Skip to content
Artwork for Gimlis - Master Cast

Gimlis - Master Cast

Line Risberg & Allan Hansen

En Master podcast om alt imellem himmel og jord. Hvad rør sig når man er på den anden side af 40+, vi snakker om alt fra CrossFit, hverdagstræning, konkurrencer, events samt overgangsalder, og alt der imellem.

Vores mål er at udkomme med en fast ny episode hver søndag, så altså minimum en episode om uge. Herudover kan der komme forskellige bonus episoder efter behov. 

Play
  • 29 episodes
  • Avg 59 min
  • Danish
Counted on this page — what you have heard stays on this device, so it is not something the list can be paged by.
  • S2 · E54
    Wednesday · 52 min

    #63 - MOTN Special - Alle WODs til Autumn Typhoon

    Skriv til Gimlierne Det kan ligne kaos på konkurrencegulvet. Bag en god CrossFit-konkurrence ligger der til gengæld en hel del planlægning, kommunikation og mennesker, der ved præcis, hvad de skal gøre. I dette afsnit tager vi jer med bag kulisserne på Masters of the North og fortæller, hvordan frivillige, dommere, udstyr og information skal spille sammen, for at dagen fungerer for atleterne. Og så gennemgår vi alle fire WODs til Autumn Typhoon. Vi starter med Point Chaser: synkrone Burpee Broad Jumps, skills og de valg, der kan give point – eller koste kræfter alt for tidligt. Vi taler om standarder, no-reps og om, hvorfor en fair konkurrence kræver tydelige rammer. Derefter tager vi fat på ATHX-medleyen med styrkeløft, deadlift hold og one-grip-reglen. Vi fortæller også, hvorfor nogle vægte og detaljer først bliver offentliggjort på dagen. I maskinparken handler det om tempo, skift og de små regler, der får stor betydning, når pulsen er høj. Til sidst gennemgår vi den otte minutter lange finale med worm manmakers, synkrone thrusters og et flow, som både atleter og publikum kan følge med i. Lyt med, se flowvideoerne, og tag jeres spørgsmål med til Q&A.

    • Transcript
    • Chapters
  • S2 · E53
    Sunday · 1 hr 10 min

    #62 – Allan bliver bodyshamet af en computer, og Risberg har en nostalgisk weekend

    Skriv til Gimlierne Hvordan får man en stor masters-konkurrence, en lettere kaotisk hverdag og to p-bøder i England til at hænge sammen? Det gør man heller ikke rigtigt – men man kan lave en podcast om forsøget. Cliffhanger: Vi kan slet ikke lade være med at tale om workouts – hvor mange der skal være, og hvor mange scores de skal give. I dette afsnit tager vi jer med helt ind i maskinrummet bag Masters of the North. Her kan vejret pludselig afgøre, om en WOD skal flyttes udenfor. Udstyret skal lande på det helt rigtige sekund, og nerverne sidder uden på træningstøjet, fordi vi virkelig gerne vil levere en professionel, gennemtænkt og fair konkurrence til vores masters. Samtidig forsøger vi at få en helt almindelig hverdag til at fungere. Heldigvis er både GPS’en og kalenderen efterhånden begyndt at tænke for os. Til gengæld skaber elbilpladser og ladestandere tilsyneladende mere konflikt end strøm – og en parkeringstur i England ender med hele to p-bøder. Også selvom vi både validerer, dokumenterer og næsten afleverer en mindre juridisk afhandling som bevis. Vi vender også kulturen i Boxen. For hvordan kan én enkelt kop i opvasken pludselig formere sig til en hel koloni? Og hvordan får man mennesker til at tage ansvar, uden at Line ender som Gimlis’ sure opvaskepoliti? Gimbus-projektet er endelig kommet “over toppen”, vores nye bodyscanner er flyttet ind med en ærlighed, ingen har bedt om, og vi har testet en mastertræning med tung vægtløftning efterfulgt af box jumps, lunges og maskine. En kombination, der fik benene til at indlede fredsforhandlinger og kroppen til at spørge, om vi ikke snart burde få os en mere stillesiddende hobby. Og selvfølgelig nørder vi konkurrenceprogrammering: Hvorfor deler vi én event op i flere scores? Hvordan skaber vi både retfærdighed, spænding og en fed oplevelse? Og hvor mange detaljer kan Line egentlig vende, før Allan langsomt forlader lokalet? Det er hverdag, konkurrencekaos, mastersnørderi og ægteskabelig projektledelse – præcis som det plejer.

