Danske Hjerter

Bo Østlund

Vært på DANSKE HJERTER er journalist og forfatter Bo Østlund.

Lyt til spændende og unikke samtaler, når jeg rejser landet rundt og møder helt almindelige danskere og taler med dem om de vigtige episoder, som har forandret deres liv og ændret deres måde at være i det på. Til spejling, pejling og inspiration.

Play

Open in

35 episodes
Avg 1 hr 5 min
Danish

Episodes 35

Newest Oldest Longest

All20 Unplayed20 In progress0 Played0

Counted on this page — what you have heard stays on this device, so it is not something the list can be paged by.

S3 · E199
Thursday · 1 hr 19 min
Peter leder efter svar: Min mor sprang ud fra Storstrømsbroen
Ingen ved, hvor længe hun stod deroppe på broen den sommerdag, før hun sprang, efter at have stillet sin taske ved gelænderet på siden med jernbaresporet. Men hendes eneste barn - sønnen Peter - husker, at hans mor allerede før han var 10 år gammel fortalte om sine selvmordtanker. Og han mindes, hvordan hun var en dag, da han var lille, kørte ud og kigget ned i dybet fra Storstrømsbroen. Og hvordan havet dernede havde draget hende. Inden hun kørte hjem igen. * Tirsdag den 30. juli 1991 fandt hun modet. Hun magtede ikke længere livet. Det var bare et par uger før Peter skulle starte gymnasiet. Han var bare 16 år. * Det var faktisk et fotoalbum, som var årsag til, at den ny 50-årige museumsdirektør Peter Thor Andersen fra Faaborg begyndte at samle brikkerne til sin mors liv. Og det skulle blive en både hård og nødvendig rejse tilbage i tiden. I al den tid, Per var barn, husker han sin mor som trist, uligevægtig eller bare apatisk. Hun fik diagnosen bipolar - som dengang hed maniodepressiv - og hun kæmpede også til stadighed med en depression * Både før og efter hans fødsel fik Peters mor adskillige elektrochok, men en person er som bekendt meget mere end sin sygdom, end sin diagnose. Og de seneste to år - siden Peter fandt sin mors gamle fotoalbum - har betydet, at han i dag står med en masse spørgsmålstegn. For hvad blev der af den glade unge kvinde på billedet fra Antvorskov Højskole i 1957? Hans mor var dengang 16 år gammel, hun sang i et danseorkester, og hun drømte om en karriere som sangerinde. Da hun mødte Peters far og skulle være med til at passe en gård, mistede hun imidlertid livskraften, og hun fik det værre, da forældrene blev skilt, og Peters far fandt en anden kvinde. * Men hvad skete der dengang, fra Peter blev født og til hans mor valgte at begå selvmord en højsommerdag i 1991 og springe de 38 meter meter ned i Storstrømmen? Det kan du høre i denne hudløst ærlige samtale, som er dele op i to dele. Anden del kan du høre i næste episode af DANSKE HJERTER på næste fredag, * Har du selvmordstanker, så kontakt Livslinien på telefon 70 201 201. * Hvis du vil støtte mit ulønnede arbejde, kan du gøre det med med en donation på min MobilePay på 21.22.23.64. Tænk på det som drikkepenge for et godt stykke arbejde eller en god middag: et lille beløb, når du har fået en stor oplevelse. Du kan også støtte på dette link: https://buymeacoffee.com/booestlund * 1000 tak for hjælpen. * Vært: Bo Østlund Musik: 'This Is My Life'/Gasolin (KODA-licens) 'Sig nærmer tiden'/Kim Larsen (KODA-licens) 'Hymn for Piano'/Victor Lundberg 'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders (Epidemic Sound Music License)
S3 · E198
September 19 · 12 min
Danske Hjerter har brug for din hjælp til at holde mikrofonen tændt
I dag udkommer der ikke et Søndagsbrev her i Danske Hjerter. I stedet får du i denne episode en vigtig besked om det fællesskab, der gør det muligt at udgive en fri, uafhængig og reklamefri podcast. Danske Hjerter er ikke en del af et stort mediehus. Der er ingen sponsorer, ingen reklameaftaler, ingen redaktion og ingen økonomisk sikkerhed i ryggen. Podcasten er båret af tid, erfaring, journalistik, kærlighed til menneskers historier - og af de lyttere, der vælger at støtte. * Med snart 200 episoder, mere end 720.000 downloads og lyttere i 157 lande er Danske Hjerter vokset til et stort og levende samtalerum. Men udgifterne til hosting, musikrettigheder, teknik og transport er også virkelige. Jeg bruger en meget stor del af min fritid på podcasten og trækker samtidig på mine 50 år som journalist og mit forfatter til mere end 30 bøger. * Men jeg har brug for hjælp til udgifterne, hvis denne podcast skal kunne fortsætte. Derfor er denne episode en ærlig opfordring til dig, der lytter: Hvis Danske Hjerter har værdi for dig - hvis du vil bevare de lange samtaler, Søndagsbrevet, Debatten og Bag Overskriften - ja, så så er det nu, der er brug for din hjælp. * Støt gerne via MobilePay på nummeret: 21 22 23 64 Ethvert beløb, uanset størrelsen, modtages med stor taknemmelighed og ydmyghed, og du gør en stor forskel. For uafhængige stemmer findes kun, hvis nogen vælger, at de skal findes. * Vært: Bo Østlund Musik: 'With A Little Help From My Friends'/The Beatles (KODA-licens) 'Season of Love'/Gamma Skies (Epidemic Sound Music License)
S3 · E197
September 17 · 1 hr 9 min
Carina: Jeg har altid følt, at hele min identitet var alkoholikerens datter (G)
Dette er anden del af historien om 35-årige Carina Egebæk, som gennem hele sit liv lige fra lille pige forsøgte at redde sin far fra hans alkoholmisbrug. Hvis du endnu ikke har hørt del 1, så vil jeg foreslå, at du går tilbage til den foregående episode fra sidste fredag og lytter til den. * I denne anden og sidste del af samtalen fortæller Carina om, hvordan hun fortsat kæmper alt, hun kan, for at få Lars - hendes far - til at lægge øllene og vodkaen på hylden. Og vi taler om, hvad hendes opvækst og liv har betydet for hende. Carina har gennem hele sit liv følt, at hun skulle være helten, være den perfekte pige - være fikseren, som klare problemerne, og hun har følt, at hele hendes identitet var ‘Alkoholikerens datter’ - det var hendes label. Men det vil hun ikke være længere. Dén mærkat skal rives af. * Carina har nu også fået en ADHD-diagnose. En diagnose, som hjælper hende .