Skip to content
Artwork for Fagfrokost
EducationCoursesHow ToLeisure

Fagfrokost

Nexus Advokater

Fif, faldgruber og  løsninger inden for entrepriseret. 

Advokat og partner, Simon Heising serverer juridiske problemstillinger som en spiselig ret med et tvist af humor.  

Ganske enkelt - byggejura, der er til at forstå

Play
  • 24 episodes
  • Avg 31 min
  • Danish
Counted on this page — what you have heard stays on this device, so it is not something the list can be paged by.
  • S2025 · E17
    Nov 3, 2025 · 30 min

    Fagfrokost: Sådan optimerer du din Claim Management – 5 greb der styrker din bevisføring

    I mange entrepriseprojekter opstår der ekstraarbejder, forsinkelser og ændringer, som udløser krav om betaling, fristforlængelse eller godtgørelse. Desværre strandes mange af disse krav på grund af mangelfuld dokumentation eller manglende varsling. For både entreprenør, rådgiver og bygherre er det afgørende at forstå, hvordan krav dokumenteres, vurderes og håndteres og hvordan uenigheder kan forebygges med den rette proces og kommunikation. Problemstillinger og faldgruber: Hvornår er der krav på betaling for ekstraarbejder – og hvornår er arbejdet omfattet af kontrakten? Hvordan bevises et krav bedst muligt, hvis modparten nægter at betale? Hvad betyder skriftlighed, underskrifter og varslinger i praksis? Hvordan arbejder man aktivt med aftalesedler og byggemødereferater som bevismidler? Hvordan forhindres konflikter – og hvordan styrkes din position, hvis de opstår? Fagfrokosten giver dig overblik over de vigtigste faldgruber og håndgribelige værktøjer til bedre Claim Management. Du får eksempler fra praksis og forslag til skabeloner og processer, der styrker din dokumentation i hverdagen.

  • S2025 · E16
    Oct 20, 2025 · 32 min

    Fagfrokost: 5 skæbnesvangre fejl i stadeforretningen

    Stadeforretningen bliver alt for ofte betragtet som en formalitet. Et nødvendigt punkt på tjeklisten, som man bare skal igennem. Men netop fordi stadeforretningen udgør fundamentet for både betaling, ansvar og senere bevisførelse, er det her, en lang række projekter går galt. Fejlene spænder fra uklare og utilstrækkeligt dokumenterede stadeopgørelser til manglende underskrift, fejlagtig kommunikation om stade eller uenighed om deltagerkredsen. Særligt farligt er det, når stadeforretningen misbruges strategisk. Eksempelvis til at konstruere et forsøg på ophævelse, eller til at sløre ansvar for mangler. Vi ser også sager, hvor manglende inddragelse af relevante aktører fører til ugyldighed eller, hvor stadeforretningen i praksis ikke svarer til projektets faktiske fremdrift. Denne fagfrokost giver dig konkrete indsigter i, hvordan stadeforretningen kan bruges klogt – og hvornår den udvikler sig til en bombe under projektet.

  • S2025 · E15
    Sep 23, 2025 · 27 min

    Fagfrokost: 5 konsekvenser af dårlig koordination mellem bygherre og rådgiver

    Når bygherre og rådgiver ikke spiller sammen, havner entreprenøren ofte i skudlinjen. Tvister opstår typisk, fordi det, der forventes af entreprenøren, ikke er klart beskrevet, ikke gennemarbejdet eller decideret modstridende. En typisk problemstilling er, når rådgiveren projekterer noget, som bygherren ikke ønsker at betale for – eller hvor rådgiveren laver løbende ændringer uden klar aftale med bygherre, hvilket skaber juridisk vakuum og konflikt. Det bliver især kritisk, når krav eller forventninger ikke er formelt udmeldt, men senere hævdes at være en del af aftalegrundlaget. Her fejler mange projekter både kommunikativt og juridisk. Vi gennemgår en række klassiske faldgruber og giver dig indsigt i, hvordan du spotter, håndterer og dokumenterer denne type snitfladsproblemer, før de eksploderer i voldgift.

  • S2025 · E14
    Sep 9, 2025 · 31 min

    Fagfrokost: 5 vildledende ‘standardsætninger’ i kontrakter, der skaber problemer i praksis

    Mange kontraktklausuler virker ved første øjekast både velkendte, velmenende og ufarlige. Men formuleringer som ‘efter nærmere aftale’, ‘inden for rimelig tid’ eller ‘som det måtte være relevant’ åbner ofte op for fortolkning og dermed tvist. Dette er blot åbenlyse eksempler, som fremgår af nærmest alle kontrakter. Vi ser fortsat flere og flere mindre åbenlyse formuleringer, der er strategisk konstrueret til det ene formål at flytte risiko. Vage eller elastiske udtryk fører ofte til uklarhed om betaling, ansvar og ydelser og kan betyde, at ellers forventede rettigheder ikke kan håndhæves. I værste fald forskyder de bevisbyrden eller afskærer krav, man troede, man havde. Vi gennemgår de standardsætninger, som bør give anledning til ekstra opmærksomhed, og viser hvordan de i praksis kan forrykke projektets forløb og udfordre dine rettigheder og muligheder.

Showing 21–24 of 24 episodes