Skip to content
Artwork for En til en med Daniel Cesar

En til en med Daniel Cesar

Rayo

Jeg er nysgerrig på mennesker. På det, de tror på, det, de kæmper med, og det, der får dem til at se verden på en bestemt måde.

I En til en møder Daniel Cesar mennesker med noget på hjerte. Fra kulturpersonligheder og forskere til eksperter og markante stemmer i samfundsdebatten. Vi taler om det, der optager os lige nu, og forsøger at komme lidt tættere på både mennesket og historien bag.

Nye samtaler flere gange om ugen. Vært og tilrettelægger: Daniel Cesar.

En til en udkommer flere gange om ugen med nye spændende gæster, men kan også høres kl. 21 på NOVA.

Play
  • 52 episodes
  • daily
  • Avg 51 min
  • Danish
Counted on this page — what you have heard stays on this device, so it is not something the list can be paged by.
  • S1 · E435
    Friday · 50 min

    Elsebeth Egholm: Traumer der går i arv

    Hvad gør et familietraume ved dem, der kommer efter – og hvordan kan det stadig ligge som en lydløs arv i hverdagen? I denne episode af ‘En til En’ taler Daniel Cesar med forfatter Elsebeth Egholm, der er aktuel med romanen ‘Småfolk’ – første bind i trilogien ‘Indtil verdens ende’. For første gang skriver hun tæt på sin egen familiehistorie: oldemoren, der i 1903 mister fem børn på tre døgn, og hvordan sorgen sætter sig i generationerne efter. Samtalen handler om kvinder som familiefortællere, om sygdomsangst og kontrol, om research og fiktion – og om at skrive sig tættere på sin mor, sin mormor og de rødder, man kommer af.

  • S1 · E433
    Thursday · 1 hr

    Mille Dinesen: Fra Nynne til Miss Money

    Hvad sker der, når du bliver “overnight” kendt som én karakter – men i virkeligheden er det stik modsat? I denne episode af ‘En til En’ taler Daniel Cesar med skuespiller Mille Dinesen om gennembruddet i ‘Nynne’, om at blive genkendt som den kaotiske single – og om livet som et ret kontrolleret menneske med familie og børn. De dykker også ned i ‘Rita’-succesen, Netflix-udbredelsen og hvad en international pris faktisk åbner af døre (og mærkelige møder i LA). Til sidst handler det om den nye familiefilm ‘Den store diamantjagt’, improvisation med børn på settet – og Milles blik på AI, mikrodramaer og det menneskelige, der ikke må gå tabt. Vært og tilrettelægger: Daniel Cesar.

  • S1 · E432
    Wednesday · 1 hr 2 min

    Christian E. Christiansen: Råzone 20 år efter

    Hvad sker der, når en af Danmarks mest barske ungdomsfilm får en efterfølger 20 år senere? I denne episode af ‘En til En’ taler Daniel Cesar med filminstruktør og manuskriptforfatter Christian E. Christiansen, der stod bag ‘Råzone’ og nu er aktuel med ‘Råplan’. Her vender karakteren Christina tilbage som lærer på sin gamle skole og ender i en intens magtkamp med den unge Mathilde. Samtalen kommer også omkring Christiansens tur til Hollywood, Oscar-oplevelsen med kortfilmen ‘Om natten’ – og hvordan illusionen om glamour krakelerer, når man står midt i showet. Til sidst handler det om Råplan og hvordan han har ændret syn på det univers, som han første gang besøgte for to årtier siden. Vært og tilrettelægger: Daniel Cesar.

  • S1 · E433
    Monday · 1 hr 2 min

    Jarl Friis Mikkelsen: Det lange liv i underholdningsbranchen

    Hvad sker der, når en genert dreng, der helst ville sidde bagerst i klasselokalet, ender med at blive et af de mest markante ansigter i dansk underholdning? I denne episode af ‘En til En’ taler Daniel Cesar med Jarl Friis Mikkelsen, der er aktuel med bogen ‘Mens vi stadig er her’ – en personlig fortælling om et liv i konstant bevægelse mellem TV, radio, musik, film og maleri. De dykker ned i den vilde Melodi Grand Prix-aften, hvor han måtte “stoppe” Joan Turner, møderne med stjerner som Madonna og Cher – og hvorfor han bevidst har holdt privatlivet væk fra rampelyset. Vært og tilrettelægger: Daniel Cesar.

  • S1 · E431
    October 6 · 58 min

    Soulaima Gourani: Misforståelsen om stress

    Hvad nu hvis rådet “tag den med ro” faktisk gør stress værre? I denne episode af ‘En til En’ taler Daniel Cesar med iværksætter og forfatter Soulaima Gourani, der sammen med stresspsykolog Henrik Leslye er aktuel med bogen ‘Fuld fart frem’. De udfordrer roparadigmet og spørger, om løsningen for mange i virkeligheden er mere retning – ikke mindre tempo. Samtalen handler om tankemylder, bekymringer og hvorfor vi kan komme til at trække os fra alt det, der egentlig giver energi. Og om at leve efter sine værdier, turde have store mål – og se pres som et privilegie. Vært og tilrettelægger: Daniel Cesar.

