Historiejagten

Bonusafsnit Siam – jungleeventyrets mørke side 2

Hvordan kan en gammel genstand gøre historien levende? Og hvorfor kan bestemte genstande sætte sig fast i hukommelsen hos dem, der arbejder med historie? I dette bonusafsnit besøger vi igen det fascinerende museum Skatkammer Siam i Ebeltoft, som er fyldt med eksotiske genstande fra det gamle Siam. Vi undersøger, hvordan genstande kan gøre historien levende, og spørger historikeren, hvilke særlige genstande der har gjort størst indtryk på ham. For nogle gange gemmer den største historie sig i en lille genstand. Medvirkende: Martin Mauritzen, arkivar på Ebeltoft Arkiv. Interview: Mathilde Storvang, arkivar på Randers Stadsarkiv. Produktion, optagelse og redigering: Mark Dyer

• Transcript

Siam – jungleeventyrets mørke side

I 1914 vandrer Rasmus Havmøller fra Egsmark ved Ebeltoft rundt i junglen i det gamle Siam. Han er ansat af ØK til at finde de bedste teaktræer, som bl.a. var foretrukket i møbelindustrien og byggeriet i Europa. De unge mænd, som tog den månedlange rejse over havet og ind i det ukendte, blev lovet et eventyr. Historien om Rasmus Havmøller er fortællingen om en dristig, ung mand, som blev draget af eventyret og fascineret af mødet med en anderledes kultur. Fascinationen holdt hele livet og da jungleeventyret stoppede, tog han fortællingen med hjem til Ebeltoft. Medvirkende: Martin Mauritzen, arkivar på Ebeltoft Arkiv. Interview: Mathilde Storvang, arkivar på Randers Stadsarkiv. Produktion, optagelse og redigering: Mark Dyer

• Transcript

Bonusafsnit Ellert – elektriske drømme 2

I dette bonusafsnit af Historiejagten tager vi historien et skridt videre, når vi selv prøvekører en ægte Ellert. Hvordan føles det at sidde bag rattet i det ikoniske danske elkøretøj, der vakte så store drømme i 1980'erne? I 1985 præsenterede ingeniør Steen V. Jensen sin banebrydende Ellert, og drømmen om et dansk industrieventyr tog fart. To år senere rullede de første elbiler ud fra fabrikken i Randers. Historien om Ellerten er fortællingen om store visioner, innovativt design og gentagne konkurser – men også om et køretøj, der måske var forud for sin tid og har sat spor i udviklingen af nutidens elbiler. Interview: Mathilde Storvang, arkivar på Randers Stadsarkiv Medvirkende: Jakob Beck Purup, udstillingsarkitekt på Museum Østjylland Produktion, optagelse og redigering: Mark Dyer

• Transcript

Ellert – elektriske drømme

I begyndelsen af 1985 præsenterede ingeniør Steen V. Jensen sit hidtil hemmeligholdte og banebrydende el-køretøj på BBC One. Det lignede begyndelsen på en ny tid. Forventningerne var tårnhøje og drømmen om et lovende dansk industrieventyr var begyndt. Fabrikken El-Trans blev oprettet og her arbejdede en gruppe håndplukkede eksperter sammen med Steen V. Jensen dag og nat for at skabe et eldrevet køretøj, som var sikkert, funktionelt og billigt. I 1987 kørte de første mini-el endelig ud fra fabrikken i Randers. Fortællingen om den randrusianske ellert er beretningen om højtflyvende drømme, ukuelige iværksættere, innovativt design – og det endelige kollaps. Før bagmændene bag ellerten endeligt måtte lukke og slukke, var firmaet gennem flere konkurser, men hver gang, når det så sortest ud, genopstod ellerten som en ukuelig tumling, der måske var forud for sin tid og har betydet mere for nutidens bilindustri, end man umiddelbart tror. Interview: Mathilde Storvang, arkivar på Randers Stadsarkiv Medvirkende: Jakob Beck Purup, udstillingsarkitekt på Museum Østjylland Produktion, optagelse og redigering: Mark Dyer

• Transcript

Guldskatten fra Spentrup

For over 1.500 år siden sad en guldsmed og udøvede sit håndværk med en imponerende præcision og teknik. Ud af en klump guld har guldsmeden loddet og dekoreret et smukt dragtsmykke, som har tilhørt samfundets elite. Symbolikken på smykket sætter tankerne hen på dyrkelsen af Odin – den mest magtfulde af alle guderne i asatroen. Smykkernes tilblivelse kender vi ikke, men på et tidspunkt i jernalderen er de blevet lagt i en mose ved Spentrup og gennem tiden blevet glemt. Indtil en dag i september 2013, hvor en detektorføre kom ind på museet i Randers med ordene: "Jeg ved, der ligger mere derude”. Interview: Mathilde Storvang, arkivar på Randers Stadsarkiv Medvirkende: Benita Clemmensen, leder af den arkæologiske afdeling på Museum Østjylland Produktion, optagelse og redigering: Mark Dyer

Søstrene Brahl – byens succesfulde erhvervskvinder

I 1873 er en 27-årig fotograf taget fra Randers til et pinsemarked i Aalborg, hvor der skal tages portrætbilleder af de lokale bønder og borgere. Det er en travl og varm dag, og fotografen tørrer sveden af panden, inden han griber ud efter en ølflaske på bordet. Men den bevægelse skal vise sig at være fatal. I slutningen af 1800-tallet brugte man den giftige væske cyankalium til at fremkalde billeder med, og ved en fejltagelse tager den unge fotograf en sluk af fremkaldervæsken i stedet for af ølflasken. Han dør indenfor få minutter, og han efterlader sig enken Nielsine i Randers, som nu må tage skæbnen i egne hænder. På den måde får byen sin første kvindelige fotograf, og sammen med sin søster Inger Marie bliver hun en del af byens vigtigste erhvervsliv. Medvirkende: Hanne Schaumburg Sørensen, ph.d. og leder af Nyere tid på Museum Østjylland. Journalist: Lene Grønborg Poulsen.