- og hun havde ønsket, at hendes far havde fået, og ville have modtaget, den samme hjælp. For hun tror, at også han havde ADHD. * I dag bruger kvinden fra domkirkebyen sin fortid og sin historie til at oplyse og hjælpe andre. På dén måde giver hendes fars liv og skæbne nemlig mening. * Har du endnu ikke hørt de første næste 200 episoder af DANSKE HJERTER, så check dem ud. Der er masser af stærke, ærlige, modige og rørende menneskeskæbner, som vi alle kan lære af. * Vært på DANSKE HJERTER er journalist og forfatter Bo Østlund. Af hjertet tak, fordi at du lytter med - det betyder meget for mig. Husk endelig at abonner på Danske Hjerter, og giv også gerne podcasten en anmeldelse på Spotify eller Apple Podcast, eller hvor du hører den. Og hvis du vil medvirke til, at jeg kan fortsætte dette con amore-kærlighedsprojekt, så del meget gerne podcasten i hele dit netværk. Med din familie, dine venner, dine kolleger og dine naboer. Så gør du en stor forskel. * Skulle du have lyst til at støtte og hjælpe med mine udgifter til dette con amore-projekt uden sponsorer eller betalingsmure, så vil jeg blive meget taknemmelig, hvis du vil gøre det med en donation, stor som lille til på min MobilePay på: 21.22.23.64 Du kan også støtte på dette link: www.buymeacoffee.com/booestlund Af hjertet tak. * Vil du fortælle din historie, eller kender du én med en speciel historie, vi andre kan lære af at høre - positiv såvel som negativ - så skriv til: kontakt@danskehjerter.dk * Vært: Bo Østlund Musik: 'This Is My Life'/Gasolin (KODA-licens) 'Matilda'/Harry Styles (KODA-licens) 'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders (Epidemic Sound Music License)
S3 · E196
September 12 · 37 min
Søndagsbrevet: Den lille pige og de flyvende mennesker
I fredags var det 25 år siden, verden forandrede sig. Den 11. september 2001 fløj to passagerfly ind i World Trade Center i New York. Et tredje ramte Pentagon. Et fjerde styrtede ned i Pennsylvania. Næsten 3000 mennesker mistede livet - og millioner af mennesker over hele verden husker stadig præcis, hvor de var, da de hørte det. * I dette søndagsbrev tager jeg udgangspunkt i en tegning lavet af otteårige Anne-Katrine tre dage efter angrebet. På ternet papir tegnede hun de brændende tårne, røgen, flyet - og de små tændstik-mennesker, der faldt. Et barns forsøg på at forstå det, de voksne endnu ikke havde sprog for. * Men episoden handler ikke kun om terrorangrebet som historisk begivenhed. Den handler om den verden, der kom bagefter. Om frygt. Om mistillid. Om overvågning. Om kropsvisiteringer, sikkerhedskontroller og frihed, der langsomt blev byttet for tryghed. Om hvordan terror ikke kun dræber mennesker, men også forsøger at plante mistillid mellem de levende. * Og så handler søndagsbrevet om det, der trods alt overlevede: Medmenneskeligheden. De sidste telefonopkald. Brandfolkene, der gik op ad trapperne, mens andre flygtede ned. Mennesker, der bar hinanden. Mennesker, der bad sammen. Mennesker, der fortalte hinanden: 'Jeg husker det også'. Et søndagsbrev om den dag, hvor regnbuen blev grå, men ikke sort. Og om spørgsmålet, der stadig står tilbage 25 år senere: Hvad gjorde frygten ved os? Hvad mistede vi? Og hvilket menneske ønsker vi stadig at være? * Til sidst inviteres I lyttere til selv at dele jeres erindringer: Hvor var du den 11. september 2001? Hvem ringede til dig? Hvad så du? Hvad frygtede du? Og hvordan forandrede den dag dit syn på verden? Gå ind i Facebook-gruppen 'Søndagsbrevet og debatten' og fortæl. * Jeg har til stadighed store udgifter til hosting, musikrettigheder, teknik og transport, og jeg tærer virkelig på min sparsomme pension, så har du lyst til at støtte mit con amore-kærlighedsprojekt, gør du det lettest på min MobilePay på 21 22 23 64 * Vært: Bo Østlund * Musik: 'Anthem'/Leonard Cohen (KODA-licens) 'Follow Me Pt. 2'/Jonathan Mollberg (Epidemic Sound Music License)
S3 · E195
September 10 · 1 hr 2 min
Carina forsøgte at redde sin alkoholiske far fra døden (G)
I denne episode møder jeg den 35-årige Carina Egebæk fra Viborg til en stærk og ærlig samtale om en datter, som allerede som lille forsøger at redde sin alkoholiske far. En samtale om en kompleks relation, hvor Carina gennem hele sin opvækst og som ung kvinde forsøger at være der for sin far - og det ikke blot som hans datter, men også som støtte i hans kamp. * Det er fortællingen om en far-datter-relation fyldt med kærlighed, udfordringer og håb om forandring - selv når alt virker håbløst. Men det er også historien om en datter, der føler sig som det beskidte barn, føler sig anderledes, føler sig magtesløs - og det er en beretning om dé sår, som de pårørende til alkoholikere får på både sjæl og krop. * Denne samtale er i to dele. Hør anden del på næste fredag. * Dette er en reprise, så Danske Hjerters mange nye lyttere også får mulighed for at dykke ned i det store bagkatalog. Episoden blev offentliggjort første gang den 13. september 2024. * Vært på DANSKE HJERTER er journalist og forfatter Bo Østlund. Af hjertet tak, fordi at du lytter med - det betyder meget for mig. Husk endelig at abonner på Danske Hjerter, og giv også gerne podcasten en anmeldelse på Spotify eller Apple Podcast, eller hvor du hører den. Og hvis du vil medvirke til, at jeg kan fortsætte podcasten, så del meget gerne podcasten i hele dit netværk. Med din familie, dine venner, dine kolleger og dine naboer. Så gør du en stor forskel. * Skulle du have lyst til at støtte og hjælpe med mine udgifter til dette con amore-projekt uden sponsorer eller betalingsmure, så vil jeg blive meget taknemmelig, hvis du vil gøre det med en donation, stor som lille, på min MobilePay på 21.22.23.64 * Vil du fortælle din historie, eller kender du én med en speciel historie, vi andre kan lære af at høre - positiv såvel som negativ - så skriv til: kontakt@danskehjerter.dk * Vært: Bo Østlund Musik: 'This Is My Life'/Gasolin' (KODA-licens) 'Fix You'/Coldplay (KODA-licens) 'Hymn for Piano'/Victor Lundberg 'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders 'September Skies'/Silver Maple (Epidemic Sound Music License) * På Carine Egebæks Instagram-profil retell_egebaek_coaching der hun sin rejse og sin passion for narrativ psykologi og mental trivsel som livsfortæller, coach og mentor.
S3 · E194
September 5 · 28 min
Søndagsbrevet: Har jeg fundet træet, hvor min aske skal hvile?
