Skip to content
Sign in
Artwork for Den levende
Society & Culture

Den levende

Politiken

En podcast fra Politikens debatredaktion, hvor Lotte Folke og Eva Eistrup tager dig i hånden og går på jagt efter de store understrømme i vores alle sammens fælles samtale.

Hver uge stiller Folke og Eistrup tidens store spørgsmål til de mennesker, der tænker bedst over dem, og tænker videre over deres svar sammen.

Play
Open in
  • 25 episodes
  • fortnightly
  • Avg 28 min
  • Danish

Episodes 25

NewestOldestLongest
All5Unplayed5In progress0Played0
Counted on this page — what you have heard stays on this device, so it is not something the list can be paged by.
  • Dec 25, 2025 · 6 min

    RADIKALISERING: For 100 år siden blev danskerne ekstreme (PREMIUM)

    Det var ikke bare tyske nazister og danske ungkonservative, der begyndte at uniformere sig, tage våben med i gaderne og lave strakte armhilsner for 100 år siden. Det var også kommunister og socialdemokrater. Faktisk var det et helt samfund, der radikaliserede sig, selv regeringen blev radikaliseret over for sine borgere. Det fortæller historikeren René Karpantschof, som er gæst i ’Den levende’. Han har udgivet bogen ’De ekstreme danskere - Idéernes kamp før katastrofen 1921-1939’, og han fortæller om sin fascination af en radikalisering, der på nogle måder er i familie med den, han selv gennemgik som ung besætter og autonom. Det er også en historie om, at nazismen og fascismen ikke kun var noget, der kom udefra som en besættelse. Det var noget, der havde grobund lige her blandt danskerne. Så kan det få det igen? Eva og Lotte taler videre om Tom Kristensens længsel efter skibsforlis, om politologen Michael Bang Petersens forskning i mennesker, der tørster efter kaos, om Hella Joofs længsel efter disruption og om den aktuelle diskussion om, hvorvidt de danske kommunister, der blev forfulgt, skal have en mindeplade i Folketinget. Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind. Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement Lyt, læs og se videre Om radikalisering i mellemkrigstiden og nu René Karpantschof: ’De ekstreme danskere. Idéernes kamp før katastrofen 1921-1939’. Gads Forlag. René Karpantschof: ’De stridbare danskere. Efter enevælden og før demokratiet 1848-1920’. Gads Forlag. ’Historiker: Hele samfundet radikaliserede sig selv for 100 år siden. Det skal vi lære af i dag’. Lottes interview med Karpantschof på pol.dk ’’De vil bare se verden brænde’. Dansk topforsker ser stadig flere vælgere opføre sig som Jokeren’. Christian Johannes Idskovs interview med Michael Bang Petersen på pol.dk ’Forsker: Michael Bang Petersen ser et behov for kaos. Jeg ser også et lukket system’. Indlæg af Frederik Møller Henriksen på pol.dk Lea Wind-Friis: ’Bondehjerte’. Politikens Forlag Claus Bryld: ’’Fædrene åd sure druer’. Forlaget Mellemgaard Om mindeplade til de danske kommunister ’Danske kommunister bør hverken få mindeplade eller hæder i demokratiets højborg’. Læserbrev af Klaus Hækkerup på information.dk ’Undskyld, men’. Artikel af Arne Hardis på weekendavisen.dk ’I strid om mindeplade for kommunister skærer juraprofessor igennem: Grundloven blev brudt’. Analyse af Jørn Vestergaard på information.dk ’Hans Scherfigs oldebarn: I Bo Lidegaards forvirrende indlæg om kommunisterne gentager han usande fortællinger’. Kronik af Albert Scherfig på pol.dk ’Barnebarn til rigspolitichef under besættelsen: Hans Scherfigs oldebarns fortælling om kommunisterne i Horserødlejren er for ensidig’. Debatindlæg af Eva Marianne Thune Jacobsen på pol.dk ’Den mindst slemme politik’. Kommentar af Bo Lidegaard på weekendavisen.dk Anbefalinger Lotte: Floor 796 Eva: ’Sean Combs: The Reckoning’. Netflix See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Dec 12, 2025 · 1 hr 13 min

    Remigration: Hvor kom det ord lige fra?

