Skip to content
Artwork for Altinget Ajour
NewsPoliticsDaily NewsGovernment

Altinget Ajour

Altinget

På Altinget er vi eksperter i politik, og derfor giver vi dig to gange om ugen baggrund, perspektiv og sammenhæng for de vigtigste politiske historier i Danmark og EU.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Play
  • 35 episodes
  • a few times a week
  • Avg 28 min
  • Danish
Counted on this page — what you have heard stays on this device, so it is not something the list can be paged by.
  • S8 · E16
    Friday · 18 min

    Er din lærer egentlig uddannet til at undervise dig?

    Kun to kommuner lever op til politikernes mål om, at lærere skal have kompetencer i de fag, de underviser i, fx at en matematiklærer også underviser i matematik. Ajour dykker ned i, hvad det betyder for eleverne, og hvorfor resten af landet er så langt fra målet. Og så tager vi til Langeland, hvor man er i mål – men hvor forklaringen ikke nødvendigvis er positiv. Gæst: Freja Wedenborg, datajournalist på Altinget Vært: Caroline Tranberg, redaktør på Ajour Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  • S8 · E15
    September 29 · 31 min

    Lige nu får Mads Strange tæsk – men han forventede mange flere

    LA-profil Mads Strange indrømmer, at han har begået fejl i sin politiske kommunikation. "Men det er sgu egentlig okay," siger han. For de eneste, der ikke laver fejl, er dem, der ikke laver noget. Torsdag kan han vinde Altingets Tingpris. Gæst: Mads Strange, politisk ordfører i Liberal Alliance Vært: Caroline Tranberg De øvrige nominerede til Tingprisen er: Elise Sydendal fra Alternativet og Greves borgmester, Pernille Beckmann. Prisoverrækkelsen finder sted i Altingets gård den 1. oktober klokken 9 på Ny Kongensgade 10. Tilmeld dig her. Samtalen er optaget inden Ekstra Bladet søndag udgav en artikel, der udråbte ham til "Mads Løgnhals", og inden Socialdemokratiet mandag beskyldte ham for at "forurene demokratiet". Derfor foreholder vi ham ikke den kritik i interviewet. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  • S8 · E14
    September 25 · 33 min

    Skolen behøver ikke vælge mellem faglighed og trivsel

    Først skulle skolen løse trivselskrisen. Nu skal fagligheden igen i centrum – efter elevernes dårlige resultater i PISA-undersøgelsen. Men måske giver det ikke nogen mening at tænke tingene én ad gangen. En skoleforsker fortæller, at vejen til mere faglighed går gennem noget af det, vi netop plejer at forbinde med trivsel: At eleverne tør række hånden op. At læreren er mere end den, der formidler fagligt stof. Og at vi har tillid til, at skolerne selv kan finde løsningerne. Og så tager han os med en tur til Irland. Gæst: Andreas Rasch Christensen, forskningschef på Via University College og tidligere medlem af Trivselskommissionen Vært: Sarah Steinitz fra Dronning Marys Center på Københavns Universitet ”Det handler ikke om penge” er en ny podcast fra Altinget og Dronning Marys Center. Du kan lytte til podcasten der, hvor du ellers finder dine podcast. Apple podcast: https://podcasts.apple.com/us/podcast/det-handler-ikke-om-penge/id6815704761 Spotify: https://open.spotify.com/show/3ethFsdiXeVfz1Ux6pvG1k Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  • S8 · E13
    September 22 · 26 min

    Ida Auken vil bremse motorvejen ind i psykiatrien

    Strømmen af patienter skal bremses, hvis psykiatrien skal reddes. Sådan lyder det fra sundheds- og kirkeminister Ida Auken. Hun er gæst i dagens podcast, der handler om både hendes fortid som hospitalspræst – og om hvad hun vil med sundhedsvæsenet. Podcasten er et uddrag af et afsnit af ”Politisk Stuegang”, som blev sendt første gang den 26. august. Gæst: Ida Auken, sundheds- og kirkeminister fra Socialdemokratiet Vært: Ole Toft, sundhedspolitisk analytiker Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  • S8 · E12
    September 18 · 24 min

    Svenskerne følger efter os – men kun til et vist punkt

    Altingets chefredaktør tog til Stockholm for at opleve sin første svenske valgnat. Flere af konflikterne minder om dem, Danmark allerede har været igennem – men valgaftenen viste ham også, hvorfor svensk politik følger sin egen logik. Gæst: Jakob Nielsen, chefredaktør på Altinget Vært: Caroline Tranberg, redaktør på Ajour Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  • S8 · E11
    September 16 · 28 min