I denne uges søndagsbrev taler jeg om de tanker, der kan melde sig, når man når et sted i livet, hvor 'en dag' pludselig er blevet til nu. Efter en sommer med sygdom og kort efter min 70-års fødselsdag standsede jeg i tirsdags ved en skovbegravelsesplads. Mellem træer, solstråler, små mindeplader og skovbund opstod en stille eftertanke om livet, døden, den sidste tid - og om hvor jeg en dag skal høre til. * Men dette søndagsbrev handler ikke kun om gravsted og død. Det handler også om alt det, som vi efterlader. Om de 60 papkasser med breve, skolehæfter, kassettebånd, kærestebreve, legetøj, fotos og minder, som har fulgt med mig gennem hele livet. Om nødvendigheden af at rydde op, sortere, give videre og give slip - ikke af tristhed, men af kærlighed til dem, der en dag står tilbage. * For måske er oprydning også en kærlig handling. Måske er det at tage stilling en måde at leve mere frit på. Og måske kan man gemme historien uden nødvendigvis at gemme alle tingene. * Denne episode handler om skoven, døden, livet, alderdommen, kasserne - og om at gøre sig klar uden at give op. Til sidst stiller jeg som altid spørgsmålene videre til jer lyttere: Har du forberedt dig? Ved dine nærmeste, hvad du ønsker? Og hvad ligger der i dine egne kasser, som det måske er tid til at åbne? * Jeg har til stadighed store udgifter til hosting, musikrettigheder, teknik og transport, og jeg tærer virkelig på min sparsomme pension, så har du lyst til at støtte mit con amore-kærlighedsprojekt, gør du det lettest på min MobilePay på 21 22 23 64 * Vært: Bo Østlund * Musik: 'Last Words of a Shooting Star'/Mitski (KODA-licens) 'Follow Me Pt. 2'/Jonathan Mollberg (Epidemic Sound Music License)
S3 · E193
September 3 · 1 hr 27 min
Mikkels mirakel - fra dybt misbrug til meditation og inspiration (G)
Mikkel Kjerstein fra Aalborg er 39 år gammel. Han er musiker, yogalærer og tidligere misbruger. Mikkel voksede op med voldsom allergi, astma og atopisk eksem. Han var allergisk over for næsten alt. Fødevarer, dyr, pollen, støv, sollys. I perioder kunne han ikke engang være ude i dagslys, fordi hans hud kløede, blødte og brændte — og hans selvværd forsvandt tidligt. * Mikkels forældre gjorde alt, hvad de kunne: Kostomlægninger, behandlinger, forbud. Men intet hjalp. Han følte sig forkert, begrænset og uden håb, og allerede som 12-årig begyndte Mikkel at drikke for at dulme smerte og frustration. Det blev begyndelsen på 22 års misbrug af alkohol, kokain, ritalin og hash — alt sammen i jagten på at føle sig ‘rigtig’ - føle sig sej og elsket. * Udadtil havde Mikkel styr på tingene. Han var skolelærer og spillede musik i anerkendte bands. Men indeni var han knust. ‘Jeg kastede op og sked blod. Jeg besvimede i druk og slog mit hoved — og så tog jeg på værtshus igen. Min hud var et helvede, mit liv var overlevelse, og mit selvbillede var ødelagt. Jeg troede, jeg var dømt …’ * Men som 33-årig - for seks år siden - kom Mikkel i behandling og blev clean. Og da rusen forsvandt, begyndte nordjyden at lede Efter noget mere. Noget dybere. Noget ægte. Han fandt yoga. Først som en praksis. Siden som et kald. Kundalini Yoga tændte noget i Mikkel — en varme, en glæde, en følelse af forbundethed. Han mærkede endelig håb. For første gang i hans voksne liv, og han tog en uddannelse og begyndte at undervise. * I starten forsvandt hans eksem. Men den kom igen — sammen med frygten. Kontrollen. Besættelsen. Og Mikkel blev fanatisk med kost, kosttilskud, regler. Han isolerede sig. Sad i mørke rum og søgte løsninger på nettet. Tænkte kun på sygdom og symptomer. Han levede i konstant alarmberedskab. * Men så begyndte Mikkel at meditere. Ikke bare lidt. Han gjorde det til en daglig praksis. Først yoga — så meditation. Hver morgen. Og langsomt, dag for dag, ændrede noget sig. Mikkel begyndte at mærke fred. Ikke udenpå. Indeni. Han sad igennem ubehag, kriblen, gamle traumer. Og så — en dag — kunne Mikkel holde følelsen. Han følte sig hel. * Og så skete miraklet. Mikkel — som ikke engang turde gå udenfor i dagslys — tog sin yogamåtte med ud i solen. Og lavede yoga. Uden smerte. Uden kløe. Uden panik. Og han har gjort det hver dag lige siden. * I dag er Mikkel atter begyndt at høre punkmusik - og skrive sange. ‘Det føles som om, alle brikkerne falder på plads. Alt, hvad jeg har været igennem, giver pludselig mening. Det var ikke spildt. Det var min vej. Jeg føler mig fri. Jeg føler mig stærk. Og vigtigst af alt: Jeg føler mig hel.’ * Dette er en reprise, så Danske Hjerters mange nye lyttere også får mulighed for at dykke ned i det store bagkatalog. Episoden blev offentliggjort første gang den 23. juni 2025. * Ethvert bidrag, stort som lille, til at producere denne podcast, modtages med tak og stor taknemmelighed på min MobilePay på nummeret 21.22.23.64 * Vært: Bo Østlund Musik: 'This Is My Life'/Gasolin' (KODA-licens) 'Helhjertet'/Michael Falch (KODA-licens) 'Hymn for Piano'/Victor Lundberg 'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders 'Summer Dazes'/Baegel (Epidemic Sound Music License)
S3 · E192
August 31 · 26 min
Debatten: Traktorerne larmer mens vores fjorde dør i stilhed
I denne episode af Danske Hjerters format 'Debatten' tager jeg fat på landbrugets traktordemonstrationer, der tirsdag morgen ventes at ramme blandt andet København og Aarhus - og på den større debat om dansk landbrugs ansvar for naturen. Med afsæt i dagens krisemøde i Odense, buh-råb mod ministeren, vrede over kvælstofregulering og varslede traktorkaravaner spørger jeg: Hvor længe skal hensynet til et relativt lille erhverv veje tungere end hensynet til vores fjorde, åer, vandløb, grundvand og kommende generationer? * Episoden handler om proportioner: At omkring 60 procent af Danmarks areal bruges til landbrug, mens det primære landbrug direkte beskæftiger en meget lille del af den samlede danske arbejdsstyrke - og at Danmark er blandt de mest opdyrkede lande i Europa. Det handler også om iltsvind, fedtemøg, døde fjorde, fisk der forsvinder, og eksperter der igen og igen peger på behovet for markante reduktioner i kvælstofudledningen. Samtidig retter jeg en skarp kritik mod den vrede, der nu også rettes mod forskere og universiteter - blandt andet i Aarhus, hvor traktorer ventes at demonstrere ved Aarhus Universitet. * Dette er en helt personlig kommentar om egoisme kontra fællesskab, om landbrugets ansvar, om politisk nølen gennem årtier - og om den natur, vi ikke har arvet af vores forældre, men lånt af vores børn. Dette er naturligvis min egen holdning, og debatten er åben. Du må meget gerne være uenig. Faktisk er det jo ofte dér, det bliver mest interessant - når meninger brydes, når argumenter mødes, og når vi tør diskutere det, der betyder noget, uden nødvendigvis at skulle være enige til sidst. * Jeg tror på den ordentlige debat. Den skarpe debat. Den ærlige debat. Den debat, hvor vi godt må mene noget forskelligt, men hvor vi stadig forsøger at lytte til hinanden. Så hvis du har en anden holdning, en kommentar, en indvending eller en erfaring fra dit eget liv, er du meget velkommen til at skrive med i Facebook-gruppen 'Søndagsbrevet og debatten'. * Vil du støtte mit frivillige arbejde med denne podcast, gør du bedst og lettest på min MobilePay på 21.22.23.64. Du kan også støtte på dette link: https://buymeacoffee.com/booestlund * Vært: Bo Østlund * Musik: 'Melting Glass'/Eden Avery (Epidemic Sound Music License)
S3 · E191
August 29 · 38 min
Søndagsbrevet: Hele verdens smerte ligger klar i din mobil
I denne uges søndagsbrev tager jeg afsæt i en uge præget af tab - og i den særlige stilhed, døden efterlader hos os, når mennesker, vi har fulgt, beundret, lyttet til eller ladet os forme af, ikke længere er her. For hver gang et kendt ansigt forsvinder, bliver vi også mindet om vores eget timeglas. Om sandet, der løber. Om livets forgængelighed. Om hvor kort tid vi i virkeligheden har - og om hvor vigtigt det er, at vi bruger den tid på mennesker, steder og valg, der giver os energi, glæde, kærlighed og mening. * Men søndagsbrevet handler også om noget større: Hvad gør vi, når verden bliver for meget? Når vi allerede om morgenen mødes af krig, klima, vrede, død, ensomhed, mistrivsel, flugt, frygt og børn, der lider. Når hele verdens smerte ligger i vores telefon, før vi overhovedet har drukket den første kop kaffe. Når vi ikke længere bare bliver informeret om verden - men ramt af den. Igen og igen. * Jeg reflekterer over den stille nyhedssorg, mange af os bærer rundt på. Over forskellen på medfølelse og overbelastning. Over den vrede tid, vi lever i, hvor sociale medier gør reaktionen hurtig, hård og ofte uden åndedrag. Og over hvordan vi kan blive så optaget af menneskehedens lidelse, at vi glemmer det menneske, der står lige foran os. Dette søndagsbrev er ikke en opfordring til at lukke øjnene for verden. Tværtimod. Det er en nænsom påmindelse om, at vi kun kan møde verden som hele mennesker, hvis vi også passer på vores eget hjerte. * Måske skal vi ikke bære hele verden. Måske skal vi bære det stykke, der er lagt i vores hænder: Et barn, en ven, en nabo, en gammel forælder, en ensom sjæl, en samtale, en håndsrækning, et øjeblik af mildhed. For håbet begynder måske ikke med, at vi kan gøre alt. Måske begynder det med, at vi gør én ting. Med kærlighed. * Jeg har til stadighed store udgifter til hosting, musikrettigheder, teknik og transport, og jeg tærer virkelig på min sparsomme pension, så har du lyst til at støtte mit con amore-kærlighedsprojekt, gør du det lettest på min MobilePay på 21 22 23 64 * Vært: Bo Østlund * Musik: 'I Will Always Love You'/Dolly Parton (KODA-licens) 'Follow Me Pt. 2'/Jonathan Mollberg (Epidemic Sound Music License)
S3 · E190
August 27 · 1 hr 25 min
Jeg frygtede for mit liv, da min ekskæreste voldtog mig to gange
Det er blevet den 28. august 2026, den lunefulde fuldmåne hænger deroppe netop denne fredag, og den bedste danske sommer i mands minde synger lige så stille på sidste vers. I denne episode kan du du lytte til en helt ny samtale med 53-årige Ane fra Midtjylland, der to aftener inden for få dage blev voldtaget af sin ekskæreste - faderen til hendes yngste datter - mens de tre børn på 8, 6 og 3 år lå og sov på førstesalen i det øde beliggende hus. * Men hvad gør man - hvordan handler man - når en beruset eks pludselig dukker op og står i stuen og ikke lægger skjul på, at han ønsker og vil have sex? Anes ekskæreste blev dømt for voldtægt i både byretten og landsretten, hvor han fik to et halvt års fængsel. Og i mange år lykkedes det Ane at lægge oplevelsen fra sig, og hun var aldrig plaget af mareridt eller flashbacks - og udadtil fungerede hendes liv fint. * Men en fuldmåneceremoni på Bali for tre år siden fik pludselig alt frem igen, og i sidste måned - i juli i år - skete det samme igen, og denne gang endnu stærkere, da Ane skulle have den sidste session i et forløb med en spirituel mentor. Pludselig, ud af det blå, dukkede voldtægterne, dæmonerne og spøgelserne atter op, og det bragt hende ind i dyb proces, hvor det blev helt tydeligt hvilken betydning, det hele har haft for hendes liv, og for hendes rolle som mor og hendes forhold til sin nuværende mand. * 'Den aften og nat tog han den sprudlende fynbo, som jeg var dengang. Der blev lagt en skygge hen over den mor, som jeg havde forestillet mig, at jeg skulle være for min børn - og over alle de ting, jeg havde drømt om at gøre sammen med dem. Det blev taget fra os, og det gør mig sorgfuld ...' * Dagens samtale handler om alle de usynlige spor, som en traumatisk oplevelse som Anes kan have, Den handler om skam, og den handler om sorg over alt det, som man mister, når man mister sig selv. Og den bringes ganske passende på en dag med fuldmåne, da det jo var netop fuldmånen over Bali, som satte Anes proces i gang. * Jeg har stadig brug for din hjælp, hvis DANSKE HJERTER skal fortsætte med at udkomme. Jeg håber derfor, at du give en kærlig og livsvigtig hånd ved at donere et beløb på min MobilePay på nummeret 21.22.23.64 Enhver donation - stor som lille - vil blive modtaget med meget stor taknemmelighed. * Vært: Bo Østlund * Musik: 'This Is My Life'/Gasolin (KODA-licens) 'Me and a Gun'/Tori Amos. (KODA-licens) 'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders (Epidemic Sound Music License)
S3 · E189
August 22 · 31 min
Søndagsbrevet: Har du husket at banke på en dør i dag?