    Det var en kæmpe sejr for en højreorienteret og ganske gøgleragtig aktivistbevægelse, da danske politikere og kommentatorer for nylig begyndte at diskutere »remigration« – et ord, der for nogle klinger af massedeportationer og lejre, og for andre vækker en eksistentiel bekymring for, om nogen vil fratage dem muligheden for at findes i deres eget land. For selv om en række politikere endte med at sige fra overfor ordet »remigration«, var det, at det blev brugt i samtalen, i sig selv målet for Generation Identitær, den lille gruppe med rødder i det franske ’Nye Højre’. Det fortæller seniorforsker ved DIIS Manni Crone om i dagens afsnit af ’Den levende’. Trods sin højreorienterede dagsorden arbejder gruppen nemlig med inspiration fra den marxistiske tænker Antonio Gramscis begreb om »metapolitik«, der målrettet flytter diskursvinduet for, hvad et samfund og dets politikere betragter som legitimt at debattere. Eva Eistrup har interviewet Manni Crone, og Lotte Folke har tidligere interviewet Generation Identitær. I afsnittet taler de om remigrations-begrebets vandring gennem samtalen i de seneste år og ser nærmere på den flossede højrekant i dansk politik, hvor migrationsstrammere i etablerede partier som Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti bliver sårbare over for overhalinger højre om. Læs, lyt og se videre: ’’Hitler-klovnen’ talte teatralsk og med rullende r’er ligesom Adolf Hitler. Unge så måbende til’. Artikel af Erik Jensen på pol.dk ’Alexander Eichwald: Wirrer Auftritt sorgt für Spekulationen’. Indslag fra AFP Deutschland på YouTube. ’For Generation Identitær er det en sejr, at politikerne nu diskuterer remigration’. Interview med Daniel Nordentoft af Johanne Lerhard på pol.dk ’Er det 10.000, 150.000 eller 200.000?’ Christian Bennikes interview med Morten Messerschmidt på weekendavisen.dk ’Tilbagetoget fra Dannevirke’ leder af Klaus Wivel på weekendavisen.dk Dansk Folkepartis hjemrejseudspil på danskfolkeparti.dk Deadline 2. februar 2018 med blandt andet Zaki Youssef og Aurelija Aniulyte hos kb.dk Lektor: Kontroversiel bevægelse har flyttet grænserne for, hvad der er acceptabelt i den danske udlændingedebat. Kronik af Jesper Hjarsbæk Rasmussen på pol.dk Mathias Hee Pedersen: ’Fascister i Fåreklæder? – den identitære bevægelse, Det Nye Højre og højreradikalismen i det 21. århundrede. Baggrund Rasmus Hage Dalland: ’Identitær - en rejse ind i Europas nye højre’. Forlaget Atlas Anbefalinger: Eva: ’Come See Me In The Good Light’ på Apple+ Lotte: ’Pivot’ - podcast med Kara Swisher og Scott Galloway See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Nov 27, 2025 · 1 hr 9 min

