Babelsbiblioteket

93. Sort hud, hvide masker (om Frantz Fanon)

Langt om længe dykker vi ned i Sort hud, hvide masker af Frantz Fanon. Fanon stiller spørgsmålet, hvad det gør ved et folk at blive koloniseret og analyserer dette problem gennem beskrivelser sortes oplevelser og eksistentielle forhold i de franske kolonier i Antillerne. Teoretisk sker analysen gennem en unik blanding af eksistentiel fænomenologi, psykoanalyse og marxisme samt personlige oplevelser og kunstværker, som både trækker på, kritiserer og udvider de førnævnte traditioner og tænkere som Sartre, Merleau-Ponty og Freud. Kontakt: studerendeibabel@gmail.comMusik: Alfred Egede

92. Symaskinens magt: kooperation, den industrielle revolution og lønnens ideologi

Jonas og Gustav er tilbage med en diskussion tredje del af første bind af Kapitalen af Karl Marx, som vi snart er nået igennem! Det meste af tredje del omhandler Marx' udlægning af den industrielle revolution, og hvorfor maskiner og teknologi i kapitalismen ikke befrier masserne, men overflødiggør arbejderne, sænker lønnen, forlænger arbejdsdagen og skaber kriser. Vi finder også en interessant formulering af ideologi i lønformen og en diskussion af menneskets sociale væren. Vi læser den danske oversættelse af Kapitalen, oversat af Johannes Witt-Hansen ig udgivet af Rhodos i 1970-1972. I dette afsnit har vi læst bind 3 af 1. bog samt de to sidste kapitler af bind 2. Kontakt: studerendeibabel@gmail.com eller facebook.com/studerendeibabel. Musik: Alfred Egede

91. Jacques Rancière: politik, politiet og lighed

I dette afsnit snakker vi om Jacques Ranciere og hans politiske filosofi som et alternativ til Habermas - pga. et lytterhenvendelse om netop dette. Vi tager udgangspunkt i de første par kapitler af Disagreement fra 1995. Rancière starter ved Aristoteles' karakteristik af mennesket som det politiske dyr og udvikler en teori om politik, det han kalder politiet og lighed. Deres sammenhæng vil måske overraske dig. Kontakt: studerendeibabel@gmail.com eller facebook.com/studerendeibabel Musik: Alfred Egede

90. Marx' menneskesyn: subjektet, historien og kapitalen

I dette afsnit af Babelsbbibliotekets sommerspecial om Kapitalen af Karl Marx begynder vi at karakterisere hans menneskesyn. For Marx er mennesket et samfundsmæssigt væsen med behov og rationalitet, og som via sin krop og redskaber omformer naturen for at tilfredsstille disse behov. Vi tager udgangspunkt i Marx' analyser af de engelske arbejderes klassekamp om arbejdsdagen på fabrikkerne. Staten spiller en tvetydig rolle, og det hævdes, at forbedringerne på arbejdsforholdene ikke skyldes "parlamentariske spidsfindigheder" men klassekamp. Vi læser den danske oversættelse af Kapitalen, oversat af Johannes Witt-Hansen og udgivet af Rhodos i 1970-1972. I dette afsnit har vi læst det meste af bind 2 af 1. bog. Musik: Alfred Egede Kontakt: facebook.com/studerendeibabel eller studerendeibabel@gmail.com

89. Vampyrkapitalisme: derfor blev store bededag afskaffet

Jonas og Gustav har læst de næste 200 sider af Kapitalen og går videre i Marx analyse af kapitalismens dynamikker, og det store spørgsmål om hvordan værdi skabes. Ifølge Marx skaber kun menneskeligt arbejde værdi. Det har den noget dystre konsekvens, at produktionsmidlerne skal suge merværdi ud af arbejdskraften i det såkaldte merarbejde, til der ikke er mere arbejder tilbage - for at maksimere vareproduktionen så meget som muligt. Det er lidt af et nørdeafsnit. Vi læser den danske oversættelse af Kapitalen, oversat af Johannes Witt-Hansen og udgivet af Rhodos i 1970-1972. I dette afsnit har vi læst det meste af bind 2 af 1. bog. Kontakt: studerendeibabel@gmail.com eller facebook.com/studerendeibabel Musik: Alfred Egede

88. Sådan udnytter du arbejdere som kapitalist (fagforeningerne HADER dette simple trick)

Hvad er det særlige ved kapitalisme som samfundsform? Det er det spørgsmål, vi åbner op via denne omgang af Kapitalen af Karl Marx. Hvor man på markedet i tidligere tider udvekslede varer for at få andre varer, søger kapitalisten at købe varer med penge for at tjene endnu flere penge penge. Hvordan er det muligt? Svaret er merværdi, skabt gennem køb af arbejdskraft. Vi læser den danske oversættelse af Kapitalen, oversat af Johannes Witt-Hansen og udgivet af Rhodos i 1970-1972. I dette afsnit har vi læst resten af bind 1 af 1. bog. Kontakt: studerendeibabel@gmail.com eller Her Musik: Alfred Egede