    • Transcript
    • Chapters
  • S2 · E52
    September 14 · 1 hr 1 min

    #61 - Vi fejrer 5 år med pølser, 4 kg træstamme og hjemmebrygget øl og whisky...

    Skriv til Gimlierne ... Og ja, vi er et seriøst træningscenter:-) Update på vandskade, Gimbus, Risberg's overgangsalder, så bare en almindelig uge... ish. For lige pludselig ser vi ind i, at vi bliver fløjet til Amsterdam for at afvikle et stort event, ErgAthlon tager fart, vi har fundet de 100.000 i indsamling, FØR vi overhovedet er gået i gang og som sædvanlig er september vores januar, så der er smæk på hverdagen. Dejligt smæk på hverdagen, vi har nemlig en følelse af, at alle vores medlemmer er kommet tilbage fra ferie og er 'hjemme' igen. Alligevel er der tid til at handle stort ind, når venner fra nær og fjern, kom forbi og ønskede os tillykke de 5 år.

    • Transcript
    • Chapters
  • S2 · E51
    September 7 · 46 min

    #60 - Risberg tager ansvar, Allan flyver drone og Gimbus er i koma.

    Skriv til Gimlierne Vi lander hjemme i podcaststudiet og glæder os til en helt stille og rolig uge. Ingen drama. Ingen katastrofer. Bare almindelig hverdag… Men nogen vil os det anderledes. En MR-scanning går galt. En motor står af. Internetkablet bliver gravet over. Allan bliver fanget i et skybrud. Droneflyvning redder taget – men er tæt på at udløse en opringning efter hjælp, fordi Mette pludselig sidder fast deroppe. Og på dette tidspunkt er vi kun kommet fire dage ind i ugen. Så hvad gør Gimlierne? Vi skyder naturligvis hele molevitten til hjørne og giver den fuld gas til en kæmpe fest. En glimrende plan – hvis ikke vi havde glemt, at vi skulle tidligt op næste morgen og undervise i handstand push-ups… Hvis du kan lide ærlige historier om et liv med træning, arbejde og alt det uforudsete kaos midt imellem, så er det her afsnit til dig. 🎧 Lyt med, abonnér, del afsnittet med en ven, og læg meget gerne en anmeldelse. Hvilken del af vores kaos rammer mest hjemme hos dig? 😅

    • Transcript
    • Chapters
  • S2 · E50
    August 29 · 56 min

    #59 – Så skete det: “Mayland” tog fejl, og Gimlierne strandede i London

    Skriv til Gimlierne Når turisme møder arbejde, sker der spændende ting. Stonehenge på ønskelisten, tidevand, der trækker havet væk, og parkering, der kræver en ny app HVER gang. Vi tager dig med på vores rejse gennem England og videre til London, hvor planen konstant bliver justeret efter priser, tid, trafik og alle de små tilfældigheder, man aldrig kan forberede sig på. Vi jagter vand i alle former og opdager, hvor vildt lavvandet der kan blive, når man pludselig går rundt på havbunden – samtidig med at man skal huske, at tidevandet kommer tilbage igen. Vi lander på lokale pubber med autentisk stemning, deler vores bedste og mest skuffende madoplevelser og taler om, hvorfor alkoholfri øl faktisk er en ret genial løsning, når man er på bilferie. Og vigtigst af alt, så spørger vi de lokale, hvad vi skal se i morgen, the way to travel. Turen er selvfølgelig også en CrossFit-rejse. Vi besøger forskellige CrossFit-bokse for at stjæle med øjnene, forstå deres programmering og se, hvordan andre løser drift, plads og medlemsoplevelse. Nogle steder møder vi stramme regler for drop-ins. Andre steder får vi en velkomst, der minder os om, hvorfor fællesskabet betyder så meget. Vi runder London af med et længe ventet gensyn, en bar gemt bag en anonym dør, en flydato, der viser sig at være forkert – og et sidste storbyøjeblik, der sætter sig fast. For ja: “Mayland” tog fejl, og Gimlierne strandede i London. Abonnér på Gimlis MasterCast, del afsnittet med en ven, og læg gerne en anmeldelse, hvis du vil have flere rejsefortællinger og mere CrossFit-inspiration. Hvilken turistfælde har du selv betalt for – og ville du gøre det igen?