    Fortællingens magt #8: Kampen om eftermælet

    »Det er en kæmpe magt, I har. For det er journalistens fortælling, der bliver til den nye virkelighed«. Sådan siger Tove Ditlevsens barnebarn Lise Munk Thygesen, der er på besøg i Den levende for at opfordre til selvrefleksion hos medierne. Lise Munk Thygesen havde nemlig en meget mærkelig oplevelse, da hun udgav bogen ’Tove Ditlevsen var min mormor’. Ikke bare brugte journalister på store danske aviser bogen til at moralisere over Tove Ditlevsen. De baserede også deres moraliseren på en forkert gengivelse af, hvad der stod i Lise Munk Thygesens bog. Også i Den levendes serie om Fortællingens magt har vi sagt noget om bogen, som slet ikke passede. Så da Lise Munk Thygesen henvendte sig og fortalte om sin oplevelse, inviterede vi hende på besøg. Til en samtale om kampen om eftermælet, som forfattere i dag allerede tager hul på, mens de er i live. Og ikke mindst til en samtale om os journalister og vores ansvar og fortællemagt – og de klichéer og arketyper, vi bevidst eller ubevidst trækker på, når vi dømmer mennesker ud fra bøger, somme tider endda uden belæg. Lise Munk Thygesen siger: »Jeg er helt med på, at man som forfatter giver slip, når man har udgivet en bog, selvfølgelig gør man det. Men journalisten har faktisk magten til at skrive videre på fortællingen i forfatterens navn. Og det synes jeg godt kan være lidt problematisk«. Eva Eistrup og Lotte Folke forsøger sig med lidt selvrefleksion og taler videre om, hvorfor og hvornår vi journalister og andre debattører tillader os at dømme forfattere moralsk. Er der carte blanche til at skrive hvad som helst om folk, når bare de er døde, eller hvorfor er det egentlig vigtigt, om det er sandt? Er der forskel på, hvornår de moralske domme afsiges om henholdsvis mandlige og kvindelige forfattere? Og hvad siger dét om kampen om den litterære kanon, som Tove Ditlevsen lige er blevet lukket ind i. Læs, lyt og se videre: Lise Munk Thygesen: ’Tove Ditlevsen var min mormor’. Forlaget 28B. Afsnittet af ’Fortællingens magt’, hvor Lotte fejlagtigt siger, at Helle Munk tog sit eget liv, + rettelse: ’Fortællingens magt: Kan man krænke ved at fortælle?’ på pol.dk ’Tove Ditlevsens barnebarn har skrevet en rystende familiehistorie’. Anmeldelse af Jeppe Krogsgaard Christensen i Kristeligt Dagblad ’Hvorfor bliver Tove Ditlevsen ikke ramt af forargelsens forhammer?’. Kommentar + rettelse af Jeppe Krogsgaard Christensen i Kristeligt Dagblad ’Både Alice Munro og Tove Ditlevsen kendte til overgreb på deres døtre. Men hvad kommer det egentlig os og litteraturen ved?’ Kommentar + rettelse af Jeppe Krogsgaard Christensen i Kristeligt Dagblad ’Man gjorde et barn fortræd’. Anmeldelse af Klaus Rothstein i Weekendavisen ’På litteraturens alter’. Kommentar (med fejl) af Klaus Rothstein i Weekendavisen ’Stedets ånd’. Anmeldelse + rettelse af Klaus Rothstein i Weekendavisen ’Hemmeligheden i Tove Ditlevsens familie’. Artikelserie om Victor Andreasens misbrug af Tove Ditlevsens datter i Information ’Tove Ditlevsen var en fremragende forfatter, men som menneske fejlede hun’. Kommentar af Rikke Viemose i Jyllands-Posten ’Hun kunne være blevet helgeninde. Nu blev hun digter’. Boguddrag af Lilian Munk Rösing i Politiken ’Lilian Munk Rösings bog om Tove Ditlevsen er ikke en indføring, men en indføling i forfatterskabet’. Anmeldelse af Karen Syberg i Information ’Det er en skandale, at der stadig kun er én kvinde i den danske litteraturkanon’. Kronik fra 2021 af Elisabeth Møller Jensen i Information ’Forfatter-tilfredshed med kanonen’. Artikel om den forrige kanon i 2004 med citater fra blandt andet Klaus Rifbjerg i Information ’Ein grosser Mann – Ein kleiner Mensch’. Interview (1 af 2) med Jotun Hein om Piet Hein i Weekendavisen ’En djævel i Paradis’. Interview (2 af 2) med Jotun Hein om Piet Hein i Weekendavisen ’På dagens virkelighedshungrende bogmarked kan man godt både sælge og få stjålet sin morfars historie’. Kommentar om Johanne Mygind og Kim Blæsbjergs kamp om fortællingen om Cheminova af Lotte Folke i Politiken Anbefalinger Lotte: ’Forfatterens død’ i ’Forfatterens død og andre essays’ af Roland Barthes, oversat af Carsten Meiner. ’Sarrasine’ af Honoré de Balzac. Engelsk oversættelse her. Eva: ’The Slicks. Om Sylvia Plath og Taylor Swift’. Vinter Forlag See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Nov 27, 2025 · 5 min

    Fortællingens magt #8: Kampen om eftermælet (PREMIUM)