Dagens søndagsbrev handler om det menneske, ingen spørger til. Afsættet er disse dages Folkemøde Møn, hvor der er et hav af vigtige programpunkter om kvinder, kvinders sundhed, kvindekroppen, vold mod kvinder, samtykke, omsorg, ligestilling og toxic maskulinitet. Alt sammen vigtigt. Men hvor er mændene? * Ikke mændene som problem. Ikke mændene som vold, skyld eller giftig maskulinitet. Men mændene som mennesker. De ensomme mænd. De tavse mænd. De syge mænd. De fraskilte fædre. De mænd, der ikke går til lægen. De mænd, der ikke har nogen at ringe til. De mænd, der ender i selvmordsstatistikken. * Men denne udgave af Søndagsbrevet og denne episode handler også om noget større: De gamle, vi kalder en ældrebyrde. De ensomme, der sidder bag lukkede døre. De omkring 600 danskere, der hvert år tager deres eget liv. Og dem, der dør alene - så alene, at samfundet må efterlyse pårørende i avisen. * Dette er et Søndagsbrev om synlighed. Eller mangel på samme. Om tavshed. Om skam. Om ensomhed. Om at blive glemt, mens man stadig lever. Om et samfund, der taler meget om trivsel, men hvor alt for mange stadig sidder bag lukkede døre uden nogen, der banker på. * Og om det helt enkle spørgsmål, vi måske alle burde stille os selv lidt oftere: Hvem har jeg selv ikke spurgt til, ringet til og holdt et kærligt øje med? * Jeg har til stadighed store udgifter til hosting, musikrettigheder, teknik og transport, og jeg tærer virkelig på min sparsomme pension, så har du lyst til at støtte mit con amore-kærlighedsprojekt, gør du det lettest på min MobilePay på 21 22 23 64 * Vært: Bo Østlund * Musik: 'Eleanor Rigby'/The Beatles (KODA-licens) 'Follow Me Pt. 2'/Jonathan Mollberg (Epidemic Sound Music License)
S3 · E188
August 20 · 1 hr 20 min
Min søn Rasmus hængte sig i carporten (fra hjerternes arkiv)
Dén aften i oktober 2018 ventede Rasmus fra Skive på, at mørket skulle falde på. Han havde kærestesorger, og han orkede ikke mere. Kort før, han førte sin beslutning ud i livet, skrev han en sms, som han sendte til sin mor og far: * 'Tak for alt, som I har givet mig her i livet. Nu kan jeg bare ikke mere. Jeg føler ikke længere, at mit liv giver nogen mening, og at der er nogen grund til at trække pinen ud' 'I skal vide, at jeg elsker jer, og at I intet har gjort forkert. Jeg valgte bare den forkerte sti i mit liv. I er de mest fantastiske forældre. Jeg kan bare ikke mere og har brug for at gøre en ende på mit liv.' 'Jeg ved godt, at det er jeres store frygt, men jeg tror på, at jeg kommer et bedre sted hen, selv om det er svært at gøre det. jeg kan bare ikke mere. Kæmpe undskyld for den store smerte, som jeg har forvoldt jer. Der er bare ikke plads til mig i dette liv.' * Derefter hængte Rasmus sig i sin carport halvanden kilometer fra sin mors hjem. Rasmus, som elskede musik og spillede både trommer og guitar, blev 30 år. Hanne Westergaard fortæller historien om sin søn. * Denne episode af DANSKE HJERTER handler om selvmord. Et emne, som det ikke er farligt at tale om eller fortælle om. Tværtimod viser alle undersøgelser det modsatte. Nemlig at det er vigtigt at turde sætte ord på og fortælle om selvmord for at fjerne de mange tabuer omkring dét at vælge livet fra. For vi taler helst ikke om det, og det er stadig for mange familier forbundet med både skyld og skam - og det på trods af, at hvert eneste selvmord i gennemsnit berører fem mennesker. Så flere tusind danskere mister altså hvert eneste år et familiemedlem eller en nær ven eller kollega og efterlades i stor sorg og med mange spørgsmål, som aldrig bliver besvaret. * Hvert år dør cirka 600 personer til selvmord i Danmark. Et tal, som har ligget nogenlunde konstant i næsten 20 år. Tidligere var antallet af selvmordsraten i Danmark meget højere. Allerhøjest var den i 1980’erne, da min egen far tog sit eget liv. Dengang var der cirka 1600 selvmord om året. Men de 600 årlige selvmord i vor tid er stadig tre gange så mange, som der årligt dør i trafikken her i landet. Og inden 2025 er slut, vil der have været mindst 10.000 selvmordsforsøg. Måske er tallet det dobbelte. * Hvis DU, som lytter, selv er i krise, eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen. De fleste mennesker har perioder, hvor livet eller en situation opleves som så svær, at de ikke kan magte den alene. For nogen fører krisen til selvmordstanker og uden hjælp måske til selvmordsforsøg og selvmord. Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning på nummeret 70 201 201 alle årets dage fra klokken 11 til 05 om morgenen. * Del podcasten i hele dit netværk - med din familie, dine, venner, dine kolleger og dine naboer. Husk endelig også at abonnere på DANSKE HJERTER på Spotify, Apple eller hvor du hører den, så du automatisk får besked, når der lægges nye episoder op. * Skulle du have lyst til at sponsere podcasten, eller måske medvirke med DIN livshistorie, så send en mail til: kontakt@danskehjerter.dk * Vært: Bo Østlund Musik: 'This Is My Life'/Gasolin' (KODA-licens) 'In The Arms Of The Angel'/Sarah McLachlan (KODA-licens) 'Hymn for Piano'/Victor Lundberg 'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders 'Without Me'/Autumn Cheek (Epidemic Sound Music License)
S3 · E187
August 15 · 32 min
Søndagsbrevet: Hvem mangler du at tilgive og selv blive tilgivet af?
I denne uges søndagsbrev handler det om tilgivelse. Ikke som et let eller pænt ord. Men som en af de stærkeste og mest radikale kræfter, vi har som mennesker. For tilgivelse er ikke det samme som at glemme. Det er ikke det samme som at frikende. Det er ikke det samme som at sige, at det forkerte ikke var forkert. Men måske er tilgivelse det, der kan forhindre, at det forkerte får lov at eje os resten af livet. * I denne episoden reflekterer jeg over, hvorfor vi som mennesker - og som samfund - ofte er så dårlige til at tilgive. Jeg taler om skilsmisseforældre, familier der går i stykker, gamle konflikter mellem børn og forældre, sociale medier, politisk udskamning og mennesker, der bliver dømt ude af fællesskabet på ubestemt tid. Jeg taler også om mine to samtaler i denne uge her i podcasten med Amira fra TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane'. Om hendes ord om skyld, skam og måske aldrig at kunne tilgive sig selv. Hendes historie rejser et svært spørgsmål: Kan vi overhovedet lytte til et menneskes anger, hvis vi allerede har besluttet, hvem det menneske er? * Og så fortæller jeg en personlig historie om min fars selvmord, da jeg var 23 år. Om skyldfølelse. Om at skulle tilgive mig selv. Og om mange år senere at kunne se hans selvmord i et andet lys - ikke som noget smukt, men som en handling født af desperation, depression og afmagt. * Til sidst stiller jeg lytteren nogle spørgsmål: Hvem mangler du at tilgive? Hvem mangler du at blive tilgivet af? Og har du tilgivet dig selv? * Dette er et søndagsbrev om vrede, skyld, skam, barmhjertighed - og om muligheden for at lægge nogle af de sten fra sig, som vi har båret på alt for længe. * Tak fordi du lytter til 'Danske Hjerter', som kører på sin tredje sæson. Det sætter jeg utroligt stor pris på. Hvis du ikke allerede abonnerer på podcasten, så gør det, så du sikrer dig, at du automatisk får besked, når der lægges nye episoder op flere gange om ugen. 'Danske Hjerter' er ikke gemt bag en betalingsmur, og den kan høres gratis over alt, hvor du lytter til dine andre podcasts. * Jeg har til stadighed store udgifter til hosting, musikrettigheder, teknik og transport, og jeg tærer virkelig på min sparsomme pension, så har du lyst til at støtte mit con amore-kærlighedsprojekt, gør du det lettest på min MobilePay på 21 22 23 64 * Du kan også støtte mit arbejde her: https://buymeacoffee.com/booestlund Enhver donation - stor som lille - vil blive modtaget med stor taknemmelighed. * Af hjertet tak for dig - du gør en kæmpestor forskel for denne podcast. * Vært: Bo Østlund * Musik: 'Sorry Seems To Be The Hardest Word'/Elton John (KODA-licens) 'Follow Me Pt. 2'/Jonathan Mollberg (Epidemic Sound Music License)
S3 · E186
August 14 · 17 min
Debatten: I dag døde både en ulv og en masse tillid og værdighed
