Skip to content
Artwork for Danske Drabssager
True CrimeExplicit

Danske Drabssager

Rayo

Danske Drabssager er en true crime podcast om virkelighedens kriminalsager fortalt af dem, der har været helt tæt på. Vi sætter fokus på nogle af vor tids mest spektakulære drabssager og går i dybden med efterforskningen, retsmedicinernes vundersøgelser, kriminalteknikernes jagt på fældende beviser og til sidst rettergang og domfældelse. I hver episode ser vi på en ny drabssag og gennemgår sagen fra start til slut.

Podcasten er produceret af Bauer Media i samarbejde med True Crime Agency.

Vært: Stine Bolther, kriminalreporter og forfatter.

Play
  • 34 episodes
  • weekly
  • Avg 30 min
  • Danish
Counted on this page — what you have heard stays on this device, so it is not something the list can be paged by.
  • S15 · E13
    Tuesday · 29 min

    SIGNATURMORDEREN - historiske sager

    En otteårig pige forsvinder pludselig mens hun leger i sit kvarter på Vesterbro i København. Få timer senere gør politiet et forfærdeligt fund i en aflåst lejlighed i Matthæusgade. Vi går tæt på Matthæusgade-mordet fra 1929. En sag om oversete advarsler, ansvar og en forbrydelse, der blev en del af en historisk diskussion om dødsstraf i Danmark. Medvirkende: Historiker og leder af Politimuseet i København, Frederik Strand. Vært: Politihistoriker Anders Brandt Lundager.

  • S15 · E12
    November 3 · 25 min

    Live-podcast: DØDEN PÅ LØBEHJULET

    Det er sidst på eftermiddagen i hjertet af København. Tæt på Vesterport, lige ved de to tankstationer og ikke langt fra Bremen Teater. Lige præcis her, ved højlys dag, mister en 37-årig mand livet. Det er starten på den sag, vi ser nærmere på i denne udgave af Danske Drabssager. Det handler om planlægning, kynisme, et løbehjul, snedig udklædning og en svensk teenager med et skarpladt våben i hånden. Og så ser vi også nærmere på, hvordan fagfolk og myndigheder på begge sider af Øresund samarbejder om at få opklaret en af nyere tids voldsomme drab på åben gade. Episoden er optaget på dette års BogForum i Bella Center den 1. november 2026. Medvirkende: Professor i retsmedicin Hans Petter Hougen, krimireporter Carsten Norton og tidligere kriminaltekniker Bent Hytholm Jensen. Vært: Krimireporter og forfatter Stine Bolther

  • S15 · E11
    October 27 · 35 min

    MILLIONÆRDRABET

    En kniv, et lille silketørklæde, et tomt pengeskab og en portvinsflaske. Det bare nogle af de ting, som kom til at spille en rolle i opklaringen af den sag, vi ser nærmere på i denne udgave af Danske Drabssager. Både det lokale politi, rejseholdets eksperter, kriminalteknikere og retsmedicinere skulle arbejde tæt sammen for at finde frem til, hvem der stod bag drabet på en lokal 83-årig rigmand. Og så skal du høre, hvordan medier, offentligheden og en vaks narkobetjent kom til at spille en vigtig rolle. Medvirkende:Tidligere souschef og drabsefterforsker i rejseholdet Kurt Kragh, kriminaltekniker Bent Hytholm Jensen og professor i retsmedicin Hans Petter Hougen. Vært: Krimireporter og forfatter Stine Bolther

  • S15 · E10
    October 20 · 27 min

    Spørgsmål og svar: Har I nogensinde kastet op på et findested?

    Hvordan kan man begå det perfekte mord? Kan man tage en afdøds persons fingerspidser på sine egne fingre og dermed tage et fingeraftryk? Hvilke tiltag udover DNA har gjort kriminalteknikernes arbejde bedre? Og retsmedicinernes? Hvor får I inspiration til jeres bøger fra? Hvorfor lader man lig ligge oppe på Mount Everest? Og har du nogensinde været på et findested, som var så modbydeligt, at du kastede op? Det er nogen af de spørgsmål, vært Stine Bolther stiller på vegne af jer lyttere til en række af vores eksperter. De medvirkende trækker tråde til sager, de selv har stået med og øser ud af deres store viden og indsigt. Medvirkende: Tidligere kriminaltekniker Bent Hytholm Jensen Professor i retsmedicin Hans Petter Hougen Vært: Forfatter og kriminalreporter Stine Bolther

  • S15 · E9
    October 13 · 28 min

    SPIONMORDET I KONGELUNDEN

    Et hemmeligt kommunistisk netværk i København. En formodet forræder, der forsvinder sporløst. Og et lig, der senere bliver gravet op og bortskaffet. Det er noget af det, du kommer til at høre om i denne udgave af Danske Drabssager. Vi går tæt på en historisk kriminalsag fra 1936, som dansk politi først fik kendskab til seks år senere under den tyske besættelse af Danmark. Medvirkende: Historiker og leder af Politimuseet i København, Frederik Strand. Vært: Politihistoriker Anders Brandt Lundager.