  • S1 · E430
    October 5 · 1 hr 3 min

    Lars Tvede: Livet i 2050

    Hvordan vil kunstig intelligens ændre vores samfund? Hvordan vil 2050 se ud? I denne episode af ‘En til En’ taler Daniel Cesar med forfatter, investor og iværksætter Lars Tvede, der er aktuel med bogen ‘2050 – Når maskinerne gør arbejdet og vi lever livet’. Samtalen handler om, hvorfor udviklingen går hurtigere end selv eksperterne troede, hvad AGI kan betyde, og hvorfor især vidensarbejde kan blive ramt først. Men også om håbet: billig (næsten gratis) intelligens, en hyperintelligent præcisionsøkonomi – og en menneskelig passionsøkonomi, hvor vi får mere tid til kultur, kreativitet og det, vi faktisk elsker. Vært og tilrettelægger: Daniel Cesar.

  • S1 · E429
    October 2 · 52 min

    Katrine Engberg: Reddit, rygter og magt

    Hvorfor er vi så draget af rygter og sladder – selv om vi samtidig ser ned på det? Og hvad sker der, når sladderen flytter fra kaffemaskinen og frisørstolen til anonyme tråde på Reddit? I denne episode af ‘En til En’ taler Daniel Cesar med krimiforfatter Katrine Engberg, der er aktuel med romanen ‘Tandfeen’. Det er en krimi, der lægger ud med sætningen: “Denne bog er baseret på et rygte, jeg har hørt.” Samtalen handler om hykleri, ansvar og tavshedskultur, om sladder som social valuta og som farlig ventil – og om hvorfor Engberg bevidst provokerer uden at pege på virkelige personer. Vært og tilrettelægger: Daniel Cesar.

  • S1 · E428
    October 1 · 40 min

    Eva Lauridsen: Problemet med sex

    Hvordan vil du egentlig vurdere dit sexliv? For mange danske kvinder er svaret ikke særlig positivt. Ifølge den seneste Sexus-undersøgelse fra 2018 er 42 procent af kvinderne ikke tilfredse med deres sexliv. Samtidig svarer næsten tre ud af fire, at et godt sexliv er vigtigt for dem. Så hvorfor er der så langt mellem det sexliv, vi ønsker os, og det sexliv, vi faktisk har? Og hvad sker der, når sex bliver noget, man gør for husfredens skyld, mens lysten langsomt forsvinder? I denne episode af ‘En til En’ taler Daniel Cesar med sexolog, parterapeut og psykoterapeut Eva Lauridsen, der sammen med Katrine Berling har skrevet ‘En lille bog om nydelse’. Samtalen handler om præstationspres, orgasmegabet, tankemylder og den opskrift på sex, mange af os har lært gennem medier og porno. Men også om noget mere grundlæggende: nærvær, sanser og modet til at fylde mere i sit eget sexliv og sige højt, hvad man faktisk nyder. Vært og tilrettelægger: Daniel Cesar.

  • S1 · E427
    September 30 · 54 min

    Mike: Tre år i Ukraines specialstyrker

    Hvem melder sig frivilligt til at kæmpe i Ukraines krig mod Rusland og hvad gør det ved et menneske at leve i krig i årevis? I denne episode af ‘En til En’ taler Daniel Cesar med “Mike”, der som teamleder for udenlandske soldater i Ukraines specialstyrker har været med i nogle af krigens mest risikable operationer. Han fortæller, hvorfor han tog afsted få dage efter invasionen, hvorfor han sidder maskeret i studiet i dag og hvorfor 'Mike' ikke er hans rigtige navn. Samtalen kommer tæt på alt fra droner, sabotage og near-death oplevelser til traumatiske hjerneskader, debriefing, at miste venner – og at finde et nyt formål, når man kommer hjem. Vært og tilrettelægger: Daniel Cesar.

  • S1 · E426
    September 29 · 48 min

    Sofie Riis Endahl: AI og det kunstige ekkokammer

    Hvad sker der, når kunstig intelligens ikke bare hjælper os med madplaner og kode, men også bliver den, vi går til, når vi er knuste og har brug for en peptalk? I denne episode af ‘En til En’ taler Daniel Cesar med forfatter og datalog Sofie Riis Endahl, der er aktuel med romanen 'Menneskeskabt '. Det er en fiktionsfortælling, der også fungerer som en oplysningskampagne om AI og de mekanismer, vi bliver udsat for. Samtalen handler om alt fra “black box”-myten og anbefalingsalgoritmer til Silicon Valleys menneskesyn, ekkokamre og digitale tvillinger. Og så tester Daniel live, hvor menneskelig en AI egentlig kan lyde. Vært og tilrettelægger: Daniel Cesar.