87. DAS KAPITAL: din vare er din fetich

”En vare synes ved første øjekast at være en ganske simpel og triviel ting. Analysen af den viser, at den i virkeligheden er en meget kompliceret ting, der er fuld af metafysisk spidsfindighed og teologiske nykker.” Sådan skriver Karl Marx i Kapitalen, som vi åbner i løbet af sommeren 2026, og du kan stadig nå at læse med. Vi starter med 1. kapitel af 1. bind, hvori Marx foretager en analyse af vareformen, den mest basale enhed i kapitalismen. En vare har nødvendigvis brugsværdi og bytteværdi, og denne dobbelthed er udgangspunktet for Marx dialektiske analyse. Det har den mærkværdige konsekvens, at menneskers sociale relationer i den kapitalistiske samfundsformation erstattes med sociale relationer mellem ting, også kendt under begrebet varefetichisme. Vi introducerer også Marx mere generelt: historisk materialisme, dialektisk materialisme og hvorfor marxisme er relevant den dag i dag. Vi læser den danske oversættelse af Kapitalen, oversat af Johannes Witt-Hansen og udgivet af Rhodos i 1970-1972. I dette afsnit har vi læst kapitel 1 af bind 1 af 1. bog. Musik: Alfred Egede Kontakt: facebook.com/studerendeibabel eller studerendeibabel@gmail.com

86. Højreekstremismens succes FORKLARET

I dette afsnit tager vi udgangspunkt i 'Tilbage til Reims' af den franske sociolog Didier Eribon og diskuterer, hvorfor arbejderklassen i stor stil har forladt venstrefløjen til fordel for højrefløjen: Front National, Dansk Folkeparti, AFD osv. Kapitalisten er blevet skiftet ud med de fremmede som arbejdernes fjende. Hvorfor? Nok noget med Francis Fukuyama, Tony Blair og Bjarne Corydon, men som Walter Benjamin engang sagde skyldes ethvert frembrud af fascisme en fejlslagen revolution. Musik: Alfred Egede

• Transcript

85. Den nye sofavælger: kandidattesten som det liberale demokratis symptom

Der er endnu ikke fundet en ny regering i Danmark, så mens du venter kan du høre mere om det danske demokrati i Babelsbiblioteket, særligt med hjælp fra Habermas og Marx (og selvfølgelig samfundsfag fra gym). I dagens Danmark tager vi kandidattest, når der er valg. Og udskammer dem der ikke stemmer. Men hvorfor? Og til hvilket formål? Musik: Alfred Egede

• Transcript

84. Valgspecial med Jürgen Habermas

Så er den her: Babelsbibliotekets valgspecial til Folketingsvalg 2026. Men det er ikke den eneste aktualitet. Jürgen Habermas er desværre død for nyligt og til hans ære har vi læst nogle af hans tekster om den borgerlige offentlighed og det deliberative demokrati. Valget og Habermas slår vi sammen i denne valgspecial. Musik: Alfred Egede

• Transcript

83. Udtryksmiraklet / Dialektisk materialisme / Merleau-Ponty

En blandet landhandel eller hvad? Vi læser Perceptionens fænomenologi (på dansk Kroppens fænomenologi) af Maurice Merleau-Ponty med fokus på kapitlet 'Kroppen som udtryk og tale', hvori Merleau-Ponty præsenterer sin analyse af sproget, samt en lille note om historisk og dialektisk materialisme. Hvordan i alverden hænger de to ting sammen? Find ud af det nu. Musik: Alfred Egede

• Transcript

82. Moralens oprindelse (om Friedrich Nietzsche)

Vi åbner året 2026 med Moralens oprindelse af Nietzsche fra 1886. (tysk: Zur Genealogie der Moral: Eine Streitschrift, engelsk: On the Genealogy of Morals). Som titlen ansporer undersøger Nietzsche, hvordan vores idéer om rigtigt og forkert er opstået historisk. Han finder to hovedspor: herremoral (godt og dårligt) og slavemoral (godt og ondt) som har kæmpet siden oldtidens præster kæmpede imod de stærke gennem kløgt og manipulation. Reaktionært bavl eller postmoderne provkatør? Kontakt: facebook.com/babelsbiblioteket Musik: Alfred Egede