  • S15 · E8
    October 6 · 30 min

    DRÆBT PÅ SIN FØRSTE BYTUR

    En 19-årig mands første tur i byen blev også hans sidste. Den festklædte unge mand kom aldrig hjem igen. Stukket ihjel inden år 2019 rigtigt var gået i gang. Det handler dagens episode af Danske Drabssager om. Flere ofre for knivstik, en sløret videoovervågning, to grupper af unge mænd og et virvar af vidner. Det stod efterforskere, kriminalteknikere og retsmedicinere overfor i de hektiske timer og dage efter drabet. Et mudret billede, hvor detaljerne kom til at få stor betydning for sagen. Medvirkende: Forsvarsadvokat Jesper Storm Thygesen, tidligere drabschef Jens Møller Jensen, kriminaltekniker Bent Hytholm Jensen og professor i retsmedicin Hans Petter Hougen. Vært: Forfatter og kriminalreporter Stine Bolther

  • S15 · E7
    September 29 · 31 min

    DEN NØGNE MORDER

    Fundet af en ung myrdet kvinde ved højlys dag og et tidsrum på bare 10-15 minutter, som er slettet fra en mands hukommelse - det er noget af det, du kommer til at høre om denne udgave af Danske Drabssager. Vi dykker ned i en historisk drabssag, der ikke blot skabte frygt og forargelse i hele landet. Sagen blev også inddraget i samtidens ophedede debat om nøgenkultur og pornografi. Medvirkende: Historiker og leder af Politimuseet i København, Frederik Strand. Vært: Politihistoriker Anders Brandt Lundager.

  • S15 · E6
    September 22 · 39 min

    LIGET I BRANDTOMTEN

    En gård i flammer, en efterlyst kvinde og en gerningsmand med meget på samvittigheden. Det er noget af det, du skal høre om i dag i denne episode af podcasten Danske Drabssager. Drabsefterforskere, retsmedicinere og kriminalteknikere fik travlt efter en dræbt kvinde blev fundet Store Bededag 1996, nedgravet på en skråning i en lille skov. Hvem var kvinden? Hvorfor skulle hun dø? Hvilke fjender havde hun? Og så skal du høre, den drejning sagen fik, da gerningspersonen havde afsonet sin straf… Podcasten er optaget på Rigspolitiets scene på Folkemødet på Bornholm den 13. juni 2026. Medvirkende: Tidligere politiinspektør og drabschef ved Rejseholdet Bent Isager-Nielsen, specialanklager ved Østjyllands politi Jesper Rubow, professor i retsmedicin Hans Petter Hougen og kriminaltekniker Bent Hytholm Jensen. Vært: Journalist og forfatter Stine Bolther

  • S15 · E5
    September 15 · 31 min

    TOLNEBANDENS FORSVUNDNE OFFER

    Tre berusede mænd, en sagnomspunden landejendom og et brændende ønske om hævn. Vold, brutalitet og en gruppe opfindsomme forbrydere. Det er noget af det, vi kommer ind på i den makabre sag, vi ser nærmere på denne episode af Danske Drabssager. Vi skal tilbage til 1988, hvor et tip nedskrevet på en lap papir blev starten på en drabssag, der siden er gået over i kriminalhistorien. Kriminalteknikere, drabsefterforskere og retsmedicinere arbejdede tæt sammen for at opklare mysteriet om, hvor liget af den forsvundne mand var – og de måtte bruge deres fantasi til at finde frem til det meget særprægede sted, hvor resterne af den døde var blevet gemt. Medvirkende: Tidligere drabschef ved Rejseholdet Bent Isager-Nielsen, kriminaltekniker Bent Hytholm Jensen, professor i retsmedicin Hans Petter Hougen og tidligere anklager Jeanette Wincentz Andersen. Vært: Krimireporter og forfatter Stine Bolther

  • S15 · E4
    September 8 · 34 min

    GASSET TIL DØDE - ondskab del 2

    Bag skrivebordet på sit kontor i den tyske koncentrationslejr i Auschwitz, udtænker manden i uniform en forkromet plan, der skal løse Adolf Hitlers problem: Hvordan de skal skaffe sig af med Europas millioner af jøder på den mest enkle og mest optimale måde. Ikke kun så fangevogterne slipper for at skyde dem, men også så Det Tyske Rige kan spare på ammunitionen. Resultatet bliver en ombygning i lejren, som er så ond og modbydelig, at det overgår de flestes fantasi. Sammen med politihistoriker og leder af Politimuseet Frederik Strand går journalist og forfatter Thea Pedersen i to episoder tæt på begrebet ondskab. Er vi født onde eller er det noget, vi bliver? Kan man tvinges til at gøre onde handlinger? Og hvad får nogle torturbødler til at bagatellisere den ondskab, de begår? Medvirkende: Politihistoriker Frederik Strand Vært: Journalist og forfatter Thea Pedersen