    • Transcript
    • Chapters
  • S2 · E49
    August 28 · 48 min

    #58 – Sådan fungerer en åben CrossFit-camp i Spanien – forklaret i en osteby i England

    Skriv til Gimlierne Du kan godt kalde det en aktiv ferie – men hvis du tror, at en CrossFit-camp i Spanien mest handler om at ligge ved poolen, tager du fejl. I dette afsnit optager vi på farten og tager dig med helt ind i maskinrummet bag vores træningscamp. Vi fortæller helt konkret, hvad dagene består af, hvordan træningen foregår, og hvordan vi forsøger at skabe en uge, hvor både nybegyndere og erfarne CrossFittere bliver udfordret på deres eget niveau. På Campen arbejder vi med CrossFit, teknik og forskellige skills. Deltagerne får flere træningspas i løbet af dagen, men træningen handler ikke bare om at presse mest muligt ind på en uge. Vi bruger de første dage på at lære deltagerne at kende, aflæse deres niveau og finde ud af, hvad de hver især har brug for. Derefter justerer vi løbende øvelser, intensitet og volumen, så alle kan udvikle sig – uden at kroppen er færdig allerede efter de første dage. Vi fortæller også, hvad Marbella Fitness Camp og resortlivet egentlig går ud på. Træningen er en stor del af rejsen, men der er også tid til restitution, afslapning, fælles måltider og livet omkring poolen. Man rejser altså på ferie, men med træning, læring og fællesskab som det naturlige samlingspunkt. På en åben camp, som vi afholder, kan alle booke en plads – også selvom man rejser alene. Vi ved derfor ikke på forhånd, hvem der møder op, hvor gamle de er, hvor længe de har trænet, eller hvilke niveauer og ambitioner de kommer med. Det stiller særlige krav til os som coaches. Vi skal på rekordtid få en gruppe af meget forskellige mennesker til at føle sig trygge sammen. Vi skal kunne undervise flere niveauer samtidig, nogle gange på både dansk og engelsk, og tilpasse træningen, så nybegynderen ikke føler sig hægtet af, mens den erfarne stadig får noget at arbejde med. Vi dykker ned i, hvordan vi bygger hele ugeplanen op, så kroppen kan holde til flere daglige træningspas. Hvornår skal deltagerne presses? Hvornår skal vi skrue ned? Hvor placerer vi de krævende træninger, teknikpassene og hviledagen? Og hvordan ændrer vi planen undervejs, hvis virkeligheden ikke passer med det, vi havde skrevet hjemmefra? Du møder også nogle af deltagerne og hører med deres egne ord, hvorfor de vælger en træningscamp i Spanien – og hvorfor flere vender tilbage igen og igen. Det handler selvfølgelig om træningen, men mindst lige så meget om fællesskab, teknik, humor og følelsen af at blive mødt i øjenhøjde. Også når man booker alene og ankommer uden at kende nogen. Abonnér på Gimlis MasterCast, del afsnittet med en træningsmakker, og læg gerne en anmeldelse, hvis du vil hjælpe os med at nå flere, der drømmer om en CrossFit-camp i Spanien. Hvad ville du selv tage på camp for at blive bedre til?

