

Special effekt-pioneren Hummer Højmark - 1. del
I denne to-delte episode har jeg en gæst i studiet, som har et nært samarbejde med stuntbranchen. Special effekt-legenden Hummer Højmark (født i 1967) er vokset op i filmbranchen og driver firmaet “Dansk Special Effekt Service”. Hans film-CV begynder med Mord i mørket, Walter & Carlo i Amerika og Drengene fra Skt. Petri og fortsætter henover udenlandske film som Baader Meinhof Komplekset, Hunger Games, The Monuments Men og Operation Valkyrien, samt nyere danske titler såsom Retfærdighedens Ryttere, Kastanjemanden, Underverden og Den sidste viking. Han fortæller om at vokse op i filmbranchen, om special effekt-branchens nære samarbejde med stuntfolk, om at arbejde med stjerner som Tom Cruise, Antonio Banderas og George Clooney, om hvordan han oplever stuntbranchens meget forskellige personligheder, og om op- og nedture i en meget eksplosiv branche. Vært: Klaus Hjuler Studie: JWL Communications Foto: Steen Marquard Coverdesign: Jesper W. Lindberg Musik: Henrik Søgaard Lydmix: Anders Due-Boje Forslag, ris og ros kan sendes på: mail@klaushjuler.dk