  • S15 · E3
    September 1 · 35 min

    LYSTMORDERSKEN - ondskab del 1

    Hvad fik en af Danmarkshistoriens største serieforbrydere til at tage imod små forsvarsløse spædbørn, love at passe på dem - men i stedet slå dem ihjel og brænde de jordiske rester? Det er en af de sager, vi ser nærmere på i denne sær-episode af Danske Drabssager. Vi går tæt på sagen, hvor en kvinde af ren og skær lyst slog spædbørn ihjel, endda også et af hendes eget kød og blod. Sammen med politihistoriker og leder af Politimuseet Frederik Strand går journalist og forfatter Thea Pedersen i denne og næste episode tæt på begrebet ondskab. Hvad gør mennesker onde? Kan ondskab sættes på formel? Og er man ond, fordi man tæsker en til døde, voldtager en kvinde eller kvæler et barn? Eller er man ond, hvis man udøver tortur ud fra en ideologisk holdning, går i krig for sit land, eller fordi man simpelthen kan tjene penge på at begå en forbrydelse? Medvirkende: Politihistoriker Frederik Strand Vært: Journalist og forfatter Thea Pedersen

  • S15 · E2
    August 25 · 22 min

    DEN LILLE SORTE BOG

    Det er tæt på midnat fredag den 24. oktober 1980, og beboerne i husene omkring Grøndalsparken på Frederiksberg i København er på vej i seng. En 71-årig kvinde står på sit badeværelse og gør sig klar til natten, da hun hører flere råb om hjælp komme ovre fra parken. Hun får hurtigt fat i sin mand, og sammen går de ud på gaden for at se, hvor skrigene kom fra. Og her finder de ofret - bevidstløs og smurt ind i blod. I denne episode går vi tæt på en lidt anderledes drabssag, hvor en lille sort bog og en gæld spiller centrale roller i drabet på en tidligere Spies-pige. Medvirkende: Retspsykiater Mette Brandt-Christensen og retspsykolog Tine Wøbbe begge fra Psykiatrisk Center Sct Hans. Vært: Journalist og forfatter Kristina Antivakis

  • S15 · E1
    August 18 · 16 min

    DRABET PÅ DEN MØRKE SPORTSPLADS

    Hvad får en 17 årige dreng til at slå en ung pige ihjel? Hvad skete der på den mørke sportsplads midt om natten? Og hvorfor så ingen, at drengen igennem længere tid var ude på et skråplan? Vi skal høre om en sag med en ung dreng, som af venner blev beskrevet som sød og stille, men som under påvirkning af alkohol blev agressiv og truende. En dreng som havde svært ved at komme i kontakt med det modsatte køn. Medvirkende: Retspsykiater Mette Brandt-Christensen og retspsykolog Tine Wøbbe begge fra Psykiatrisk Center Sct Hans. Vært: Journalist og forfatter Kristina Antivakis

  • S14 · E28
    August 11 · 25 min

    STALKERNE HAR ORDET – sommerspecial del 6

    I mere end halvdelen af stalkingsager kender stalkeren sit offer. Ofte er det en kæreste eller en bekendt, som udøveren prøver at få i tale eller kontakt med. Og ofte handler det om at få den sidste samtale om, hvorfor forholdet er slut. I denne episode af vores særafsnit af Danske Drabssager taler vi med to mænd, som har stalket ekskærester. Uden at ville undskylde deres gerninger, sætter de ord på, hvad der driver dem og hvorfor de ikke kan stoppe. Og så svarer de på spørgsmål stillet af jer lyttere alt sammen i et forsøg på at lukke os ind i deres sind. Medvirkende: Kasper og Tobias Vært: Forfatter og journalist Kristina Antivakis

  • S14 · E27
    August 4 · 29 min

    METTE GRITH STAGE BLEV STALKET – sommerspecial del 5

    Knap 100.000 danskere oplever hvert år at blive udsat for stalking. Det er en altomsiggribende og ødelæggende adfærd, der efter blot to uger sætter sig psykiske spor hos den udsatte. I denne episode taler vi med forsvarsadvokat Mette Grith Stage. Hun blev i en periode udsat for stalking af en anden kvinde. Som noget nyt sad den anerkendte forsvarsadvokat pludselig i retten som forurettet ansigt til ansigt med hendes stalker. Medvirkende: Retspsykolog Tine Wøbbe og retspsykiater Mette Brandt Christensen Vært: Journalist og forfatter Kristina Antivakis