  • S1 · E425
    September 25 · 1 hr 6 min

    Janus Metz: Fra True Detctive til Unabomber

    Hvad får et menneske til at vende sig mod det moderne samfund og ende med at sende brevbomber ud i verden? I næsten 20 år terroriserede “The Unabomber” USA. Nu er historien blevet til Netflix-filmen Unabomber, instrueret af danske Janus Metz. I En til En fortæller Janus Metz om springet fra Armadillo til Hollywood, arbejdet på True Detective og Star Wars: Andor og om at finde sig selv midt i den amerikanske celebrity-maskine. Men samtalen handler også om noget større. For hvorfor føles Unabomberens historie stadig relevant i en tid, hvor teknologien fylder mere og mere? Og hvordan fortæller man historien om en virkelig terrorist uden at komme til at romantisere ham? Daniel Cesar taler med Janus Metz om teknologi, radikalisering, ensomhed, utopier og om at møde sine egne helte. Vært og tilrettelægger: Daniel Cesar.

  • S1 · E424
    September 24 · 44 min

    Karin Mørch: Angrebene i Paris 2015

    Fredag den 13. november 2015 blev Paris ramt af koordinerede terrorangreb, der dræbte 130 mennesker og sårede hundredvis. Men hvad kan vi lære af angrebene 11 år efter? I denne episode af ‘En til En’ taler Daniel Cesar med journalist Karin Mørch, der med bogen 'Frankrig efter terroren – Forandret for altid' undersøger, hvordan terroren har sat sig i ofre, pårørende og i det franske demokrati. Samtalen kommer tæt på både overlevende fra Bataclan, frygten i hverdagen, polariseringen og det svære, men nødvendige, spørgsmål: hvordan finder man samtalen igen, før demokratiet knækker? Vært og tilrettelægger: Daniel Cesar.

  • S1 · E423
    September 23 · 44 min

    Cecilie Nørgaard: Kønskampen på børneværelset

    Danmark ser sig selv som et af verdens mest ligestillede lande, og to ud af tre danske forældre mener, at ligestillingen stort set er opnået. Men bevæger vi os ind på børneværelset eller ind i landets skoler, møder piger og drenge stadig forskellige forventninger til, hvordan de skal se ud, lege og opføre sig. Så hvad er egentlig problemet, hvis man opdrager sine børn ud fra klassiske kønsnormer? Og hvilke konsekvenser kan de automatiske forestillinger om køn have for vores børn? I denne episode af 'En til En' taler Daniel Cesar med kønssociolog Cecilie Nørgaard om, hvorfor hun mener, at vi voksne bør udfordre vores automatiske forestillinger om køn, hvordan vi kan gøre det, og hvorfor det overhovedet er vigtigt. Vært og tilrettelægger: Daniel Cesar.

  • S1 · E422
    September 22 · 42 min

    Kris Jensen: Broderi mod ensomhed

    Nyhederne larmer. Krig, kriser og en verden, der kan føles mere urolig og eksplosiv end for ti år siden. Midt i al den støj forsøger Kris Jensen at skabe en modvægt med nål, tråd og følelser. I denne episode af 'En til En ' taler Daniel Cesar med Kris Jensen, der står bag Instagram-profilen og bogen Følsomt Broderi. For Kris er broderi blevet en måde at forstå sine egne følelser og finde et sprog for det, der kan være svært at sætte ord på. Men hvad kan nål og tråd egentlig gøre for vores følelsesliv? Og hvordan kan broderi hjælpe andre med at forstå og håndtere deres følelser? Lyt med her. Vært og tilrettelægger: Daniel Cesar.

  • S1 · E421
    September 21 · 56 min

    Xander Linnet: 15 år efter gennembruddet

    15 år efter debutalbummet ser Xander tilbage på en karriere, der både har været fyldt med hits, scener og fællessang. Men også perioder, hvor succesen udadtil stod i skærende kontrast til det, der foregik indeni. I 'En til En' taler Daniel Cesar med Xander Linnet om tiden, nostalgi og den nye single “Tiden flyver”, som blev skrevet for næsten ti år siden, men først nu får lov at komme ud. Om at lade sange være lytternes – og om bevidst at holde privatlivet ude af overskrifterne. Samtalen kommer også forbi tv-programmet The Voice, presset udefra og det at bygge en lang karriere på en indre glød frem for skulderklap. Vært og tilrettelægger: Daniel Cesar.

  • S1 · E420
    September 18 · 59 min

    Florence McLean: Findes det motivløse mord?