    “Monstermaster” kan blive de nye jernmarker

    Danmark skal bruge langt mere strøm, og derfor skal elnettet udbygges med kilometerlange strækninger af op mod 44 meter høje elmaster. Men de såkaldte ”monstermaster” møder modstand fra både lokale og politikere. Altingets energiredaktør forklarer, hvorfor vi skal holde øje med debatten. Gæst: Andreas Arp, redaktør på Altingets nichemedie Energi og Forsyning Vært: Caroline Tranberg, redaktør på Ajour Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  • S8 · E10
    September 11 · 34 min

    Sådan vil SF undgå, at kvinder søger mod blå blok

    Mænd stemmer blåt og kvinder stemmer rødt. Så skarpt kan det skæres. Men over sommeren har borgerlige partier kastet sig ind i kampen om familieliv – for at få kvinderne over på deres side. Nanna Bonde er ny i folketinget for SF og har svært ved at se, hvad de blå har at tilbyde normale børnefamilier. I Ajour fortæller hun om et nyt forslag om deltid til småbørnsfamilier og går i rette med et ideal fra en fremtrædende socialdemokrat, der giver hende en "klump i maven". Gæst: Nanna Bonde, folkeskoleordfører for SF Vært: Malte Bruhn, Christiansborg journalist Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  • S8 · E9
    September 8 · 26 min

    Roald Als har tegnet politik i 50 år: Politikerne gør jo grinagtige ting

    Han tegnede Anders Fogh som hulemand, malede Mette Frederiksen blå og sendte Pia Kjærsgaard i muddergrøften. Nu har Roald Als samlet et udvalg af sine over 10.000 satiretegninger i en ny bog. Ajour har mødt ham til en snak om tætsiddende øjne, muhammedtegninger og hans mest karakteristiske portrætter gennem et halvt århundrede. Gæst: Roald Als, satiretegner på Politiken og forfatter til den nye bog "Roalds danmarkshistorie 1980-2026. Fra Anker til Mette" Vært: Caroline Tranberg, podcastredaktør på Ajour Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  • S8 · E8
    September 4 · 25 min

    Kom til krisemøde i landbruget med løgkongens søn

    Mere end 4.000 landmænd samledes til krisemøde, og dagen efter kørte traktorer mod Christiansborg. Altingets klimaredaktør tog med – sammen med sin far, der selv er landmand. For bag frustrationerne over nye miljøkrav ligger også en følelse af uretfærdighed. Så hvor voldsomt kan landmandsoprøret egentlig blive? Gæst: Simon Friis, klimaredaktør på Altinget Vært: Caroline Tranberg, podcastredaktør på Ajour Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  • S8 · E7
    September 2 · 27 min

    Derfor vil Mette Frederiksen til månen med madmomsen

    Fødevaremoms har næsten været et fast emne på partiernes sommergruppemøder de sidste uger, og for Socialdemokratiet tog emnet hele dagsordenen. Men økonomernes kritik runger stadigvæk – det er milliarddyrt, vil føre til bureaukrati og der er ingen garantier for, at priserne bliver tilsvarende lavere i supermarkedet. Hvorfor er politikerne så stadigvæk vilde med fødevaremoms? Gæst: Dorte Boddum Ipsen, fødevareredaktør på Altinget Vært: Caroline Tranberg, vært og redaktør på Ajour Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  • S8 · E6
    August 28 · 34 min

    Alex Vanopslaghs borgerlige danmarkshistorie

    De borgerlige har tabt historien om Danmark til Socialdemokratiet, mener Liberal Alliances partileder. Nu vil han vinde den tilbage. Derfor har han skrevet en bog, hvor han fortæller "en liberal danmarkshistorie" – og i dag fortæller han om den i Ajour. Gæst: Alex Vanopslagh, partileder for Liberal Alliance Vært: Malte Bruhn, politisk reporter for Altinget på Christiansborg Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  • S8 · E5
    August 27 · 24 min

    I hælene på Zenia Stampe i hendes nye liv som minister

    Kulturminister Zenia Stampe har som politiker kastet sig ind i hårde værdikampe. Men i sin nye ministerrolle taler hun fra en mere forsonende side. Ajour fulgte hende på Kulturmødet på Mors for at se, hvilken slags minister hun er ved at blive. Gæst: Karl Emil Frost, kulturredaktør på Altinget Vært: Caroline Tranberg Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  • S8 · E4
    August 21 · 29 min

    Holstein: Den politiske retssag var ikke et stunt. Tværtimod

    Det begyndte med en beskyldning om at ville »internere og deportere titusindvis af danskere« under en debat i Randers. Det endte i retten mellem DF-formand Morten Messerschmidt og Radikale Venstres leder Martin Lidegaard. Ajour taler med Altingets politiske kommentator Erik Holstein, som var med i retten, hvor begge partiledere fik vist deres svage sider. Hør hans analyse af sagen i dagens afsnit af Altinget Ajour. Vært: Ida Ganderup Fænk, journalist Gæst: Erik Holstein, politisk kommentator ved Altinget Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  • S8 · E3
    August 19 · 24 min

