Skip to content
Artwork for Guld fra arkivet
EducationSociety & Culture

Guld fra arkivet

Københavns Universitet

En ny podcastserie er løbende under udgivelse fra foråret 2026 og vil være tilgængelig på podcast.ku.dk. Serien er produceret af tekniker René Christensen, KU Studio og lektor emeritus Karsten Biering, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab.

Det drejer sig om et udvalg på ca. 55 lydprogrammer, som blev tilrettelagt af studerende ved det daværende tværfaglige Center for Arbejderkulturstudier (1988-2008).

Karsten Biering var centerleder og afholdt fra 1995 og indtil nedlæggelsen i 2008 en række BA Tværfaglige Tilvalgskurser (30 ECTS) i faget ”Dokumentation og formidling af levende folkekultur i AV-medier.” – En skoling i antropologisk feltarbejde i egne eller fremmede miljøer, dokumenteret med båndoptager og videokamera og redigeret til lyd-og videoproduktioner med arbejdsrapporter.

Samlet set har Center for Arbejderkulturstudier været langt forud for sin tid, men man havde dengang ikke mulighed for at producere podcasts.
”Guld fra Det humanistiske Fakultets Arkiver” er Karsten Bierings aktuelle formidlingsprojekt som nu 81-årig lektor emeritus.

Play
  • 20 episodes
  • weekly
  • Avg 17 min
  • Danish
  • S3 · E20
    Monday · 19 min

    At planlægge et liv.

    ”At planlægge et liv.” Fire veluddannede unge i slutningen af 20-erne fortæller detaljeret om deres forestillinger om fremtidigt ægteskab og børn, og man får et nuanceret indblik i deres mange overvejelser om friheden til - og konsekvenserne af - at vælge. Podcasten er fra 2003 og varer godt 18 minutter.

  • S3 · E19
    November 2 · 17 min

    Ta’ mig som jeg er.

    ”Ta’ mig som jeg er.” Niels er 23 år og handicappet med dværgvækst og dårlige ben. Han har siden barndommen gennemgået over 20 store operationer og fortæller åbenhjertigt og med stort personligt overskud om savnet af nærhed og intimitet med kvinder. Hans store ønske er at stifte familie. Podcasten er fra 1998 og varer 16 minutter.

  • S3 · E18
    October 26 · 10 min

    Muffe – om at hænge i kroge.

    ”Muffe – om at hænge i kroge.” Muffe er 41 år og fortæller, hvordan kunderne i hans forretning Copenhagen Body Modifications kan blive piercet, tatoveret og få alle mulige andre former for kropskorrektion. De kan også komme op og hænge i kroge, stukket ind i huden alle mulige steder. Det praktiserer han også med sig selv. Podcasten er fra 2008 og varer godt 9 minutter.

  • S3 · E17
    October 19 · 13 min

    Minutterne tæller.

    En brandmand og røgdykker i København fortæller om sit arbejde, og særligt om en konkret situation, hvor en røgforgiftet død mand, som brandmændene finder stående op ved sin køkkenvask, skal reddes ud fra lejligheden. Men der er også plads til jokes og galgenhumor blandt kollegerne. Podcasten er fra 2007 og varer 12 minutter.

  • S2 · E16
    September 21 · 13 min

    Mit liv som statist på Det kgl. Teater. Et portræt af Elsa Booker Svendsen.

    ”Mit liv som statist på Det kgl. Teater. Et portræt af Elsa Booker Svendsen.” Elsa er 80 år og har været statist på Det kgl. Teater i 56 år. Hun fortæller om sit arbejde som medvirkende i opera, ballet og skuespil og om situationer med enkelte kunstnere og sin seneste indsats i Rued Langgaards opera Antikrist. Podcasten er fra 2002 og varer 12 minutter.

  • S2 · E15
    September 14 · 15 min

    Gigabyte Rambo – et liv med computer.

    ”Gigabyte Rambo – et liv med computer.” En programmør på 25 år fortæller om sit arbejde, der strækker sig fra morgen til sen aften i et lille IT-firma. Her er ikke så meget motion, men usund mad, røg og stress og plat humor blandt de selvlærte nørder. Podcasten er fra 2000 og varer 14 minutter.

  • S2 · E14
    September 7 · 13 min

    Et liv i kloakken. Helge Hansen fortæller.

    ”Et liv i kloakken. Helge Hansen fortæller.” Helge har været kloakarbejder i København i 41 år, og han fortæller om udviklingen i arbejdsforholdene og sine forskellige oplevelser i kloakken og med kolleger gennem de mange år under jorden. Podcasten er fra 2002 og varer 13 minutter.

  • S2 · E13
    August 31 · 18 min

    Sådan er det bare

    ”Sådan er det bare.” To plejehjemsbeboere på Hørgården og Sølund i København, Knud Rasmussen og Iben Konrad Ebeling, fortæller levende og detaljeret om deres tilværelse på plejehjemmene og deres tidligere liv – og gør sig overvejelser om døden og livet he og nu.