    • Transcript
    • Chapters
  • S2 · E48
    August 24 · 48 min

    #57 - Ikke engang en duelort kan stoppe Gimlis Master Cast

    Skriv til Gimlierne 'Så er vi i gang, Risberg' og wupti, en kæmpe duelort splatter ud over vores podcastmanus, som man nu kan kalde et podcast-anus... Podcasten skulle have været ude i går, men vi lander som de urutinerede globetrottere, vi er, uden det rigtige stik, varmt tøj og sæbe. Så det bliver en rejsefortælling med sved, grin og ren improvisation. Vi spoler tilbage til Spanien, hvor vi underviser på en træningscamp i ekstrem varme. Vi taler om, hvad der faktisk virker, når 32 grader og vindstille møder CrossFit. Så rammer vi England med bilkaos, adapterfortrydelser, for lidt varmt tøj og den klassiske besked hjemmefra om vand, der kommer ned igennem taget i Boxen på vores “første fridag”. Det er bare den første dag. Dag nummer 2 er Gimlierne savet midt over af aircon, så det er et par halvsløje Gimli’er, der begynder at rejse rundt i England. Vi tager dig også med til Functional Fitness i Bristol, hvor danskerne skaber et fællesskab på tribunen, der næsten føles som at komme hjem, og hvor vi både fejrer medaljer og store personlige gennembrud. Bare endnu en almindelig uge i Gimli Universet.

    • Transcript
    • Chapters
  • S2 · E47
    August 16 · 52 min

    #56 - 'Bloopers'-ish. Bag om ATHX og så bare en 'almindelige' uge.

    Skriv til Gimlierne Det er sjældent at Gimlierne er presset helt derud, hvor ugen næsten er for presset, men hey: de er landet i Spanien på endnu en CrossFit Camp. Hansen glæder sig til varmen, Risberg er glad for at hun kan sove 8 timer pr. nat.

    • Transcript
    • Chapters
  • S2 · E46
    August 13 · 1 hr 3 min

    #55 - ATHX at Bella Centeret Copenhagen

    Skriv til Gimlierne What exactly is ATHX – how did it start, and where is it heading? We have Jordan McLaughlin from ATHX in the studio just before ATHX Copenhagen at the Bella Center for a chat about the concept, the competition, and the thinking behind it. We talk about how ATHX is structured, and why the format needs to be simple, repeatable, and something you can train specifically towards. We also talk about affiliates and coaches, and the role that regular, everyday training at your local box plays if you want to give ATHX a go. And then we take a look behind the scenes of the event itself: 40 lanes, around 150 volunteers, judges, and a whole lot of logistics that need to come together when that many people have to make their way through an event in a single weekend. Jordan also tells us about some of the participants who have made a particular impression – including the older athletes – and what happens to your training when you suddenly have a date in the calendar and a specific goal to work towards. But this is Gimlis Master Cast, after all, so there is absolutely no chance we stay on topic the entire time. Naturally, we also manage to go off on a few solid tangents about excessive chocolate consumption, menopause, and, not least, how quickly a perfectly sensible conversation can go completely off the rails when the hosts usually speak Danish – and suddenly have to try to sound both clever and funny in English. Spoiler: It doesn’t always go entirely according to plan. Finally, we look ahead: more international events, a return to Copenhagen in 2027, and plans for ATHX simulations where you can try out the format before deciding whether an actual competition is for you. In short: What is ATHX, who is it for, and how does it actually work? Plus chocolate, menopause, and some slightly questionable school English. More or less.

    • Transcript
    • Chapters
  • S2 · E45
    August 9 · 51 min

    #54 - En ganske 'normal' uge - eller...

    Skriv til Gimlierne Forestil dig en uge, der bliver solgt som stille og rolig, men ender som en kædereaktion af logistik, nerver og praktiske katastrofer. Vi snakker om alt det, der rammer lige op til en rejse: Spanien i horisonten, bekymringer om varme og skovbrande, og den klassiske flyve-uro, der kan gøre selv en simpel plan til et projekt. Og så er der hverdagen derhjemme, hvor én lille ændring kan vælte hele kabalen. Så som knækkede tænder, en hund i løbetid og alt ind i mellem. Til sidst tager vi dig med ind i mastertræningen, hvor formatet frister til at gå all out, og hvor ambition kan være den hurtigste vej til at ligge fladt bagefter.

    • Transcript
    • Chapters
  • S2 · E44
    August 2 · 55 min

    #53 - (lidt 33) Nu løfter vi sløret. Flere gange!