  • S14 · E26
    July 28 · 27 min

    DE SINDSSYGE STALKERE – sommerspecial del 4

    Sangeren Medina, radioværten Jørgen De Mylius og tv-værten Lise Rønne har været udsat for ekstrem stalking. Mennesker, som troede de var i et forhold med de kendte. I denne række særafsnit af Danske Drabssager, undersøger vi, hvem stalkerne er og hvad der driver dem til at forfølge andre. I denne episode rykker vi ind i retspsykiatrien. Vi ser nærmere på, hvem de stalkere er som forelsker sig i en kendt, hvorfor de ender med at opsøge dem. Vi skal også høre om Johnny, som er psykopat og endte med at stalke to af sine ekskærester ved at køre rundt til alle krisecentre i byen. Medvirkende: Retspsykolog Tine Wøbbe Vært: Journalist og forfatter Kristina Antivakis

  • S14 · E25
    July 21 · 20 min

    STOP STALKING – sommerspecial del 3

    Hos Københavns Vestegns Politi arbejder en særlig lille gruppe med at opsøge de mænd, der dukker op i deres systemer, fordi de stalker, udøver vold eller anden grænseoverskridende adfærd overfor andre. Ind i sindet på en stalker er seks særafsnit af Danske Drabssager, hvor kigger vi nærmere på hvem stalkerne er og hvad der kendetegner dem. I denne episode går vi tæt gruppen hos Københavns Vestegns Politi. Vi skal høre om deres arbejde, om de mange samtaler med stalkingudøvere, om en sag, hvor en mand nægtede, at det var hans skyld, at han forfulgte sin ekskone og om hvor lang listen af undskyldninger kan være i forsøget på at bortforklare overvågningen af andre mennesker. Medvirkende: Politiassistent Michael Munch Vært: Journalist og forfatter Kristina Antivakis

  • S14 · E24
    July 14 · 22 min

    EN STALKER I TERAPI – sommerspecial del 2

    I knap 70 procent af stalkingsagerne er stalkeren en mand. Og ofte stalker de kærester, der har forladt dem. Ind i sindet på en stalker er en række særafsnit af Danske Drabssager, hvor kigger vi nærmere på, hvem stalkerne er. I denne episode rykker ind i terapilokalet hos Dansk Stalking Center og taler om, hvorvidt man kan få redskaber til at stoppe den ødelæggende adfærd. Vi skal høre om Tobias på 53 år, som i hævn over et forlist forhold og en grænseoverskridende sms fra ekskæresten, anmeldte hende til kommunen og politiet. Medvirkende: psykolog Laurids Møller Vært: Journalist og forfatter Kristina Antivakis

  • S14 · E23
    July 7 · 22 min

    IND I SINDET PÅ EN STALKER – sommerspecial del 1

    100.000 danskere oplever hvert år at blive stalket. Hvem er de mennesker, som forfølger dem, hvad er deres motiver og hvorfor ender det med så ødelæggende en adfærd? I seks særafsnit af Danske Drabssager undersøger vi en stalkers sind. Vi taler med fagfolk, der gennem deres arbejde har mødt dem enten som efterforsker, psykolog eller forsvarsadvokat. I første afsnit sætter vi fokus på, hvornår fænomenet opstod i Danmark, og hvad der skaber en stalker. Vi taler også om Kasper på 53 år, som har stalket sine ekskærester. Han har haft seks tilhold til seks forskellige kærester. Sms´et, kimet dem ned og opsøgt dem på deres adresser. Hvad er hans motiv og hvorfor er det svært at blive forladt? Medvirkende: Didde Hauch, forsker, tilknyttet Dansk Stalking Center Vært: Journalist og forfatter Kristina Antivakis

  • S14 · E22
    June 30 · 31 min

    BRØDREDRABET

    Patruljevognen triller ind foran sommerhuset, hvor en række personer står klar til at tage imod dem. De peger på en blodig jakke, en kniv og noget kød i et buskads. Anmelderen siger, at han aftenen før har hørt to mænd skændes højlydt. Et andet vidne taler om, at han har hørt skud. Og nu kan de ikke finde den mand, som normalt bor i sommerhuset… Medvirkende: Professor i retsmedicin Hans Petter Hougen, kriminaltekniker Bent Hytholm Jensen, tidligere drabschef Jens Møller Jensen og forsvarsadvokat på sagen Jesper Storm Thygesen. Vært: Forfatter og krimireporter Stine Bolther

Showing 1–20 of 34 episodes