Moseligets hemmelighed

I 1991 sidder to søstre sammen og arbejder forsigtigt med en gammel pelskappe. De hedder Lone og Hanne Billeschou Juhl, og de er i gang med den første egentlige konservering af de skind, der tilbage i 1886 blev fundet sammen med moseliget Auningkvinden. Men i forbindelse med arbejdet får de sig en stor overraskelse! I det her afsnit får du den fascinerende fortælling om moseliget Auningkvinden, og hvordan man har behandlet hende gennem tiden. Når det handler om store, vilde fund og historiske opdagelser, så hører vi tit om arkæologer og historikere, men i virkeligheden sker der lige så unikke fund i laboratorierne. Det fortæller konservator Anne Rostgaard Nielsen fra Museum Østjylland om i dette afsnit, hvor vi også skal høre, hvad hun selv opdagede, da hun fik pelskappe og skind mellem hænderne tilbage i 2017. Medvirkende: Anne Rostgaard Nielsen, konservator. Journalist: Lene Grønborg Poulsen.

Kvindebevægelsens første damer

Det er den 6. februar 1925. I festsalen på Højskolehotellet i Randers sidder 40 kvinder. De er klædt i deres pæneste tøj, og de taler, gestikulerer og diskuterer højlydt. Der er nemlig noget særligt på spil i dag, hvor kvinderne fornemmer tidens nye strømninger, der også er nået til Randers. I dette afsnit af Historiejagten får du historien om driftige kvinder, der i 1925 i Randers skabte en lokalkreds med både festligt og kvindesagligt indhold. Her diskuterede man, hvordan kvinder kunne bidrage til samfundet, og man ønskede, at kvindens arbejde blev anerkendt på lige fod med mandens. Afsnittet undersøger desuden, hvorfor kvindekredsen lukkede ned 1970’erne – netop som der endelig kom medvind i kvindekampen på landsplan. Inger Nørgaard, Ph.d. og arkivar har undersøgt sagen i byens lokale arkiv. Medvirkende: Inger Nørgaard, Ph.d. og arkivar. Journalist: Lene Grønborg Poulsen.

Magt i middelalderen

Nogle af middelalderens væsentligste møntfund stammer fra Museum Østjyllands dækningsområde, nemlig fra Djursland og området omkring Randers. Netop i begyndelsen af middelalderen fik mønterne en fast værdi, der blev bestemt og ikke mindst garanteret af kongen. På den måde fik kongemagten et meget vigtigt redskab, som han kunne styre landets økonomi med. Den nye måde at opfatte og bruge mønter på er stadig den måde, vi opfatter og bruger mønter den dag i dag. I hvert fald lidt endnu inden kryptovaluta og digitale betalinger helt overtager vores hverdag! På museerne gemmer sig tusindvis af fascinerende historier fra middelalderen. I dette afsnit af "Historiejagten" fortælles historien om, hvorfor man begyndte at bruge mønter i Danmark, og hvilken rolle tidens skiftende konger spillede i det. Medvirkende: Arkæolog Thomas Guntzelnick Poulsen og journalist Lene Grønborg Poulsen.

Lyt til Stenalderen på Djursland

Forestil dig, at du er arkæolog i en udgravning på jagt efter fortidens historier. Pludselig dukker knogler fra bjørne, pelikaner og elge frem af jorden. Dyr, som ikke længere lever frit i Danmark, men som har haft stor religiøs betydning for oldtidens mennesker. De mange knogler er tydeligvis lagt i jorden af mennesker. Dit hjerte banker hurtigere i takt med, at du indser, at du står med et fund, der kan omskrive den måde, vi ser på oldtidshistorien! I dette afsnit af ”Historiejagten” kan du høre meget mere om en arkæologisk udgravning på Kainsbakke ved Grenaa, hvor foskerne opdagede et af de hidtil mest spektakulære fund fra Danmarks stenalder. Forskningsleder Lutz Klassen har undersøgt historien. Medvirkende: Forskningsleder Lutz Klassen. Journalist: Lene Grønborg Poulsen.

En sidste hilsen fra fiskerne

I sommeren 1926 sejlede kutteren A9 Gisela fra Grenå Havn ud i Nordsøen for at fiske. Om bord på Grenaakutteren var skipper Peder Hansen og hans bror Aage Hansen samt vennerne Alyn Larsen og Peter Petersen. Kutteren havde først kurs mod Esbjerg Havn, hvorfra de stævnede ud for at fiske ved Doggerbanke, der ligger 100 km fra den engelske kyst. Men tiden gik, og familien i Grenå hørte ikke nyt fra kutteren. I dette første afsnit af ”Historiejagten” kan du høre den dramatiske fortælling om den forsvundne Grenaakutter, samt træbrættet med en sidste hilsen til familien, som senere blev fundet. Her havde de fire unge mænd skrevet i træet: ”Hils hjemme” Museumsinspektør Rikke Alsbjerg Schøning har undersøgt historien. Medvirkende: Museumsinspektør Rikke Alsbjerg Schøning. Journalist: Lene Grønborg Poulsen.

Teaser til Historiejagten

Få et smuglyt på Museum Østjyllands helt nye podcastserie Historiejagten. I sommeren 1926 sejlede kutteren Gisela fra Grenaa Havn for aldrig at vende tilbage. Det færdige afsnit udgives i starten af december. Medvirkende: Rikke Alsbjerg Schøning. Journalist: Lene Grønborg Poulsen.