Skip to content
Artwork for Filmmagasinet Nosferatu
TV & FilmExplicit

Filmmagasinet Nosferatu

Uniradioen

På Filmmagasinet Nosferatu elsker vi film mere end noget andet. Vi elsker udenlandske kunstfilm, amerikanske actionbaskere og alt derimellem. Den kærlighed vil vi rigtig gerne give videre.

Play
  • 24 episodes
  • Avg 1 hr 42 min
  • Danish
Counted on this page — what you have heard stays on this device, so it is not something the list can be paged by.
  • October 2 · 1 hr 34 min

    Den store Tom Cruise-turnering!

    I feel the need. The need for en turnering, der én gang for alle afgør, hvad den bedste film med Thomas Cruise Mapother den fjerde er. Den 64-årige filmstjerne med stort F har lavet et hav af ikoniske værker, der giver en lyst til at hoppe op på en sofa og bare sige “what the fuck”. Han havde os at “hello”, han er lige nu aktuel i den satiriske dommedagsfilm ‘Digger’ og han VIL have sandheden om, hvad hans bedste film er! Værter: Sarah Eline Nygaard, Benjamin Blaakilde, Phillip Lund Bilde og Bolette Larsen.

  • September 29 · 1 hr 29 min

    Fall Season: (års)tid for de bedste fald

    Efteråret er for alvor over os, bladende falder - og det gør TV- og filmkaraktererne også. Derfor kaster vi os hovedkulds ud i at finde de allerbedste, dårligste, mest smertefulde og måske mest uforglemmelige fald på film og i TV. For hvornår er et fald egentlig godt? Hvornår sætter det sig for alvor fast i vores hukommelse? De fire værter har alle taget hver deres bud med, og de er klar til at forsvare deres valg i kampen om at finde de ultimative FALD! Værter: Amalie Isen, Frederikke Rentsch, Sofie Sønderskov Johansen (SJ) & Victoria Magdalena Christensen Klipper: Sofie Sønderskov Johansen (SJ)

  • September 21 · 1 hr 13 min

    Andrew Garfields mange facetter

    Hvad har Spider-Man, en tech bro, en musical instruktør og en pacifistisk soldat til fælles? De bliver alle sammen spillet af Andrew Garfield. Nu er han aktuel igen i den nye film 'The Uprising', hvor han spiller bonde i bondeoprøret i England. Men hvad er det, der gør at Andrew Garfield kan spille så forskellige roller? Og er der noget, der går igen i Andrew Garfields skuespil? Værter: Sara Ratna Sund Madsen, Simon Crone Jespersen, Otto Troels-Smith og Line Torsth Thomassen

  • September 14 · 1 hr 41 min

    Nosferatus store hekse-turnering!

    Nu er det blevet september, vinden suser, regnen falder og bladene begynder så småt at skifte farve. Og hvis vi kaster et blik i supermarkederne, kan vi se, at det også er ved at blive spooky season. Det er heksenes tid! I den anledning og i anledning af premieren på ‘Practical Magic 2’ skal vi i dag hylde alle vores yndlingshekse og lade dem dyste i en konkurrence om hvem, der er den sejeste og mest magiske heks. Værter: Sofie Rechendorff Andersen, Nandi Botha, Andrea Vibenfeld & Niels Otto Olsen Relsted

  • July 3 · 1 hr 55 min

    Sommerferatu 2026: Odysseer på film

    Det er blevet fredag, regnen siler ned både ude foran lydstudiet og på Roskilde Festival, som vi vender kort i dag, samtidig med at tale om VMs strabadser, før vi dykker ned i film om rejser. I anledning af Christopher Nolans kommende film, Odyseen, taler vi i dag om moderne odysseer. Alt fra musikalske rejser i Amerikas sydstater, til Dragqueens i Australiens ørken, og eventyrlige fantasier, der både tager os til Himalayas højder og 80’ernes fantasiverden. Værter: Tobias Gilbert, Sarah Eline Nygaard, Niels Otto Relsted og Nandi Botha

  • July 2 · 2 hr 3 min

    Sommerferatu 2026: Adaptationer og gamle film i biffen

    Det er sommer, solen skinner og vi steger i lydstudiet. VM spiller derud af om natten, Musikken er officielt begyndt på Roskilde Festival, vi har været på Copenhell, og har sendt to korrespondenter til Barcelona for at tjekke starten på Tour’en. Filmmagasinet Nosferatu har overtaget fra Manfred og vi skal tale om hvorfor vi egentlig skal se Moana i biografen igen? Undrer du dig også over de mange remakes og genudgivelser af film i biografen for tiden? Vi taler om fænomenet i dag, og forsøger at komme frem til hvornår det er fedt og hvornår det er ligegyldigt. Værter: Tobias Gilbert, Sarah Eline Nygaard, Niels Otto Relsted og Sara Ratna Sund Madsen Medvirkende: Bolette Larsen og Amalie Isen