    Skriv til Gimlierne BREAKING: Vi løfter sløret for en række store nyheder i denne episode. Vi afslører blandt andet, at vi tester en helt ny 35-39-års kategori til Masters of the North, fortæller om sæsonfinalen og deler tankerne bag beslutningen. Hvad kræver det, og hvad håber vi, det kommer til at betyde for fællesskabet? Vi vender også CrossFit Games, hvorfor sporten stadig fascinerer os, og hvorfor respekt for atleternes niveau er vigtigere end hurtige holdninger. Som altid kommer vi også bag kulisserne i hverdagen som boxejere. Vi taler om jeres feedback, sociale medier, planlægning, hundehvalpetræning, måger på taget og alle de små historier, der følger med, når træning og hverdagsliv smelter sammen. Til sidst ser vi frem mod ATHX i Danmark, fortæller om behovet for frivillige og dommere og deler en ekstra nyhed: Vi har 10 rabatkoder på 15 % til dem, der gerne vil være med. Lyt med – og fortæl os, hvad du gerne vil høre mere om i de kommende episoder.

    • Transcript
    • Chapters
  • S2 · E43
    July 28 · 1 hr 21 min

    #52 – For os: en legende. Aka. Kong Julian.

    Skriv til Gimlierne Der er stor forskel på at se CrossFit Games hjemme fra sofaen og på selv at stå på competition floor. I denne episode sætter vi os overfor Julian og tager en snak om, hvad der egentlig gemmer sig bag drømmen om Games. Hvordan går man fra de første år i en CrossFit-box, lokale konkurrencer og hårde lærepenge til pludselig at stå skulder ved skulder med de atleter, man selv har set op til? Samtalen bevæger sig fra de helt store oplevelser til de små detaljer, som de færreste ser. Om at få fire menneskers liv til at gå op i en højere enhed, når et Games-hold skal fungere. Om træningslejre, planlægning, holdkemi og de valg, der skal træffes længe før konkurrencen begynder. Og om følelsen af at kvalificere sig til verdens største scene – og opdage, at det først er dér, rejsen for alvor starter. Julian siger på et tidspunkt noget, som rammer essensen af eliteidræt bedre end næsten noget andet: "Få ved, hvor meget arbejde det kræver at kvalificere sig blandt de bedste... for at være de dårligste." Den sætning bliver hængende. I anden halvdel af episoden går vi helt ned i maskinrummet og nørder årets CrossFit Games. Vi vender workouts, programmeringen, formatet, styrker og svagheder, og hvorfor Games i dag kan stille helt andre krav end tidligere. Hvad betyder det, når klassisk CrossFit bliver afløst af mere single modality og korte power output-events? Hvordan påvirker det holdene, og hvilke typer atleter bliver belønnet? Samtidig taler vi om Julians 0-0-mentalitet – en tilgang til både succes og modgang, som rækker langt ud over sporten. Undervejs kommer vi også omkring talentudvikling, masters-boomet, Jens Grunds guld og hvorfor nye formater som ATHX kan være et naturligt supplement til CrossFit – uden at det behøver at være en kamp mellem forskellige sportsgrene. Det blev en samtale om meget mere end træning. Om ambitioner, valg, fællesskab og prisen for at jagte en drøm, som kun de færreste får lov til at leve. Hvis du vil helt ind bag kulissen på livet som Games-atlet – og høre historien fra én, der selv har levet den – så lyt med til Gimlis Master Cast #52.