I dag lancerer jeg et nyt format her i Danske Hjerter: Debatten. Dermed står podcasten nu på fire ben: De lange samtaler om fredagen, Søndagsbrevet om søndagen, Bag Overskriften med aktuelle personer - og nu Debatten, hvor jeg som samfundsdebattør giver mine egne holdninger til aktuelle emner. Dermed er Danske Hjerter bevet et helt lille medie. * I denne første udgave handler det om ulven. I dag blev en såkaldt problemulv skudt i Danmark. Minister, presse og myndigheder stod klar, mens det døde dyr blev vist frem, og medierne buldrede derudad med breaking news og fortællingen om 'Ulvens sidste døgn'. * Jeg taler om det, jeg oplever som mediehysteri, politisk symbolhandling og en dyb naturforskrækkelse. Om ulven som spejl på menneskets angst. Om proportioner. Om trafikdræbte, selvmord, hundebid og alle de langt større problemer, vi lever med uden samme nationale panik. Og om spørgsmålet: Er det virkelig ulven, der er problemet? Eller er det os? * Du behøver ikke være enig. Alle er velkomne til at kommentere med deres egen holdning i Facebookgruppen Søndagsbrevet og Debatten. * Vil du støtte mit frivillige arbejde med denne podcast, gør du bedst og lettest på min MobilePay på 21.22.23.64. Du kan også støtte på dette link: https://buymeacoffee.com/booestlund * Vært: Bo Østlund * Musik: 'Who's Afraid of the Big, Bad Wolf?'/Pinto Colvig, Mary Moder, Dorothy Compton, Billy Bletcher (KODA-licens) 'Melting Glass'/Eden Avery (Epidemic Sound Music License)
S3 · E185
August 13 · 1 hr 42 min
Sandra og hendes mor var på flugt fra politiet (fra hjerternes arkiv)
Det er faktisk utroligt, at 39-årige Sandra Lia i dag er i live. For hun har prøvet det hele. Hun har været på flugt fra politiet sammen med både sin mor og sin far, hun er blevet smidt ud af vinduet to gange af sin mor under disse flugtforsøg, hun er blevet kidnappet af sin far, og hendes mor er blevet tiltalt for mord. * Faktisk blev Sandra allerede landskendt den 17. juli 1987. For næsten 40 år siden. Billedet af den lille baby på under et år med kysen og sutten i munden fyldte hele forsiden på B.T., hvor overskriften lød: 'Desperat mor på flugt - smed baby ud af vinduet.' * Det skulle som skrevet ikke blive sidste gang, at Sandra oplevede det. Men denne gang endte hun på Skodsborg Børnehjem. Senere blev Sandra placeret i en plejefamilie, og efter moderens mors død - da Sandra var 13 år - kom hun på en ungdomspension. Sandras mor var narkoman, og hun stak sig hver dag i benene stærke smertestillende stoffer. * Sandra elskede sin mor Sysser ubetinget, men moderens dårlige valg gav den lille pige en opvækst uden barndommens glæder. I stedet havde Sandra store bekymringer og et ansvar, som intet barn burde bære – nemlig at passe på sin mor. * Sandra husker tydeligt, hvordan hun som femårig trykkede og rensede sin mors bylder, når Sysser var skæv - og den lille datter sørgede også for, at hendes mor ikke slog sig, når hun faldt, ved at kaste sig ned, så hun faldt oven på hende. ‘Sandra reddede sin mors liv utallige gange. * Hendes teenageår var en kamp. Hun følte sig alene og misforstået, og hun kæmpede dagligt for ikke at give op. Ofte råbte Sandra op til himlen, at hun ikke kunne mere, og hun bad Gud om at tage sig hjem. Hun overvejede ofte selvmord. * Sandras mor blev på et tidspunkt også tiltalt for at have dræbt en medpatient på sygehuset ved at kvæle hende med en pude. Sysser blev til sidste frifundet i retten, men inden da fulgte hele landet med i sagen i medierne, og når mor og datter kom hjem til lejligheden i Københavnsområdet, var der ofte med store røde bogstaver skrevet ‘MORDER’ på døren. Så nu var Sandra ikke bare datteren af en narkoman - men også datteren af en morder. Det gjorde naturligvis ikke det hele lettere i skolen, hvor Sandra både blev mobbet og fik bank af sine klassekammerater. * Sandra græd sig søvn hver aften i mange år, fordi hun savnede sin mor, indtil hun pludselig en dag fandt en måde at komme videre i livet på - men en dag fandt hun brikkerne til sit livs puslespil, og nu er det lagt, så den lille baby, som voksede op som datter af en narkoman, som hun konstant skulle forsøge at holde i live, rejser gennem tilværelsen som, hvad hun selv karakteriserer som et godt, ærligt, kærligt menneske med gode værdier. For Sandra har valgt offerrollen fra. Og livet til. Som mønsterbryder. Hun nægter at leve et liv i lænker som offer for sin historie Som hun siger: 'Vi har ikke valgt vores fortid - men vi kan vælge vores nutid og fremtid ...' * I dag driver Sandra Lia en succesfuld virksomhed sammen med sin mand, når hun ikke lever et dejligt liv sammen med ægtefællen og deres seks børn i familiens skønne hjem i Portugal. * Vil du støtte mit frivillige arbejde med denne podcast, gør du bedst og lettest på min MobilePay på 21.22.23.64. Du kan også støtte på dette link: https://buymeacoffee.com/booestlund * Vært: Bo Østlund * Musik: 'Good Day Sunshine'/The Beatles (KODA-licens) 'Hymn for Piano'/Victor Lundberg 'Last to Leave'/Victor Lundberg (Epidemic Sound Music License)
S3 · E183
August 11 · 35 min
Amira Smajic: 'Jeg håber folk kan se mig som et menneske og ikke en ting'
Hun blev først kaldt modig. Så blev hun kaldt løgner. Først helt. Så skurk. I det nye format 'Bag overskriften' i min podcast Danske Hjerter taler jeg de disse dage med Amira Smajic, der blev landskendt, da hun var hovedperson i Mads Brügger-dokumentaren ’Den sorte svane,’ der blev sendt på TV2 i 2024. Her agerede hun muldvarp, der skulle afsløre, hvordan erhvervslivet og den kriminelle underverden hjælper hinanden til at begå svindel. * Min fem kvarter lange samtale med Amira, som bringes over to dage, er ikke en samtale om jura, skyldplacering eller endnu en gennemgang af, hvem der gjorde hvad og hvornår. Det er en samtale om mennesket bag overskriften. En samtale om angst, ensomhed, skam, skyld, fortrydelse, manipulation, løgne, sandhed, identitet, tillid - og om den ultimative prisfor at blive et menneske, ingen længere stoler på. * Amira siger selv: 'Hvis jeg siger, at himlen er blå, skal folk lige tjekke, om det passer.' Hun siger også: 'Jeg har mistet retten til at definere mig selv offentligt.' Og: 'Jeg har mistet mit ansigt og mit navn.' * I samtalen taler Amira om sin egen rolle og sit eget ansvar: 'Jeg fortryder, at jeg sagde ja til at medvirke i dokumentaren, og jeg ved ikke, om jeg nogensinde kan tilgive mig selv. Det tynger min sjæl hver dag, at jeg har været med til at rykke folks liv fra hinanden.' 'Jeg er tynget af skam - og den gør det svært for mig at løfte mig selv. Den fratager mig evnen til at møde omverdenen og indgå i relationer og være noget for nogen.' * Amira Smajic har ikke siden 'Den sorte svane' givet interviews til radio, tv eller podcast. Hun har været skjult og gemt i mere end to år - alene med angsten, skammen og den offentlige fortælling om, hvem hun er. Og hun skjuler sig stadig. 'Jeg er blevet brændt så voldsomt, at jeg ser farer alle vegne.' * For mig er det her ikke en samtale, der frikender. Og ikke en samtale, der fælder. Det er derimod en personlig samtale om prisen for det hele. Om at gå fra at blive set som modig til at blive set som utroværdig. Om at leve med, at mange ikke tror på noget af det, man siger. Om at miste sin plads i verden. Om skyld, skam, ansvar og fortrydelse. Om at i ensomhed at forsøge at samle sig selv op efter to år i isolation, frygt og mistillid. Det er en samtale, der spørger: Kan man lytte til et menneskes følelser, selv om man ikke stoler på menneskets fortælling om fakta? * Selv siger Amira: 'Hvis man ikke stoler på, at jeg kan føle noget, så er der ikke plads til meget mere. Nu snakker vi jo om følelser og relationer - ikke om jura eller journalistisk dokumentation.' * Amira Smajic er i øvrigt aktuel med sin selvbiografi, som slet og ret bærer navnet 'Amira'. * Hør anden del af min samtale med Amira i denne episode. Første del kunne du høre i går i episode 183. * Danske Hjerter - som nu udkommer tre gange hver uge i tre forskellige formater - kan lyttes gratis over alt, hvor du hører dine andre podcasts. Jeg er helt afhængig af støtte til mit con-amore-projekt, så vil du bakke det op, kan du gøre det på min MobilePay på 21 22 23 64 Af hjertet tak - og tak for interessen for mit arbejde. * Vært: Bo Østlund * Musik: 'Anthem'/Leonard Cohen (KODA-licens) 'Season of Love'/Gamma Skies (Epidemic Sound Music License)
S3 · E183
August 10 · 44 min
Amira fra Den sorte svane: 'Jeg ved ikke, om jeg nogensinde kan tilgive mig selv.'