  • July 1 · 1 hr 47 min

    Sommerferatu 2026: Den store onsdagsquiz

    Det er sommer, solen skinner og svenskerne er røget ud af VM. Alt det fejrer vi ved at quizze igennem. Kan du gætte filmen ud fra dvd-teksten? Kan du gætte filmen ud fra den omvendte titel? Eller hvad med skuespilleren ud fra deres 25. mest populære film på LetterBoxd? Det flyder med dvd’er og blu-rays i dagens afsnit af Sommerferatu, hvor vi også diskutere larver fra helvede, fodbold på månen, og hvorfor Shrek 2, The Prestige og Avengers: Infinity War faktisk er den perfekte triple feature. Værter: Niels Otto, Lennon Victoria Dikov, Otto Troels-Smith og Benjamin Blaakilde

  • June 30 · 2 hr 8 min

    Sommerferatu 2026: Quiz og Toy Story

    Det er sommer, det er 23 grader i København, og Filmmagasinet Nosferatu sender sommerradio hverdagsmorgen i uge 27. I dag skal vi tale nyheder om alt fra odderunger til netflix-svindel og fodbold. Vi laver quiz og slutter af med at snakke om den nye film Toy Story 5. Værter: Sara Sund Madsen, og Bolette Mai Larsen, Sofie Rechendorff og Amalie Isen

  • June 29 · 1 hr 58 min

    Sommerferatu 2026: mandag

    Det er sommer, det er 24 grader i København, og Filmmagasinet Nosferatu sender sommerradio hver morgen i uge 27. I dag skal vi tale nyheder om alt fra hedebølge til AI i film og så bliver vi lidt mere alvorlige og taler om, hvor svært det kan være at være børneskuespiller i Hollywood. Velkommen til sommerradio med Nosferatu. Værter: Nandi Botha, Lukas Sørensen, Sofie Rechendorff og Amalie Isen

  • June 22 · 35 min

    SPECIAL: Filmnørder og radiorødder siden 1986

    I denne special-episode dykker vi ned i historien om Uniradioens største redaktion: Filmmagasinet Nosferatu. Vi spoler tiden tilbage til 1992, hvor to gamle venner erindrer sig en tid uden hjemmesider og e-mails. Dengang vi havde lyttere igennem og spillede lige det musik, vi havde lyst til. Det ændrer sig for den nye Nosferatu-generation, der skal forholde sig til musikrettigheder og det nye, store lydmedie, podcasten. Kom med ind i fællesskabet, nørderierne og passionen for film og øl. Medvirkende: Ene Katrine Rasmussen, Sussanne Vendelbo, Christian Tykskov, Claus Nygaard Petersen, Karoline Balstrøm og Emil Bajlum Vært: Sarah Eline Nygaard Tilrettelæggelse: Sara Sund Madsen og Amalie Isen

  • June 11 · 1 hr 49 min

    E.T. - The Extra-Terrestrial (1982): din bedste ven fra det ydre rum

    Det er nat, og himlen er mørk. Eller er den? Hvad er det, der lyser? Er det…. Et rumskib? Det ER et rumskib! Et rumskib fyldt med små rynkede fætre med noget i brystet, som blinker blændende rødt. Extra-terrestrials kunne man kalde dem. Eller E.T.s. I 1982 landede familiefilmen ‘E.T.’ i jordens filmlandskab, og intet har været det samme siden. I anledning af Steven Spielbergs nye film 'Disclosure Day' taler vi i dag om den ikoniske film 'E.T'. 00:04:03 - Ugens nyheder 00:23:18 - E.T 1:36:07 - Anbefalinger Værter: Sofie Rechendorff Andersen, Sarah Eline Nygaard og Amalie Isen

  • May 24 · 1 hr 49 min

    The Mandalorian and Grogu (2026): Er det her vejen?

    Star Wars er tilbage i biograferne med den første film siden 2019. Og vi har alle været helt utroligt spændte og ikke kunne vente med at vende tilbage til en galakse lang, langt borte… eller hvad? 'The Mandalorian & Grogu', der efterfølger den prisbelønnede tv-serie, 'The Mandalorian', har nu i hvert fald sat sig i sit rumskib og fløjet ind på det store lærred. Vi anmelder den nye film og sætter Star Wars-franchisen under lup for at finde ud af, hvad der foregår? Tager Lucasfilm og Disney de korrekte valg? Nyheder: 00:01:43 The Mandalorian & Grogu: 00:22:45 Spoiler-snak: 01:03:07 Anbefalinger: 01:37:19 Værter: Tobias Gilbert, Line Torsth Thomassen og Benjamin Blaakilde OBS: Der har været en forstyrrelse i Kraften, som har givet lidt knas med mikrofonerne, så der kan forekomme lidt støj og skratten indimellem. Beklager!

  • May 21 · 1 hr 28 min

    Den store 2016-turnering: Live fra KU Festival

    I dette afsnit af Filmmagasinet Nosferatu rykker vi ud af studiet og ind på KU Festivalen, hvor vi sammen med resten af Uniradioen sendte live radio hele dagen. Bag os skrålede Zar Paulo og Tessa, mens vi testede vores filmsmag i en ægte Nosferatu-special: en bracket turnering. Så tag med på en rejse tilbage i tiden med en kaotisk festivalstemning som baggrundstapet, mens vi kårer 2006 og 2016´s allerbedste film! Værter i andet afsnit af "Live fra KU Festival": Benjamin Blaakilde, Nandi Louise Botha, Tobias Gilbert og Sarah Eline Nygaard.