    • Transcript
    • Chapters
  • S2 · E42
    July 26 · 1 hr 25 min

    #51 - Farvel til Boxhunden Veli <3

    Skriv til Gimlierne Én dårlig dag kan aldrig overskygge 15 fantastiske år. Derfor starter vi denne episode med at sige et kærligt farvel til vores elskede Boxhund, Veli – en helt særlig del af Gimlis og af vores hverdag. Herefter ser vi tilbage på ugen, der gik. Søren fra Masters of the North er med i studiet, fordi vi den seneste tid har brugt mange timer sammen på planlægningen af Autumn Typhoon. Det bliver en ærlig og åben snak om den lave tilmelding til efterårskonkurrencen. Hvorfor tror vi, den ser ud, som den gør? Hvad betyder det for os? Og tør vi udfordre et af vores egne stærkeste standpunkter undervejs? Vi vender også blikket mod CrossFit Games – naturligvis med danske briller på. Vi fejrer Jens Grunds imponerende guld og taler om, hvorfor hans præstation rammer noget helt særligt i masters-miljøet. Historien om at balancere arbejde, familie og hverdag, men stadig turde satse og jagte de helt store mål, er en fortælling, mange kan spejle sig i. Samtidig dykker vi ned i nogle af sportens mere nørdede emner: online kvalifikation, videobedømmelse, penalties, single-modality workouts og den evige diskussion om balancen mellem et godt show og en retfærdig konkurrence, når forholdene aldrig er helt ens. Til sidst vender vi hjem til Masters of the North. Vi taler om efterårskonkurrencen, tilmeldingsmønstre, frivillige og overvejelserne om, hvorvidt 35-39-årige skal være en naturlig del af fremtidens Masters of the North. Vi fortæller også om samarbejdet med ATHX og om vores ambition om at uddanne og samle endnu flere dygtige dommere. For uanset om konkurrencen foregår i en lille hal eller i Bella Center, er det menneskerne bag – dommere, frivillige og arrangører – der er med til at skabe de trygge, professionelle og uforglemmelige konkurrencedage, vi alle drømmer om.

    • Transcript
    • Chapters
  • S2 · E41
    July 19 · 57 min

    #50 - Rådhuspladsen er i der?? Uden strøm og toilette - det fixer vi :-)

    Skriv til Gimlierne Ingen strøm, toiletterne er lukkede, og vi står med en hel udendørs fitnesskonkurrence på Rådhuspladsen, der skal starte til tiden. Det her er fortællingen om, hvordan vi alligevel får GF City Hall Throwdown til at køre – og hvad der faktisk sker bag kulisserne, når tribuner, rig, lyd, dommere og atleter skal spille sammen midt i København. Vi dykker ned i Masters-fredagen, hvor 19 hold bliver til 30, fordi vi matcher folk, der aldrig har mødt hinanden før. Det bliver en påmindelse om, hvorfor community betyder noget: Nogle trækker sig klogt på grund af skader, andre springer til, og de frivillige løfter som en usynlig brandmandskæde, så hvert heat glider videre. Samtidig taler vi om de små beslutninger, der kan redde en dag: banemål, skiver, vægte på herre- og damestænger, og hvordan man kommunikerer ændringer uden at skabe uro. Varmen sætter også sit præg, og vi tager en ærlig debat om drikkedunke på konkurrencegulvet, sikkerhed og fokus, når workouts er korte, men intense. Vi snakker dommerstandarder, frivilligkultur og om, hvorfor det faktisk gavner sporten, når ADD dukker op og skaber både respekt og svære samtaler.

    • Transcript
    • Chapters
  • S2 · E40
    July 12 · 56 min

    #49 - Nye husdyr – hvad skal de hedde? Og bliver vi klar til Rådhuspladsen? Risberg er presset…

    Skriv til Gimlierne 31 grader i bilen, høj luftfugtighed i træningssalen og en skybrudsalarm, der tikker ind som en påmindelse om, at den danske sommer altid har en bagside. Vi starter med at få studiet på plads, driller hinanden med episode 49 og jagten på den "rigtige" fejring af episode 50. Allan mener, at 50 er halvvejs til alting. Så tager hverdagen en drejning, der både er komisk og lidt rørende: To mågeunger på jorden, voksne måger, der går i angreb, og vores forsøg på at hjælpe uden at gøre det værre. Og som prikken over i'et får vi et lille "true crime" i stuen med blodpletter, en væltet plante og spørgsmålet om, hvorvidt der har været en fugl inde i huset. Det åbner for den vilde familiehistorie om mormor, "en fremmed fugl" i lejligheden, og hvorfor netop den sætning kan få uventede konsekvenser. Vi skifter også over i CrossFit-mode: Games-snak, favoritter, personligheder og hvorfor det stadig fascinerer os, at sporten kan dømmes så stramt med standarder, no reps og klare afgørelser. Samtidig kører alt i baggrunden mod Rådhuspladsen og Masters: Programmering, der skal være fed at se på for publikum, men samtidig fair for meget forskellige niveauer, plus alt det praktiske med musik, kabler, udstyr og dommertryghed. Vi troede ikke, vi havde oplevet noget i ugens løb, men når først Hansen åbner for mikrofonen, og Risberg har fumlet færdig, så kører snakken.