• Transcript

81. Fascismen æstetiserer politikken. Modsvaret er at politisere kunsten (med gæst Christine Volck Paulsen)

Om Walter Benjamins tekst Kunstværket i dets tekniske reproducerbarheds tidsalder. Kontra mere kyniske kritiske teoretikere som Adorno og Horkheimer forholdte Benjamin sig ambivalent til om masseproduktionen af kunst i kraft af film og fotografi også besad et frigørende potentiale. Vi har desuden besøg af gæst og ven af podcasten Christine Volck Paulsen (kendt blandt venner som "Chris"), der hjælper os med at forstå Benjamins kryptiske vendinger. Kontakt: facebook.com/studerendeibabel7 Musik: Alfred Egede

• Transcript

80. Om 50 år er TikTok frigørende: oplysningens egentlige dialektik

Mere Adorno og Horkheimer 'Oplysningens Dialektik' bortset fra, at vi prøver at foreslå en lidt bedre dialektik. Er Glenn Bech og Edouard Louis løsningen? Vi kommer med lidt popkulturelle anbefalinger til slut, som du kan bruge til at begribe kulturindustrien den dag i dag: Vinternoveller af Ingvild Rishøi og Perfect Days af Wim Wenders. Lyt med for at høre hvorfor. Kontakt: facebook.com/studerendeibabel eller studerendeibabel@gmail.com Musik: Alfred Egede

• Transcript

79. Kulturindustrien som massebedrag (om Adorno & Horkheimer)

Nogen hævder at freudomarxismen og Franfurterskolen er død; ikke i Babelsbiblioteket. Oplysningens dialektik af Max Horkheimer og Theodor Adorno fra 1947 opstillede en hæftig kritik af den daværende (og stadig dominerende) kapitalisme, som det var sammenfiltret med oplysning, videnskab, og positivisme. Titlen på kapitel 4, 'Kulturindustrien som massebedrag', som vi fokuserer på, var simpelthen for god til ikke at genbruge. Kontakt: facebook.com/studerendeibabel Musik: Alfred Egede

• Transcript

78. Vi taler om det, ingen tør tale om: det traumatiske reelle

Der er noget, der altid undslipper vores sprog eller vores oplevelser, men som selv samme sprog og oplevelse ikke kunne eksistere uden: det reelle. I Lacans system udgør det reelle sammen med det symbolske og det imaginære vores psykiske liv. Den første (men fejlagtige) definition er af det reelle er, at det reelle er det, der ikke kan integreres i det symbolske, hvilket gør det svært at tale om. Vi gør et forvirret forsøg via diverse metaforer og med hjælp fra Zizek: Lamella, sex uden fantasi, skrald mm. En ting er dog sikkert. Det er traumatisk, det er nødvendigt for begær, det er uhyggeligt, og det er svært at forstå. OG det er ikke new age. Musik: Alfred Egede

• Transcript

77. Begær (Fantasi) (Drømme)

Vi har allesammen lyst til alt muligt og dog er i vi tit i tvivl om, hvad vi egenligt vil. For problemet er: hvad i al verden skal jeg dog begære?! Men i dag ville den Anden, at Jonas begærede at snakke mere om den franske psykoanalyse (måske pga. en ubevidst fantasi?) og mere specifikt Jacques Lacan fortolket af Slavoj Žižek i "How to read Lacan", den nok tætteste lærebog der findes. Kontakt: studerendeibabel@gmail.com Musik: Alfred Egede

• Transcript

76. Det er bag de lukkede øjne, at den virkelige uhygge begynder (om Lars von Triers 'Riget')

Andet afsnit om "Det okkultes Matador" (Information), Lars von Triers TV-serie Riget. Vi går til Krogshøj og Bondo og prøver at finde ud af, hvad Riget handler om. PS. Jonas går midt i afsnittet, så det er ikke, fordi vi udelukker ham, at han ikke siger noget. Erik blev inspireret til at anbefale 'Vaiana'. Musik: Alfred Egede.

• Transcript

75. Mystikken og videnskaben: Bid i citronen, ælling! (om Lars von Triers 'Riget')

Der er ikke nogen lyttere, der ved det endnu, men porten til Riget er begyndt at åbne sig på ny. Vi er nemlig forvildet os ind iden lige sjove og uhyggelige TV-serie Riget af Lars von Trier fra engang i 90'erne. I Riget er rigerne mange: Rigshospitalet, hvor det hele udspiller sig, Kongeriget Danmark, ånderiget og måske også videnskabens rige. Først zoomer vi ind på kampen mellem fru Drusse og overlæge dr. Stig Helmer. PS. der gik noget galt med lyden under optagelserne, fra ca. en halv time inde. Det beklager vi. Musik: Alfred Egede

• Transcript

74. Menneskets natur er at arbejde: to skovhuggeres bekendelser live fra Alperne

To protestanter fra det velhavende nord tager til det katolske Sydeuropa for at arbejde i deres ferie. Hvad der så sker, gætter du aldrig. Teori: Max Weber og hans arbejde med protestantisk arbejdsetik samt (den tidlige) Karl Marx' idé om, at det er i menneskets natur at arbejde.

• Transcript