Hun blev først kaldt modig. Så blev hun kaldt løgner. Først helt. Så skurk. I det nye format 'Bag overskriften' i min podcast Danske Hjerter taler jeg de kommende dage med Amira Smajic, der blev landskendt, da hun var hovedperson i Mads Brügger-dokumentaren ’Den sorte svane,’ der blev sendt på TV2 i 2024. Her agerede hun muldvarp, der skulle afsløre, hvordan erhvervslivet og den kriminelle underverden hjælper hinanden til at begå svindel. * Min fem kvarter lange samtale med Amira, som bringes over to dage, er ikke en samtale om jura, skyldplacering eller endnu en gennemgang af, hvem der gjorde hvad og hvornår. Det er en samtale om mennesket bag overskriften. En samtale om angst, ensomhed, skam, skyld, fortrydelse, manipulation, løgne, sandhed, identitet, tillid - og om den ultimative prisfor at blive et menneske, ingen længere stoler på. * Amira siger selv: 'Hvis jeg siger, at himlen er blå, skal folk lige tjekke, om det passer.' Hun siger også: 'Jeg har mistet retten til at definere mig selv offentligt.' Og: 'Jeg har mistet mit ansigt og mit navn.' * I samtalen taler Amira om sin egen rolle og sit eget ansvar: 'Jeg fortryder, at jeg sagde ja til at medvirke i dokumentaren, og jeg ved ikke, om jeg nogensinde kan tilgive mig selv. Det tynger min sjæl hver dag, at jeg har været med til at rykke folks liv fra hinanden.' 'Jeg er tynget af skam - og den gør det svært for mig at løfte mig selv. Den fratager mig evnen til at møde omverdenen og indgå i relationer og være noget for nogen.' * Amira Smajic har ikke siden 'Den sorte svane' givet interviews til radio, tv eller podcast. Hun har været skjult og gemt i mere end to år - alene med angsten, skammen og den offentlige fortælling om, hvem hun er. Og hun skjuler sig stadig. 'Jeg er blevet brændt så voldsomt, at jeg ser farer alle vegne.' * For mig er det her ikke en samtale, der frikender. Og ikke en samtale, der fælder. Det er derimod en personlig samtale om prisen for det hele. Om at gå fra at blive set som modig til at blive set som utroværdig. Om at leve med, at mange ikke tror på noget af det, man siger. Om at miste sin plads i verden. Om skyld, skam, ansvar og fortrydelse. Om at i ensomhed at forsøge at samle sig selv op efter to år i isolation, frygt og mistillid. Det er en samtale, der spørger: Kan man lytte til et menneskes følelser, selv om man ikke stoler på menneskets fortælling om fakta? * Selv siger Amira: 'Hvis man ikke stoler på, at jeg kan føle noget, så er der ikke plads til meget mere. Nu snakker vi jo om følelser og relationer - ikke om jura eller journalistisk dokumentation.' * Amira Smajic er i øvrigt aktuel med sin selvbiografi, som slet og ret bærer navnet 'Amira'. * Hør første del af min samtale med Amira i denne episode. Anden del kan høres i morgen i episode 184. * Danske Hjerter - som nu udkommer tre gange hver uge i tre forskellige formater - kan lyttes gratis over alt, hvor du hører dine andre podcasts. Jeg er helt afhængig af støtte til mit con-amore-projekt, så vil du bakke det op, kan du gøre det på min MobilePay på 21 22 23 64 Af hjertet tak - og tak for interessen for mit arbejde. * Vært: Bo Østlund * Musik: 'Season of Love'/Gamma Skies (Epidemic Sound Music License)
S3 · E182
August 8 · 25 min
Søndagsbrevet - jeg fyldte 70 i går, hvad pokker gør jeg nu med mit liv...?