    • Transcript
    • Chapters
  • S2 · E39
    July 9 · 1 hr 8 min

    #48 - DM-guld, et stjålet pølsehorn og hvorfor fællesskabet er den største motivationsfaktor.

    Skriv til Gimlierne Cliffhanger: Tyveri, fake åndenød og et indre røvhul, der opfører sig som en 12-årig. Du kan mærke det i maven, før du går ind: varmen, larmen, blikkene og den lille stemme, der hvisker, at du burde tage hjem. Men hey – denne konkurrence har været dit vigtigste mål i meget lang tid. Vi har to danske masters-mestre i studiet: Heidi Kerstein og Benjamin Boe Rasmussen. Vi taler ærligt om, hvordan man præsterer i funktionel fitness, når kroppen er presset, og hovedet vil alt muligt på én gang. Herning bliver rammen om både guld og sårbarhed, og vi mærker, hvorfor Masters-miljøet føles som et fællesskab – ikke bare en konkurrence. Hvornår er man mest nervøs? Hvornår går det op for én, at guldmedaljen faktisk kan anes i horisonten? Vi dykker ned i træningen op mod DM: hvorfor kondition og udholdenhed pludselig bliver førsteprioritet, hvordan struktur i træningsprogrammet skaber ro, og hvorfor styrke ikke altid er det, der flytter dig mest op ad resultatlisten. Vi taler også om de mørke perioder, hvor det kan være svært at se endemålet, og om hvordan man holder fast, når motivationen bliver udfordret. Vi taler om pacing, om at dele en hård test op i bidder, og om at håndtere det øjeblik, hvor du opdager, at du faktisk kan vinde – og pludselig bliver mere nervøs end før, fordi alt nu er på spil. Undervejs kommer vi også forbi dommerstandarder, skarp programmering, de frivillige, der får dagen til at fungere, og hvordan en hedebølge tvinger alle til at tænke i væske, sikkerhed og logistik. Men det hele skal ikke kun være alvor. Når guldmedaljen hænger om halsen – hvad er så egentlig dagens bedste snack i madkassen? Lyt med. Det er en vild rejse, Heidi og Benjamin har været på.

    • Transcript
    • Chapters
  • S2 · E38
    July 5 · 52 min

    #47 - Den røde tråd? Den forsvandt et sted mellem Aqua og D.A.D., aka. den store berømmelse er lige om hjørnet, en væltet panda og skumlåg.

    Skriv til Gimlierne Vi synes selv, at vi har haft en stille og rolig uge, men når først mikrofonerne bliver tændt, viser det sig, at der alligevel er sket en masse sjove ting. Vi oplever endda tre ting, vi aldrig har prøvet før – blandt andet at blive kritiseret (eller måske ligefrem ’rantet’) af en anden podcast. Og så prøver vi for alvor at blive unge med de unge. Vi har nemlig fået en lytter under 40 med på rejsen, og det sender os direkte ud i en snak om generationskløfter, unges sprog, Snapchat-regler som dobbelsnap og forskellen på et rant og et roast. Vi kommer også omkring den mere alvorlige side af kritik og feedback, og hvordan man lærer at sortere i det, når man står offentligt på mål for sit arbejde. Til sidst runder vi hjemmebryg, weissbier, skumlåg, etiketdrama, mastertræning og en blooper, der fortjener en genudsendelse. Kan du lide CrossFit, mastertræning, konkurrencer og ærlige snakke med masser af skæve sidespor, så abonnér på podcasten, del episoden med en træningsmakker, og smid os gerne en anmeldelse.

    • Transcript
    • Chapters
  • S2 · E37
    June 29 · 1 hr 45 min

    #46 - Roadtrip optaget over 5 'små' sekvenser – kom med på rejsen til DM i Funktionel Fitness.

