Skip to content
Artwork for Lyssky
NewsTrue Crime

Lyssky

DR

DR's podcast om aktuelle kriminalsager. DR's krimiredaktion kaster lys over samfundets mørke sider og giver perspektiv på politiets efterforskninger, kriminelles hemmeligheder og indsigt i vores retssystem. Hør flere afsnit i DR Lyd
Play
  • 30 episodes
  • weekly
  • Avg 29 min
  • Danish
Counted on this page — what you have heard stays on this device, so it is not something the list can be paged by.
  • May 8 · 22 min

    Politi-razzia mod ny farlig cannabis

    Potentielt livsfarlig cannabis sælges åbent i hundredvis af kiosker og en webshop. Berlingske har været med Københavns Politi på aktion mod det nye gråzonemarked for cannabis. Det sker efter en række alvorlige forgiftninger med produkter, som blev markedsført som lovlige. Gæst: Jens Anton Bjørnager, Undersøgende journalist, Berlingske. Vært, tilrettelægger og klipper: David Blach Andersen.

  • May 1 · 28 min

    Søstre pisket på genopdragelsesrejse

    En 57-årig mand er i denne uge blevet idømt tre års fængsel for at sende sine tre døtre på genopdragelsesrejse til Somalia. Han er desuden dømt for vold mod to af døtrene og trusler mod den ældste datter, men har under hele sagen nægtet sig skyldig og han har anket dommen. De to ældste døtre kom hjem i februar i år - efter tre og et halvt års ophold i Somalia med tæsk, trusler og koranlæsning. Gæst: Caroline Clante, Retsreporter, DR. Vært, tilrettelægger og klipper: David Blach Andersen.

  • April 24 · 27 min

    Terrorgrams danske stemme

    Den 30-årige Jeremy Meilhac er blevet dømt for at fremme Terrorgram, et højreekstremistisk netværk, som arbejder for et hvidt overherredømme og ifølge myndighederne står bag flere højreekstremistiske angreb de senere år - blandt andet på LGBT-bar i Slovakiet og foran en moské i Tyrkiet. Jeremy Meilhac blev idømt seks års fængsel og udvisning af Danmark for at spille en aktiv og betydelig rolle i netværket. Sagen begyndte først efter en journalist anmeldte Jeremy Meilhac for trusler for 3 år siden. Gæst: Ida Nyegård Espersen, Journalist, Information. Vært, tilrettelægger og klipper: David Blach Andersen.

  • April 17 · 30 min

    Er det terror at sælge Hamas-merchandise?

    På hjemmesider, Instagram og TikTok solgte en kvinde og en mand ifølge politiet tøj med motiver og tekster, som fremmer terrorgruppen Hamas. De to personer er nu anholdt, og ifølge sigtelsen drejer det sig blandt andet om en sweatshirt med teksten "07/10/23" efterfulgt af "Two Year Anniversary. Two Years ago God shed his light upon us. Glory to our heroes, glory to their legacy". De er begge varetægtsfængslet i fire uger. Gæst: Louise Dalsgaard, Retsanalytiker i DR, Nanna Grønning-Madsen, Adjunkt ved Syddansk Universitet. Vært, tilrettelægger og klipper: David Blach Andersen.

  • April 10 · 32 min

    Farlig voldtægt af ældre dame var uopklaret i næsten et årti

    En brutal voldtægt af en 89-årig kvinde i 2015 var uopklaret i næsten et årti, da politiet fik et gennembrud i sagen. Den var på tærsklen til at blive forældet, da politiet benyttede et forholdsvist nyt værktøj kendt som slægtskabssøgning, hvor man bruger gamle DNA-spor til at søge efter nære familiemedlemmer i politiets register. Det ledte politiet på sporet af en 50-årig mand, som nu er tiltalt i sagen. Han nægter sig skyldig i anklagerne mod ham. Gæst: Louise Dalsgaard, Retsanalytiker i DR, Caroline Clante, Retsreporter i DR. Vært, tilrettelægger og klipper: David Blach Andersen.