I går fyldte jeg 70 år. Det er et mærkeligt tal. Ikke fordi jeg føler mig som 70 indeni. Det tror jeg faktisk ikke, ret mange gør. Indeni er vi på en eller anden underlig måde stadig mange aldre på én gang. * Jeg kan stadig mærke drengen. Den unge mand. Faren. Journalisten. Den forelskede. Den bange. Den stædige. Den nysgerrige. Den, der stadig tror, at der er noget mere at forstå. De er der alle sammen endnu. Men kroppen, kalenderen og dåbsattesten har deres egen måde at tale på. Og de er ikke altid lige diplomatiske. * 70 år. Man siger tallet, og så står det der. Som en milepæl. Eller en mur. Eller måske bare som en bænk ved vejen, hvor man et øjeblik sætter sig, trækker vejret og ser sig tilbage. Jeg tror ikke, jeg har lyst til at kalde det alderdom. Ikke endnu. Men jeg har heller ikke lyst til at lade som om, det bare er et tal. For det er det ikke. * Alder er ikke bare et tal. Alder er erfaring. Alder er tab. Alder er taknemmelighed. Alder er mennesker, man ikke længere kan ringe til. Alder er døre, der lukkede. Men også døre, man aldrig havde set, hvis ikke man var nået hertil. Og måske er 70 også det sted i livet, hvor man for alvor begynder at forstå, at man ikke er udødelig. Ikke bare som en tanke. Ikke bare som noget, man godt ved oppe i hovedet. Men som noget, der begynder at sætte sig i kroppen. * Denne uges søndagsbrev handler om at blive 70 - og erkende, at tiden er kommet, hvor jeg er nødt til at vælge vælge fra. * Tak fordi du lytter til 'Danske Hjerter', som kører på sin tredje sæson. Det sætter jeg utroligt stor pris på. Hvis du ikke allerede abonnerer på podcasten, så gør det, så du sikrer dig, at du automatisk får besked, når der lægges nye episoder op flere gange om ugen. 'Danske Hjerter' er ikke gemt bag en betalingsmur, og den kan høres gratis over alt, hvor du lytter til dine andre podcasts. * Jeg har til stadighed store udgifter til hosting, musikrettigheder, teknik og transport, så har du lyst til at støtte mit con amore-kærlighedsprojekt, gør du det lettest på min MobilePay på 21 22 23 64 * Du kan også støtte mit arbejde her: https://buymeacoffee.com/booestlund Enhver donation - stor som lille - vil blive modtaget med stor taknemmelighed. * Af hjertet tak for dig - du gør en kæmpestor forskel for denne podcast. * Vært: Bo Østlund * Musik: 'Når Jeg Bli'r Gammel'/Gnags (KODA-licens) 'Follow Me Pt. 2'/Jonathan Mollberg (Epidemic Sound Music License)
S3 · E181
August 6 · 1 hr 41 min
Bag det pæne glansbillede: Min far var narcissist (fra hjerternes arkiv)
På et gulnet, kornet foto, som ligger et sted på Fyn, sidder Henrik med sin søn Søren til sønnens konfirmation på Nyborgvej 93 i Kværndrup en søndag i maj 1983. Det er året, hvor der er folkeafstemning om EF's udvidelse, hvor VHS-afspillere begynder at komme ud i danske hjem, hvor det første AIDS-tilfælde registreres i Danmark, hvor den første Grøn Koncert arrangeres af Muskelsvindfonden. Og om en måned fylder Søren 14 år. * Festen i Kværndrup holdes i det træhus, som Sørens forældre har for vane at leje til familiefesterne - og det bliver så stillet op på familiens gårdsplads. Søren smiler over sin sorte butterfly foran det store ophængte dannebrogsflag, men der er ofte en anden historie bag de glansbilleder, som hænges op på væggen eller sættes ind i familiealbummet. Glansbilleder er ofte løgne forklædt som glimmer. Det er dette også. * Ved siden af den lille smilende dreng i den hvide skjorte sidder nemlig en egoistisk og ukærlig far, som kun tænker på sig selv, kører familien med hård hånd og altid er i en offerrolle, fordi han føler, alle er til besvær. Også - og måske især - hans egne børn og hans kone, som bliver syg. En far, som ikke engang hilser på sin egen mor og hans to brødre, når han møder dem på gaden i den lille landsby. En far, som har svært ved at rose og se sin søn, og som ikke evner at vise og give Søren den kærlighed, som skal modne ham og give ham selvtillid både som ung og senere i livet. * Tværtimod sætter han nærmest en ære i at give sin søn skyldfølelse. Søren kan aldrig gøre det godt nok. Han gør alt forkert, synes han far. Og om natten har drengen Søren mareridt, fordi han frygter at dø. * I dag er Søren ikke i tvivl om, at hans far var narcissist, og han har gennem livet lidt under under, at hans far igen og igen kom til at fylde alt for meget i hans liv på den negative måde. Det har kostet på selvværdet, ligesom det kostede, da Søren - som efter gymnasiet havde helt andre planer for sit liv - følte sig forpligtet og presset til at starte i og senere overtage sin fars firma. Søren driver i dag stadig i en alder af 56 år stadig Kværndrup Kedelservice. Men det var aldrig hans drøm. * Dette er også historien om en far, der lige siden, Søren var ung dreng, har truet med at begå selvmord. Henrik Hansen fra Kværndrup ender med at gøre alvor af sine trusler som 89-årig, fordi han ikke vil flytte fra den ejendom, der gennem hele hans liv har betydet alt for ham. Samme dag, som han skal flytte i en ældrebolig, skyder Sørens far sig i brystet med sit jagtgevær siddende i en plastik-havestol på den samme gårdsplads, hvor man fejrede Sørens konfirmation. På bordet i stuen ligger et afskedsbrev, hvor han med rystende bogstaver har skrevet: 'Undskyld men jeg kunne ikke flytte ..' * Hør min samtale med Søren Sønderlund fra Svendborg i denne episode af min podcast Danske Hjerter. En samtale om en far og en søn, om at blive fanget i tilværelsen, fordi man ikke tør sige fra, ikke har lært det, og om at reflektere over livet og de puslespilsbrikker, man fik med på rejsen, i en moden alder. * Vært: Bo Østlund Musik: 'This Is My Life'/Gasolin' (KODA-licens) 'Father And Son'/Cat Stewens (KODA-licens) 'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders 'The Colours of Autumn'/Isobelle Walton (Epidemic Sound Music License) * Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så kontakt Livsliniens telefonrådgivning på 70 201 201.
S3 · E180
August 1 · 40 min
Søndagsbrevet - den novemberaften, da min mor blev til en smuk stjerne
Ugens søndagsbrev i 'Danske Hjerter' handler om at miste sin mor. Ikke om mødre i almindelighed. Ikke om det perfekte mor-barn-forhold, som mange måske længes efter, men ikke alle fik. Ikke om den milde, varme, ukomplicerede kærlighed, som findes i nogle familier, og som andre må lede efter hele livet. * Jeg vil tale om det, der sker, når en søn - eller datter - mister sin mor. Også når forholdet var svært. Måske især når det var svært. * Min mor udåndede en aften i november 2009. Jeg tror, at hun baskede som en engel op på den sorte himmel, sagde hej til månen og blev til en stjerne. Det ved jeg jo ikke. Men sådan havde jeg brug for at se det. For når et menneske dør, især ens mor, har man brug for billeder, der kan bære det, for sproget selv er for småt. Man kan sige 'Hun døde', 'Hun udåndede' eller 'Hun sov ind'. Men ingen af de ord rummer det, der sker, når den kvinde, der bar én ind i verden, forlader den. * Tak fordi du lytter til 'Danske Hjerter', som kører på sin tredje sæson. Det sætter jeg utroligt stor pris på. Hvis du ikke allerede abonnerer på podcasten, så gør det, så du sikrer dig, at du automatisk får besked, når der lægges nye episoder op flere gange om ugen. 'Danske Hjerter' er ikke gemt bag en betalingsmur, og den kan høres gratis over alt, hvor du lytter til dine andre podcasts. * Jeg har til stadighed store udgifter til hosting, musikrettigheder, teknik og transport, så har du lyst til at støtte mit con amore-kærlighedsprojekt, gør du det lettest på min MobilePay på 21 22 23 64 * Du kan også støtte mit arbejde her: https://buymeacoffee.com/booestlund Enhver donation - stor som lille - vil blive modtaget med stor taknemmelighed. * Af hjertet tak for dig - du gør en kæmpestor forskel for denne podcast. * Vært: Bo Østlund * Musik: 'Fourth of July'/Sufjan Stevens (KODA-licens) 'Follow Me Pt. 2'/Jonathan Mollberg (Epidemic Sound Music License)

Showing 1–20 of 35 episodes