
Er København ved at bygge sig selv ihjel?
Berlingskes arkitekturredaktør tager temperaturen på Københavns mange byggerier og fælder en visuel dom over den by, vi er ved at bygge. For hvad sker der med byens sjæl, hvis alt er nyt, og det sidste af det gamle forsvinder? Hvem har råd til at bo i det København, der opstår lige nu? Selvom København vokser hele tiden, er presset på byen stadig stort. Der skal bygges tusindvis af nye boliger, og helt nye bydele planlægges løbende. Men kultur, bæredygtig udvikling og bevaring og byens særlige karakter er også en del af arkitekternes ansvar, og hvordan går det med det? Skal vi bygge mindre og bevare mere? Hvorfor ligner så meget nybyggeri hinanden? Hvem er bedre til at svare på alle de spørgsmål end Berlingskes arkitekturredaktør Holger Dahl. I en samtale med Berlingskes kulturredaktør, Christina Zemanova, vil de to se nærmere på, hvordan verdens bedste København egentlig har det. See omnystudio.com/listener for privacy information.