    Hvorfor kaster nogen sten ned fra en motorvejsbro velvidende at det kan koste liv? Og hvad er nihilistisk voldelig ekstremisme? I denne episode af En til En taler Daniel Cesar med psykolog og profileringsekspert Florence McLean, der sammen med tidligere drabschef Bent Isager-Nielsen er aktuel med bogen 'Motiv til mord'. Samtalen kommer omkring magt og kontrol, spænding, frygt – oggrænseoverskridende onlinefællesskaber, hvor unge presses til at gøre det utænkelige. Vært og tilrettelægger: Daniel Cesar.

  • S1 · E419
    September 17 · 48 min

    Jakob Clod Asmund: Rumkrigen, der ikke er science fiction

    Rummet er blevet en usynlig del af vores hverdag. GPS, bankoverførsler, kommunikation og beredskab er afhængige af satellitter, som kredser hundredvis af kilometer over vores hoveder. Men det gør samtidig vores samfund sårbart. For rummet er ikke længere kun et spørgsmål om forskning og teknologiske landvindinger. Det er blevet en ny arena for militær magt, geopolitisk rivalisering og konflikt. Og hvis satellitter kan overvåges, forstyrres eller sættes ud af spil, kan konsekvenserne mærkes langt nede på jorden. I denne episode af En til En taler Daniel Cesar med major og militæranalytiker Jakob Clod Asmund, der er aktuel med bogen 'Rummet som strategisk domæne'. Hvad betyder det, at stormagterne opruster i rummet? Hvad er et ”Space Pearl Harbor”? Hvem sidder med de stærkeste kort i den nye kolde krig – og hvor sårbart er Danmark, når vores samfund i stigende grad er afhængigt af teknologien deroppe? Lyt med lige her. Vært og tilrettelægger: Daniel Cesar.

  • S1 · E418
    September 16 · 57 min

    Lone Frank: Jagten på mening

    Hvad gør man, når livet pludselig føles som en gentagelse og man begynder at tro, at et nyt badeværelse, en rejse eller flere ting kan fylde det tomrum, man mærker? I denne udgave af En til En taler Daniel Cesar med videnskabsjournalist og ph.d. i neurobiologi Lone Frank, der er aktuel med bogen 'Det, vi lever for'. Lone Frank har selv oplevet, hvordan følelsen af mening i tilværelsen langsomt kan sive ud. Men hvad gør man, når det sker? Og hvor finder man den igen? I jagten på svar har Lone Frank søgt mod både videnskaben og filosofien. For hvad er mening egentlig? Hvorfor har vi brug for den? Og kan man genfinde den, hvis den først er forsvundet? Lyt med lige her. Vært og tilrettelægger: Daniel Cesar.

  • S1 · E417
    September 15 · 39 min

    Tamara Amer Nouri: Kampen mod socialkontrol

    Hvad koster det at kæmpe for kvinders frihed? I denne udgave af En til En taler Daniel Cesar med Tamara Amer Nouri, stifter af Instagram-profilen Iraki Women’s Rights. Siden 2011 har hun hjulpet irakiske kvinder i Danmark og resten af verden, der lever med social kontrol, tvangsægteskaber og begrænsninger af deres frihed. Tamaras arbejde er for nylig blevet skildret i dokumentarfilmen Burning Voice, og hun er nomineret til PlanBørnefondens Pigepris 2026 for sin indsats. Hvordan hjælper hun kvinder, der søger hjælp? Hvorfor er den kamp stadig relevant i 2026? Og hvilken modstand har hun selv oplevet ved at kæmpe for kvinders rettigheder? Vært og tilrettelægger: Daniel Cesar.

  • S1 · E416
    September 4 · 49 min

    Birgitte Dam Jensen: Modstandskraft i en vild tid

    Vil du være den, der træffer den rigtige beslutning, eller vil du springe i redningsbåden som den første? I denne episode af En til en dykker vært Daniel Cesar ned i begrebet modstandskraft sammen med forfatter Birgitte Dam Jensen. Birgitte har i over 20 år arbejdet med mennesker, der skal præstere under ekstremt pres, og hun har blandt andet været med til at udvikle Forsvarets uddannelse i gidseloverlevelse og aktuel med bogen 'Modstandskraft . Sammen undersøger de, hvorfor vores evne til at "gøre det rigtige, når det er svært" er vigtigere end nogensinde i en tid præget af krig i Europa, teknologiske omvæltninger, misinformation og et hæsblæsende samfundstempo. Birgitte forklarer, hvorfor klassisk stresshåndtering ikke er nok, og hvordan man træner sin evne til at træffe beslutninger i en presset tid eller pressede situationer. Vært og tilrettelægger: Daniel Cesar.

Showing 1–20 of 52 episodes