    »Det er en kæmpe magt, I har. For det er journalistens fortælling, der bliver til den nye virkelighed«. Sådan siger Tove Ditlevsens barnebarn Lise Munk Thygesen, der er på besøg i Den levende for at opfordre til selvrefleksion hos medierne. Lise Munk Thygesen havde nemlig en meget mærkelig oplevelse, da hun udgav bogen ’Tove Ditlevsen var min mormor’. Ikke bare brugte journalister på store danske aviser bogen til at moralisere over Tove Ditlevsen. De baserede også deres moraliseren på en forkert gengivelse af, hvad der stod i Lise Munk Thygesens bog. Også i Den levendes serie om Fortællingens magt har vi sagt noget om bogen, som slet ikke passede. Så da Lise Munk Thygesen henvendte sig og fortalte om sin oplevelse, inviterede vi hende på besøg. Til en samtale om kampen om eftermælet, som forfattere i dag allerede tager hul på, mens de er i live. Og ikke mindst til en samtale om os journalister og vores ansvar og fortællemagt – og de klichéer og arketyper, vi bevidst eller ubevidst trækker på, når vi dømmer mennesker ud fra bøger, somme tider endda uden belæg. Lise Munk Thygesen siger: »Jeg er helt med på, at man som forfatter giver slip, når man har udgivet en bog, selvfølgelig gør man det. Men journalisten har faktisk magten til at skrive videre på fortællingen i forfatterens navn. Og det synes jeg godt kan være lidt problematisk«. Eva Eistrup og Lotte Folke forsøger sig med lidt selvrefleksion og taler videre om, hvorfor og hvornår vi journalister og andre debattører tillader os at dømme forfattere moralsk. Er der carte blanche til at skrive hvad som helst om folk, når bare de er døde, eller hvorfor er det egentlig vigtigt, om det er sandt? Er der forskel på, hvornår de moralske domme afsiges om henholdsvis mandlige og kvindelige forfattere? Og hvad siger dét om kampen om den litterære kanon, som Tove Ditlevsen lige er blevet lukket ind i. Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind. Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement Læs, lyt og se videre: Lise Munk Thygesen: ’Tove Ditlevsen var min mormor’. Forlaget 28B. Afsnittet af ’Fortællingens magt’, hvor Lotte fejlagtigt siger, at Helle Munk tog sit eget liv, + rettelse: ’Fortællingens magt: Kan man krænke ved at fortælle?’ på pol.dk ’Tove Ditlevsens barnebarn har skrevet en rystende familiehistorie’. Anmeldelse af Jeppe Krogsgaard Christensen i Kristeligt Dagblad ’Hvorfor bliver Tove Ditlevsen ikke ramt af forargelsens forhammer?’. Kommentar + rettelse af Jeppe Krogsgaard Christensen i Kristeligt Dagblad ’Både Alice Munro og Tove Ditlevsen kendte til overgreb på deres døtre. Men hvad kommer det egentlig os og litteraturen ved?’ Kommentar + rettelse af Jeppe Krogsgaard Christensen i Kristeligt Dagblad ’Man gjorde et barn fortræd’. Anmeldelse af Klaus Rothstein i Weekendavisen ’På litteraturens alter’. Kommentar (med fejl) af Klaus Rothstein i Weekendavisen ’Stedets ånd’. Anmeldelse + rettelse af Klaus Rothstein i Weekendavisen ’Hemmeligheden i Tove Ditlevsens familie’. Artikelserie om Victor Andreasens misbrug af Tove Ditlevsens datter i Information ’Tove Ditlevsen var en fremragende forfatter, men som menneske fejlede hun’. Kommentar af Rikke Viemose i Jyllands-Posten ’Hun kunne være blevet helgeninde. Nu blev hun digter’. Boguddrag af Lilian Munk Rösing i Politiken ’Lilian Munk Rösings bog om Tove Ditlevsen er ikke en indføring, men en indføling i forfatterskabet’. Anmeldelse af Karen Syberg i Information ’Det er en skandale, at der stadig kun er én kvinde i den danske litteraturkanon’. Kronik fra 2021 af Elisabeth Møller Jensen i Information ’Forfatter-tilfredshed med kanonen’. Artikel om den forrige kanon i 2004 med citater fra blandt andet Klaus Rifbjerg i Information ’Ein grosser Mann – Ein kleiner Mensch’. Interview (1 af 2) med Jotun Hein om Piet Hein i Weekendavisen ’En djævel i Paradis’. Interview (2 af 2) med Jotun Hein om Piet Hein i Weekendavisen ’På dagens virkelighedshungrende bogmarked kan man godt både sælge og få stjålet sin morfars historie’. Kommentar om Johanne Mygind og Kim Blæsbjergs kamp om fortællingen om Cheminova af Lotte Folke i Politiken Anbefalinger Lotte: ’Forfatterens død’ i ’Forfatterens død og andre essays’ af Roland Barthes, oversat af Carsten Meiner. ’Sarrasine’ af Honoré de Balzac. Engelsk oversættelse her. Eva: ’The Slicks. Om Sylvia Plath og Taylor Swift’. Vinter Forlag See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Nov 14, 2025 · 1 hr 15 min