    Skriv til Gimlierne En overskrift kunne være: Minecraft-mændene, babypudder og GimBussen bliver omdøbt til en Harry Potter-bil. Dette giver KUN mening, hvis du lytter til podcasten. Dette er den længste podcast, vi har lavet hidtil – men I kommer også med ud på en rejse. Vi er afsted i tre dage, optager hele fem gange, men det er et helt års arbejde, der kulminerer i Herning Down Town i 36 graders varme. Vi starter på en rasteplads ved Odense med smørrebrød og en bil, der er pakket, som om vi skal overleve en uge, og ender midt i Herning, hvor DM i Funktionel Fitness skal afvikles i en hedebølge. Undervejs får I både de små detaljer og de store beslutninger med: hvorfor vi slæber pavillon, værktøj og alt for meget solcreme med, hvordan en check-in kan sige: "I eksisterer ikke", og hvordan man alligevel lander på benene og bliver klar til konkurrence. Når fredag, lørdag og søndag rammer, skifter snakken til selve afviklingen: Hyper Medley, som vi aldrig har prøvet før, tidtagning med et chipsystem, vi unødvendigt stresser over, og roll-in, som heller aldrig før er blevet prøvet til DM-ugen. Lykkes det? Lyt med. Hvad er limen, der holder det hele sammen? Et crew, der får tidsplanen til at sidde på sekunder – selv med tv, musik og varme. Vi fortæller, hvad der virker i praksis, når atleter skal briefes i skyggen, dommere skal være knivskarpe, og samaritter skal stå klar med vand, slanger og is, fordi 36 graders varme kan ændre alt.

    • Transcript
    • Chapters
  • S2 · E36
    June 21 · 53 min

    #45 - Hedebølge og hverdagskaos, bare en almindelig uge...

    Skriv til Gimlierne Ugen har været præget af små finurlige opgaver, hvor de 28 grader både har været med- og modspiller. Derfra ryger vi direkte ned i driftsmaskinrummet: oprydning efter Stafet For Livet, et kæmpe skilt, der kræver trailer og koordinering, et træ, der viser sig at være et to-mands-projekt, og en ny, fuldautomatisk kaffemaskine, som på magisk vis skaber mere rengøring end mindre. Vi taler om rengøringskultur i en CrossFit-box, hvorfor kopper tilsyneladende formerer sig på bordene, og hvordan vi forsøger at vise hverdagen ærligt på sociale medier med små stories om kontrolbehov, støvsugere og ting, der altid skal stå snorlige. Og ja – hverdagen har også sin plads. Allans tøser fylder meget, og når man pludselig kommer i tanke om, at man har translokation og samtidig skal flytte fra skolen, bliver det en lettere hektisk dag. Risberg fejrer Velis 15-års fødselsdag ved at tage hul på en svær, men vigtig snak med mor, far og søster: Hvordan vil vi egentlig begraves? Til sidst åbner vi for det helt store fokus: CrossFit-konkurrencerne og DM i Herning. Vi fortæller om workout design, test og retest, og om de ydre krav som TV-tider, udstyr og detaljer i briefinger, der kan ændre alt i sidste øjeblik. Vi deler også, hvordan vi matcher folk til events, hvorfor frivillige betyder alt, og hvordan transporten kan løses, så flere får mulighed for at være med. Bonus: Vi teaser vores 5-års affiliate-jubilæum – og den lille kode, det giver adgang (siger det bare: chokoladekage).

    • Transcript
    • Chapters
  • S2 · E35
    June 17 · 41 min

    #44 - Forbundsmesterskabet præsenteret af Den Svenske Kok: Velkommen i workout-køkkenet

    Skriv til Gimlierne Du hører os midt i det mest nervepirrende øjeblik: Vi sidder med et helt års arbejde, mens vi venter på, at alt bliver sendt ud, og vi endelig kan dele det med offentligheden. Forbundsmesterskabet i Herning er ikke bare "fem workouts" på et stykke papir. Det er en lang kæde af beslutninger, hvor udstyrslister, plads, budget, dommerlinjer, DM-ugen og TV-tider presser sig ind i hver eneste detalje. Vi fortæller ærligt, hvorfor sidste år blev oplevet som for hårdt, og hvordan et større crew og bedre overlap gør hele afviklingen mere robust. Vi gennemgår alle tests for Open, Age Group og Masters – individuelt. Men det handler ikke kun om WODs. Vi taler også om den mentale side af at stå med et hjertbarn dagen før konkurrencestart – om tvivlen, spændingen og følelsen af at sende noget ud i verden, som man har lagt sit hjerte i.

    • Transcript
    • Chapters
Showing 1–20 of 29 episodes