    Han skal få landmændene med, men frygter, at tilliden er væk

    Henrik Dalgaard har i mere end to år arbejdet på at skabe tillid mellem landmænd, naturorganisationer og politikere omkring Limfjorden. Men valgkampen og regeringens kurs har slået revner i den tillid, som hele den frivillige omlægning af landbrugsjord afhænger af, mener han. Vært: Ida Ganderup Fænk, journalist Gæst: Henrik Dalgaard, landmand, konservativ lokalpolitiker og formand for den lokale trepart i Limfjorden Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  • S8 · E2
    August 14 · 27 min

    Hvor amish skal skolerne gå?

    Elever bruger allerede kunstig intelligens til lektier og afleveringer, mens skolen fortsat diskuterer, hvor meget teknologien skal lukkes ind i klasselokalet. Kom med, da Magnus Heunicke havde inviteret 150 topfolk fra uddannelses Danmark til Sorø for at diskutere AI i skolen – og hør, hvorfor debatten endte med at handle om, hvor skolerne skal stille sig på en skala fra amish til Elon Musk. Gæst: Frida Flinch, journalist på Altinget Vært: Caroline Tranberg, redaktør på Altinget Ajour Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  • S8 · E1
    August 12 · 30 min

    I 30 år har udsatte solgt Hus Forbi – formanden Simon startede selv på gaden

    Han boede på gaden i 14 år, tiggede sig til mønter og overnattede i toge om vinteren for at få varmen. I anledning af Hus Forbis 30 års jubilæum taler Ajour med foreningens formand, som stadigvæk lever med gæld fra fortiden: "Jeg kunne ikke se systemet i systemet. Der var kun kaos". Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  • S7 · E97
    August 7 · 22 min

    Danmarksdemokraternes nye 'borgerlige vagthund' startede i Venstre

    SOMMERSERIE: Ulrik Knudsen føler, at han er kommet på 'landsholdet i politik', efter at han er blevet valgt ind som folketingsmedlem. I dagens Ajour fortæller han om skiftet fra 26 år i bankverdenen og 20 år i Venstre til nu at have en hverdag Christiansborg for Danmarksdemokraterne. Gæst: Ulrik Knudsen, folketingsmedlem for Danmarksdemokraterne Vært: Ida Ganderup Fænk, journalist Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  • S7 · E96
    August 4 · 32 min

    Anna Lin er blevet et menneskeligt alternativ til ChatGPT

    SOMMERSERIE: Anna Lin er 'rigtig træt' af generativ AI. For noget i hende føles forkert, når hun forestiller sig en fremtid, hvor mennesker ikke bruger hinanden. Derfor agerer hun i en ny podcast en menneskelig udgave af ChatGPT, hvor hun besvarer sine mere end 50.000 Instagram-følgers spørgsmål. I Ajour giver hun også sit bud på, hvordan generation Z ser på politik og hvordan politikerne når bedre ud til dem. Gæst: Anna Lin, journalist og podcastvært, tidligere TV-vært på blandt andet Kender du typen og børne-mgp Vært: Malte Bruhn, politisk reporter på Altinget Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  • S7 · E95
    July 30 · 36 min

    Hun gik fra ti år i Socialdemokratiet til Folketinget for Liberal Alliance

    SOMMERSERIE: Freja Brandhøj har haft en utraditionel vej ind i dansk politik. Hun var medlem af Socialdemokratiet i ti år, før hun ved sidste folketingsvalg blev valgt ind for Liberal Alliance. I Ajour fortæller hun blandt andet om sin socialdemokratiske opvækst, og hvordan hun fik øjnene op for borgerlig politik. Gæst: Freja Brandhøj, folketingsmedlem for Liberal Alliance Vært: Malte Bruhn, politisk reporter på Altinget Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  • S7 · E89
    July 28 · 35 min

    Lars Findsen har hjulpet seks ministre på plads

    SOMMERSERIE: De fleste forbinder Lars Findsen med rollen som tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste. Men før han tiltrådte posten, havde han i 30 år sin daglige gang på Christiansborg som en del af embedsværket. I dagens afsnit af Ajour fortæller han om, hvad der foregår bag Christiansborgs tykke mure, når en ny minister for første gang træder ind i et ministerium, og hvilke forandringer der er sket i embedsværket, siden han startede. Gæst: Lars Findsen, fhv. chef for Forsvarets Efterretningstjeneste og departementschef i Forsvarsministeriet Vært: Malte Bruhn, politisk reporter, Altinget Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Showing 1–20 of 35 episodes