3 · E7
    Jul 22, 2025 · 1 hr 8 min

    7. Afsnit - Olsenbanden på sporet

    "Der er ingen ost!" Til gengæld er der hvide mus i soveværelset, bloody Mary, og det store danske morgenmadsbord. Olsenbanden lever livet på solkysten, men er de lykkelige, som Egon påstår? Hvad er lykke overhovedet? Har Hr. Gotfredsen og Hr. Brodersen i virkeligheden verdens bedste job? Hvad laver Olsens flyttebil pludselig midt i det hele og er det Tue og Rikke vi ser være på picnic? Vi har set Olsen-banden på sporet (1975).

  • Jul 3, 2025 · 54 min

    DEMO-afsnit af Den tænkte verden: Søren Kierkegaard

    Demoafsnit af "Den tænkte verden", en ny podcastserie fra holdet bag Matador ReMix. Året er 1813. Danmark er gået statsbankerot og befinder sig i et økonomisk uvejr efter Napoleonskrigene. Men vi befinder os også i begyndelsen af den danske guldalder, en blomstrende periode i dansk kulturhistorie, der fra 5. maj i dette herrens år 1813 også talte Søren Kierkegaard, der senere skulle blive en verdensberømt filosof, teologi og digter. Hvad var han inspireret af? Hvad gik hans tænkning ud på? Hvilke aftryk har han sat? Hvem var Søren Kierkegaard? Denne særlige personage, der travede rundt i huset på Nytorv i et øjeblik fordybet i tanker, i et andet manisk griflende med pen og papir, når han altså ikke talte med menigmand på gaden på en af sine utallige gåture rundt i København. Georg Brandes udtrykker det så rammende: "Således så sært og monotont tog ydersiden sig ud af et af de indvortes mest bevægede liv, der nogensinde er ført i Danmark." Vært: Sune With Gæst: Niels Wilde Redaktion: Kristian-Alberto Lykke Cobos

  • S3 · E6
    Jun 23, 2025 · 1 hr

    6. Afsnit - Olsenbandens sidste bedrifter

    Så er vi landet på Mallorca eller vent, er det i virkeligheden Costa del Sol? Alberto tager os med en tur down memory lane, for han er født og opvokset i lige præcis det område, hvor Egon, Benny, Kjeld, Yvonne og Børge er på ferie i begyndelsen af filmen. Egon bliver snydt for 250 millioner pesetas af konsortiet med den tidligere og nu afdøde bagmand Hallandsen og vekselerer Holm Hansen Jr. Banden må stjæle de eftersøgte Bedford-diamanter, så Egon kan få genoprejsning hos det klientel, han så gerne vil anerkendes af - de multinationale finanskredse, men det ender i psykisk nedsmeltning og en tur i havnebassinet. Til sidst lykkedes det dog at få fingre i alle millionerne, men er det virkelig sandt, at venskab ikke spiller nogen rolle, når det drejer sig om milliarder og kan det passe, at de helt store forbrydere ikke er nogen politiet bør arrestere, men snarere beskytte? Vi har set Olsenbandens sidste bedrifter (1974). Værter og tilrettelæggelse: Kristian-Alberto Lykke Cobos og Niels Wilde. Lyd og redigering: Sune With.

  • Jun 6, 2025 · 37 min

    Miniserie: Matador og filosofien - kap. 13 - Hvem er Agnes fra Matador?

    Så er vi nået til afslutningen på bogen Matador & Filosofien. Bogens epilog er skrevet af Anette Prehn og stiller det grundlæggende spørgsmål: Hvem er Agens i Matador? Er det de enkelte karakterer, samfundsstrukturerne, eller selve fortællingen, der driver udviklingen frem? Vi taler om seriens vedvarende relevans – og hvorfor den stadig optager så mange, selv flere årtier efter dens første visning. Samtidig spørger vi, om den stadig er relevant for yngre generationer, og hvad det betyder, når der ikke nødvendigvis er en fælles referenceramme tværs af generationer. Hvad går tabt, og hvad kan vi måske vinde ved at insistere på intergenerationel samtale og kulturel forankring? Vi afslutter vores gennemgang af bogen med en følelse af nostalgi, men nu mere oplyste end før og med fortsat fokus på de filosofiske spørgsmål om.

  • May 24, 2025 · 31 min

    Miniserie: Matador og filosofien - kap. 12 - Korsbæk: en menighed af levende stene

    I denne episode gennemgår vi Ronald Risvig's kapitel om folkekirkens og kristendommens rolle i Matador. Risvig påstår om Lise Nørgaard: "Som jeg ser Matador, har hun ville formidle et livssyn og en etik, der har sin rod i kristendommen og dermed en nøgle til hedens grundlæggende værdier". Det er noget af en påstand. Lyt med på diskussionen og skriv gerne dit synspunkt i kommentarerne.

  • S1 · E1
    May 10, 2025 · 58 min

    I Afsnit - 1. Den rejsende & 2. Genboen - GENOPTAGET

    Mads Skjern ankommer til Korsbæk i året 1929. Det er en søvnig provinsby med gamle familier, der har gjort tingene på samme måde i generationer. Fra første scenesekvens får vi etableret det sociale hierarki i byen, da Daisy går fra favn til favn, fra herskabet upstairs til arbejderne downstairs. Vi får urscenen, der kickstarter fortællingen - Mads Skjerns afvisning i Damernes Magasin og senere i banken. Dansk tv-dramas kulturelle sværvægter skal til at begynde. Vi har genset episode 1 og 2 af Matador.

  • S3 · E1
    Apr 14, 2025 · 52 min

    5. Afsnit - Olsenbanden går amok

    Benny og Kjeld har fået arbejde i et gammelt velrenommeret firma og har vendt både Egon og Harry ryggen lige indtil den dag Egon hjælper dem ud af spjældet. Hvad er det egentlig for en type venskabsrelation de har? I denne film møder vi for første gang kriminalassistent Jensen og bagmanden Hallandsen.

Showing 1–20 of 24 episodes