    SKØNHED: Hvorfor er det skamfuldt at sige, at man er smuk?

    »Jeg kunne først skrive bogen, da jeg ikke længere var smuk,« sagde forfatteren Kristina Stoltz for nylig om sin nye bog ’Vild’. Sætningen føltes som et tabubrud, men hvorfor? Dette afsnit af Den levende handler om skønhed - eller mangel på samme - som eksistentiale, særligt og primært for kvinder. Vi dykker ned i, på hvilke måder skønhed er et privilegium, et åg eller begge dele, og ved det pinagtige og tabuiserede i overhovedet at tale om skønhed ud fra sig selv. Hvorfor føles det som sådan et voldsomt socialt faux pas for kvinder? Vores gæst er forfatter Kristina Stoltz, som er aktuel med romanen ’VILD’, der trækker på hendes egne erfaringer med at være en ung kvinde, der blev betragtet som smuk og i kraft af sit arbejde som fotomodel og danser oplevede sig fanget i sit udseende og alt for synlig for andres – særligt mænds – blikke fra en alt tidlig alder. Måske viser det sig, at det lige præcis er den konkrete og personlige indgang til emnet, der bedst kan kaste lys over nogle af de paradokser, den skam og den ulighed, der bor inde i skønhedens magt og afmagt. Efter interviewet taler Lotte Folke og Eva Eistrup videre om debatten om mænds begær efter unge piger og kvinder, som blev vakt i anledning af, at endnu en dansk kendis blev anklaget for overgreb mod en ung pige. Men måske er der også noget mere på spil i relationen mellem kvinder, skønhed og verden, som ikke så meget handler om mænds begær, men om noget dybere eksistentielt, som har lange idéhistoriske og popkulturelle rødder. Dette afsnit er åbent for alle. Vil du høre mere fra ‘Den levende’, så download Politikens podcastapp og log ind med dit Politiken-log ind. Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement LÆS, LYT OG SE VIDERE Kristina Stoltz: ’Vild’, roman, Gutkind, 2025. Sophie Gilbert: ’Girl on Girl’ – How Pop Culture Turned a Generation of Women Against Themselves’. John Murray, 2025. Susan Sontag: ’On Women’, Picador, 2023. Anders Haahr Rasmussen: ’90’erne lærte mig og min generation af mænd at begære skolepiger’, essay i Information, 2025. Anders Haahr Rasmussen: ’En fandens mand’. Gyldendal 2019 Lottes interview med Anders Haahr i Deadline, 16. februar 2019 Kristina Stoltz og Anders Haahr Rasmussen i Deadline 21. oktober: Skyld, skam og skolepigeuniformer på dr.dk Thea Torp: ’Underkastelse’. Essay i Atlas Magasin Bodil Skovgaard Nielsen: ’Bog for bog skrives lige nu overgrebets kulturhistorie’ - essay i Information, 2025. Contrapoints video-essay ’Beauty’. Den irske komiker Kyla Cobblers Instagram. ANBEFALINGER Lottes anbefaling: Dokumentaren ’Woodstock 99: Peace, Love and Rage’, som kan ses på HBO. Evas anbefaling: Tv-serien ’Pluribus’, som måske er årets bedste? Kan ses på Apple TV+. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Showing 21–25 of 25 episodes