  • S2 · E12
    August 23 · 17 min

    Det kolde gys – vinterbaderne på Helgoland.

    ”Helgoland” er den gamle badeanstalt ved Amager Strand, og ”Høvding” er ceremonimester i den gamle forening med 800 medlemmer. Han fortæller sammen med en anden mangeårig vinterbader om oplevelser og traditioner i foreningen. Podcasten er fra 2001 og varer 16 minutter.

  • S2 · E11
    August 17 · 24 min

    Hvide folk befaler man skam ikke noget!

    Nonni Helweg Larsen voksede op i en dansk overklassefamilie på øen Java, som dengang var en hollandsk koloni i Indonesien, og hun fortæller detaljerede barndomserindringer fra dagligdagen i perioden 1915-1925. Podcasten er fra 1997. Den varer 23 minutter og er den anden af to.

  • S2 · E10
    August 10 · 12 min

    Ensom blandt mange

    ”Bruddet med Jehovas Vidner. Ensom blandt mange – en fortælling om depression.” Thomas er 31 år og kunstmaler, og han tilsluttede sig Jehovas vidner primært for at få sine forældres accept. Men Thomas kunne ikke leve op til alle reglerne, og han fortæller her om sin dagligdag med computerspil og bestræbelserne på at opbygge sit selvværd ved at male og herigennem udtrykke sine tanker. Podcasten er fra 2008 og varer 11 minutter.

  • S2 · E9
    August 3 · 13 min

    Jeg føler mig sgu aldrig alene - om livet i en lille havn

    ”Jeg føler mig s’gu aldrig alene – om livet i en lille havn.” De to fiskere – Arne og Krølle – fortæller om deres egen baggrund og dagligdagen som fiskere og medlemmer i et særpræget lille samfund på Nordhavnen i København, hvor de også bor. Alle hjælper alle, men fiskerierhvervet fra Skudehavnen er under afvikling. Podcasten er fra 2002 og varer godt 11 minutter.

  • S1 · E8
    June 29 · 13 min

    Kysserækkerne

    Intervieweren besøger Empire Bio i København. Hun går selv på date og taler desuden med nogle biografgængere, direktøren og den daglige leder om brugen af de meget populære ”kysserækker”, der har dobbeltsæder bagest i biografen til kysseri m.v.

  • S1 · E7
    June 22 · 25 min

    Toner bag tremmer - En radiomontage om to skæbner og et fangekor

    To af de indsatte i Vridsløselille Statsfængsel fortæller om deres tidligere kriminalitet og om den store personlige betydning for oplevelsen af frihed og fællesskab, som deltagelse i korsangen under Louise Adrians ledelse har haft for dem.

  • S1 · E6
    June 15 · 20 min

    Central 5

    Anton har været narkoman i 10 år, og på vej hjem fra Indien bliver han arresteret under en mellemlanding i Moskva med lidt hash og en smule heroin til eget brug. Han får en dom på 3½ år og fortæller detaljeret fra de barske afsoningsvilkår og bliver clean. Podcasten er fra 2003 og varer godt 19 minutter.

  • S1 · E5
    June 8 · 24 min

    Nonni - husets datter

    Nonni Helweg Larsen voksede op i en dansk overklassefamilie på øen Java, som dengang var en hollandsk koloni i Indonesien, og hun fortæller detaljerede barndomserindringer fra dagligdagen i perioden 1915-1925.

  • S1 · E4
    June 1 · 19 min

    DOÍ

    Musikeren -og produceren Martin Birchov fortæller om sit band ”Doi”, om forhistorien, de fem arbejds- og læreår i London og frem til arbejdet med sit store pladeprojekt i Danmark, og han spiller flere eksempler.

  • S1 · E3
    May 25 · 16 min

    Kniven på struben

    ”Tiller” er en midaldrende kvinde med et langvarigt stofmisbrug og et liv i prostitution. Hun fortæller detaljeret om en situation, hvor en kunde truede hende på livet med en kniv, og hvordan hun slap levende derfra og blev stoffri.

  • S1 · E1
    May 9 · 24 min

    Du ku’ købe hele Tyskland for en cigaret. En dansk brigade i Tyskland

    Kurt Otto Larsen er født i 1926, og han var udsendt til Nordtyskland et halvt år i 1947 sammen med Den danske Brigade. De 4.000 soldater skulle sørge for ro og orden i et krigshærget og ludfattigt område i den britiske besættelseszone. Kurt fortæller levende og detaljeret fra dagligdagen, hvor befolkningen var tæt på sultegrænsen og valutaen var cigaretter, som kunne købe næsten alt. Podcasten er tilrettelagt af Jens Nielsen 2007.

Showing 1–20 of 20 episodes