  • April 3 · 26 min

    Kollission med 163 kilometer i timen: "Jeg ser begge biler flyve op i luften"

    To mænd er for nylig blevet dræbt i en færdselsulykke på Hillerødmotorvejen, hvor der de seneste år er sket flere alvorlige ulykker med dødelig udgang. Den mangeårige færdselsbetjent, Vlado Lentz, kender alt til de farlige strækninger i Danmark og typer af trafikulykker, som hvert år koster adskillige menneskeliv. Nu er han aktuel med en ny bog, I farten, hvor han fortæller om de episoder, der har gjort størst indtryk på ham. Gæst: Vlado Lentz, Mangeårig færdselsbetjent. Vært: Tilrettelægger og klipper: David Blach Andersen.

  • March 27 · 34 min

    Bombemanualer og helgenkåringer

    En 30-årig dansk mand har ifølge anklagemyndigheden spillet en central rolle i et højreekstremistisk miljø på den krypterede app Telegram, hvor terrorister bliver afbildet som helgener, og manualer til at lave sprængstof bliver delt flittigt. Han er nu tiltalt for at fremme netværket, Terrorgram, som står på terrorlisten i flere vestlige lande, fordi de menes at stå bag flere højreekstremistiske angreb med det formål at fremskynde et samfundskollaps. Manden nægter sig skyldig. Gæst: Kevin Shakir, undersøgende journalist på DR. Vært, tilrettelægger og klipper: David Blach Andersen.

  • March 20 · 37 min

    Det største mysterium i årevis: Var der droner eller ej?

    Dronepanikken bredte sig over hele landet i september, hvor Københavns Lufthavn måtte lukke i timevis, og regeringen fortalte danskerne, at vi var udsat for hybridangreb - sandsynligvis fra en "kapabel aktør". Men siden er der ikke blevet fremlagt et eneste bevis for, at der faktisk var fjendtlige droner over lufthavne og militære anlæg i efteråret, og efterforskningen er fortsat mørklagt. Nu står det til gengæld klart, at midt under dronepanikken, så skød Forsvaret op i luften efter "mulige droner" på et tidspunkt, hvor et civilt fly med sikkerhed var i luftrummet. Gæst: Louise Dalsgaard, DR's retsanalytiker og Rasmus Dahlberg, lektor med speciale i samfundssikkerhed og beredskab ved Roskilde Universitet. Vært, tilrettelægger og klipper: David Blach Andersen.

  • March 13 · 38 min

    Den bortførte baby

    En 7 måneder gammel pige lå og sov til lur i sin barnevogn, da hun blev bortført i denne uge i Haderslev. Da forældrene slog alarm gik en intens jagt ind på den formodede gerningsmand, hvor både politi og borgere søgte efter spædbarnet i byen. Sporene ledte til et nærliggende hotel, hvor en 37-årig mand blev fundet med barnet i favnet. Han er nu sigtet for frihedsberøvelse af barnet og forsøg på voldtægt, men nægter sig skyldig. Gæst: Trine Maria Ilsøe, DR's Retskorrespondent og Connie Bøgwad Schmidt, journalist på JydskeVestkysten på lokalredaktionen i Haderslev. Vært, tilrettelægger og klipper: David Blach Andersen.

  • March 6 · 28 min

    Fangeflugten fra Vestre Fængsel

    I starten af februar flygtede en livsfarlig fange fra Vestre Fængsel. Den 37-årige Philip Denié Dahl Petersen er idømt forvaring efter et brutalt drab, men lykkedes med at flygte ud ad vinduet i sin celle og kravle over ydermuren og ud i friheden. Politiet jagtede ham i næsten en måned, men i denne uge blev han anholdt i en kolonihaveforening. Gæst: Louise Dalsgaard, DR's Retsanalytiker. Vært, tilrettelægger og klipper: David Blach Andersen.

Showing 21–30 of 30 episodes