  • May 18 · 1 hr 16 min

    Den store 2006-turnering: Live fra KU Festival

    I dette afsnit af Filmmagasinet Nosferatu rykker vi ud af studiet og ind på KU Festivalen, hvor vi sammen med resten af Uniradioen sendte live radio hele dagen. Bag os skrålede Zar Paulo og Tessa, mens vi testede vores filmsmag i en ægte Nosferatu-special: en bracket turnering. Så tag med på en rejse tilbage i tiden med en kaotisk festivalstemning som baggrundstapet, mens vi kårer 2006 og 2016´s allerbedste film! Værter i første afsnit af "Live fra KU Festival": Sofie Rechendorff Andersen, Bolette Larsen, Andrea Vibenfeld, Amalie Isen og Sara Sund Madsen.

  • May 6 · 2 hr 10 min

    Harry Potter og en 25-års jubilæumsspecial

    For præcis 25 år siden modtog Harry Potter sit optagelsesbrev til Hogwartsskole for heksekunster og troldmandsskab. I anledning af den første films 25-års jubilæum, og en ny tv-serie lige om hjørnet, vil vi sige Alohomora og åbne døren ind til klassikeren, der var begyndelsen på én af filmhistoriens største og mest elskede filmserier og med et swish and flick undersøge, hvad det var, der gjorde den film så magisk. Værter: Line Torsth Thomassen, Tobias Gilbert og Benjamin Blaakilde

  • April 27 · 1 hr 57 min

    The Devil Wears Prada (2006): Da kvinderne tog magten og modeindustrien

    Kan du huske første gang du hørte Meryl Streep ytre ordene: “Florals for spring? Groundbreaking” Måske ikke, men du kan uden tvivl huske dem. Især hvis du er en del af den kæmpe fanskare af filmen 'The Devil Wears Prada', der lige nu er ved at tisse i bukserne af spænding over, at toeren snart har biografpremiere. Men hvad er det egentlig, som gør etteren så ikonisk? Karakterene, musikken, det nyancerede kvindebillede, TØJET! Alt det snakker vi om, når vi kigger tilbage på en af 00´erenes mest ikoniske kvindeportrætter i 'The Devil Wears Prada'. Tidsstempler: 00:01:12 - Ugens nyheder 00:16:11 - The Devil Wears Prada 01:45:15 - Anbefalinger Værter: Sofie Rechendorff Andersen, Amalie Isen og Sarah Eline Nygaard.

  • April 21 · 1 hr 59 min

    Popstar: Never Stop Never Stopping (2016): En overset komedieperle, der fortjener et gensyn

    Med Michael Jackson biopic "Michael" i biograferne taler vi i dag om popstjerner, men ikke Michael Jackson. Nej, i stedet dykker vi ned i den undervurderede musik mockumentar Popstar: Never Stop Never Stopping af The Lonely Island. Her følger vi Connor4real, den største stjerne på kloden. Hele verdenen er spændt på udgivelsen af hans nye album Connquest. Tidsstempler: 00:02:21 - Ugens nyheder 00:39:30 - Popstar: Never Stop Never Stopping (2016) 01:46:00 - Anbefalinger Værter: Philip Lund Bilde, Amalie Isen og Lennon Dikov

  • April 10 · 1 hr 51 min

    Mumien (1999): Genren der burde vækkes fra de døde

    I denne uges program pakker vi rygsækken, støver skattekortet af og begiver os ud i ørkenen – på jagt efter én af de mest elskede eventyrfilm fra 90’erne, nemlig 'Mumien'. Vi skal tilbage til 1999, hvor Brendan Fraser charmerede sig gennem sandstorme, egyptiske plager og genopståede mumier som Rick O’Connell i en film, der balancerer action, horror og humor på en måde, man næsten ikke ser længere. Vi gennemgår eventyrklassikeren, taler om hvorfor den stadig holder - og hvorfor hele dens genre næsten forsvandt. Tidsstempler: 00:02:13 – Ugens Nyheder 00:20:01 – Mumien (1999) 01:38:36 – Anbefalinger Værter: Tobias Gilbert, Lennon Dikov og Benjamin Blaakilde

  • April 2 · 2 hr 2 min

    Nosferatu Awards 2026!

    Nosferatus årlige prisuddeling er tilbage! For tredje år i træk uddeler vi den famøse gyldne Grev Orlok pris. Oscars, BAFTAS og Golden Globes er bare opvarmningen til den rigtige og meget mere prestigefyldte prisuddeling, som lukker award-sæsonen af med stil. Der skal blandt andet findes årets ikke-menneske, årets throuple og årets lækreste onde mand. Og måske finder vi også tid til at kåre årets bedste film. Lyt med og hep på dine favoritter! Værter: Benjamin Blaakilde, Sofie Rechendorff Andersen, Sarah Eline Nygaard og Amalie Isen

Showing 1–20 of 24 episodes